Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. oktober 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 27 (alm. del) efter ønske fra Pernille Bendixen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 27:
Ad § 14.62.12.10 IGU-bonus til private virksomheder
Vil ministeren oplyse hvor mange flygtninge der er begyndt på en IGU og hvor
mange der har gennemført den samt hvor mange der efterfølgende har opnået
ordinær beskæftigelse?
Svar:
Pr. 19. oktober 2017 er der registreret 988 IGU-forløb. Der er endnu ikke
registeret gennemførte forløb, idet uddannelsen løber over en 2-årig periode, og
ordningen trådte i kraft den 1. juli 2016.
Nogle er de registrerede forløb, som indgår i opgørelsen, er afbrudt. Det kan
skyldes flere ting, fx at ansættelsen ikke fungerer og at flygtningen vender tilbage
til integrationsydelse, eller at flygtningen får et ordinært arbejde. Pr. 19. oktober
er der registreret 120 afbrudte IGU-forløb. Tallet skal tages med forbehold, idet
virksomhederne ikke er forpligtede efter reglerne til at registrere ophør af aftaler.
Tallet forventes derfor at være højere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har igangsat en nærmere analyse af
afgangen fra IGU. Analysen forventes at foreligge snarligt.
30. oktober 2017
Analysekontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Web
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
uim.dk
2017 - 14692
305242
Inger Støjberg
/
Henrik Kyvsgaard
Side
1/1