Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 249 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 249:
Det fremgår af svar på UUI alm. del
– svar på sp . 80, at ”E faglig u dersøgelse
efter udlændingeloven og en børnefaglig undersøgelse efter serviceloven vil både
ku e iværksættes sideløbe de eller uafhæ gigt af hi a de ”. Vil i istere
oplyse, hvornår man vælger den ene undersøgelse frem for den anden, hvilke
kriterier der lægges til grund for valget af hhv. en faglig undersøgelse og en
børnefaglig undersøgelse, og hvordan resultatet af de to undersøgelser vægter ift.
hinanden?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 80 UUI (Alm. del), vil en faglig
undersøgelse efter udlændingeloven og en børnefaglig undersøgelse efter
serviceloven kunne iværksættes sideløbende eller uafhængigt af hinanden.
Det er udgangspunktet, at en uledsaget mindreårig udlænding vil modtage den
nødvendige omsorg og støtte inden for rammerne af udlændingeloven og i regi af
indkvarteringsoperatøren. Hvis en uledsaget mindreårig udlænding har adfærds-
og tilpasningsproblemer af en sådan karakter, at det vurderes, at problemerne
ikke kan løses af indkvarteringsoperatøren, skal Udlændingestyrelsen anmode
kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, om at
iværksætte en faglig undersøgelse af udlændingen for at vurdere, om der kan ske
anbringelse på en delvis lukket, sikret eller særligt sikret institution efter
udlændingeloven.
Kommunalbestyrelsen skal iværksætte en børnefaglig undersøgelse efter
serviceloven, hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte,
herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Iværksættelse af
en børnefaglig undersøgelse af en uledsaget mindreåriges forhold vil således
alene være relevant, hvis udlændingen antages at have behov for særlig støtte,
som ikke kan iværksættes inden for rammerne af udlændingeloven.
26 . januar 2018
Humanitært ophold og
udsendelser
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 19042
345918
Side
1/2