Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 246 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 246:
Kan ministeren oplyse, om der er findes et samlet overblik over de mange
kommunale integrationsprojekter? Er ministeren indstillet på at udarbejde
retningslinjer, som skal sikre at der eksempelvis fastsættes grænser for, hvor
mange offentlige midler der må bruges på integrationsprojekter?
Svar:
Der findes ikke en central opgørelse af omfanget af kommunale projekter på
integrationsområdet, men regeringen har stort fokus på at begrænse udgifter til
udlændingeområdet og sikre incitamenter til en mere effektiv integrationsindsats
med fokus på forløb på virksomheder i stedet for kommunale projekter og kurser.
Derfor har vi bl.a. gennemført 67 stramninger på udlændingeområdet og sikret en
integrationsydelse, et kontanthjælpsloft og en 225-timers-regel. Videre har
regeringen indført et helt nyt integrationsprogram, hvor det nu er et krav, at
indsatsen skal ske på virksomheder og ikke som tidligere bare kunne være
kommunale projekter.
Og vores politik har virket. Langt færre (ca. 3.500 i 2017 mod 21.316 i 2015) søger
nu asyl i Danmark. Og andelen af (21-64-årige) flygtninge og familiesammenførte
til flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse efter 3 år i Danmark er steget fra 21 pct.
i 2. kvartal 2015 til 36 pct. i 3. kvartal 2017.
18. januar 2018
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 1001
354201
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
1/1