UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om, hvad der er ministeriets normale praksis for overvågning og håndtering af de domme, der bliver afsagt af EMD på Udlændingeministeriets ressortområde, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 206 (Alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 206:

Vil ministeren oplyse, hvorfor ministeriet ikke har udskudt afgørelser i sager om

humanitært ophold, hvor Paposhvili-dommen kunne have indflydelse på udfaldet

af afgørelsen, og hvorfor effektuering af udsendelser ikke blev sat i bero, indtil

dansk praksis var bragt i overensstemmelse med Paposhvili-dommen?

Svar:

Man kiggede i fagkontoret i april-maj 2017 indledende på dommen, og det var

den umiddelbare opfattelse, at ministeriet i det væsentlige kunne videreføre

gældende praksis på området

–

bortset fra i de såkaldte udelukkelsessager, jf.

udlændingelovens § 10, stk. 4.

Det var således den umiddelbare vurdering, at den gældende praksis for

behandling af sager om humanitær opholdstilladelse var i overensstemmelse med

dommen, herunder spørgsmålet om den eventuelle betydning af, hvorvidt en

person havde faktisk adgang til behandling og medicin i hjemlandet.

Fagkontoret vurderede således, at der fortsat skulle meget til, førend der kan

siges ikke at være faktisk adgang til en behandling, og dette smittede så at sige af

på opfattelsen af, i hvilke tilfælde og hvordan man så nærmere skulle undersøge

dette spørgsmål, inden der kunne træffes afgørelse.

Som følge heraf overvejede fagkontoret ikke nærmere spørgsmålet om en mere

generel berostillelse af sager om humanitært ophold eller af sager om udsendelse.

Noget andet er, at der, som det også fremgår af Justitsministeriets redegørelse for

praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse af 24. marts 2015, hvor

området stadig lå i Justitsministeriet, UUI Alm. del Bilag 89 (2014-2015) (1.

samling), allerede inden Paposhvili-dommen i helt særlige tilfælde har kunnet

være behov for at undersøge spørgsmålet om faktisk adgang.

11. januar 2018

Humanitært ophold og

udsendelser

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 18244

339505

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om, hvad der er ministeriets normale praksis for overvågning og håndtering af de domme, der bliver afsagt af EMD på Udlændingeministeriets ressortområde, til udlændinge- og integrationsministeren

På den baggrund har der således i perioden siden dommens afsigelse været

tilfælde, hvor det i overensstemmelse med den oprindelige praksis har været

vurderet, at sagen skulle undersøges nærmere for så vidt angår spørgsmålet om

faktisk adgang.

Jeg kan endvidere oplyse, at fagkontoret i behandlingen af ansøgninger om

humanitær opholdstilladelse, hvor der opstår spørgsmål om udelukkelse, jf.

udlændingelovens § 10, stk. 4, har været opmærksom på, at dommen kunne have

betydning for sager af denne karakter.

Ministeriet har efterfølgende

–

og bagudrettet set på et for sent tidspunkt

–

nærmere fastlagt fortolkningen af dommen. Det har i den forbindelse vist sig, at

der mere generelt i visse særlige sager om humanitær opholdstilladelse bør

foretages yderligere sagsbehandlingsskridt, da dommen medfører en udvidet

undersøgelsespligt i visse sager. Det betyder, at man i sager, der efter Paposhvili-

dommen må anses for

at være ”other ver e ceptional cases”,

og hvor der på

baggrund af udlændingens egne forhold er væsentligt grund til at tro, at der ikke

er reel adgang til en behandling i hjemlandet, skal undersøge dette spørgsmål

nærmere.

Da det stod klart for ministeriet, at dommen fører til, at der fremover vil være

behov for at undersøge visse sager i et større omfang, end vi hidtil har gjort, og at

der således er sager, der ikke er behandlet i overensstemmelse hermed, gik vi i

gang med at inddæmme konsekvenserne og begynde at rette op herpå.

Ministeriet har således for det første besluttet at berostille området for

humanitær opholdstilladelse. Alle, der har en verserende eller en afgjort sag, og

hvor den justerede praksis muligvis vil kunne have relevans, vil blive meddelt en 4

ugers udsættelse af deres udrejsefrist, hvis de ikke allerede har lov til at opholde

sig her i landet. Det tilkendegav vi på ministeriets hjemmeside d. 6. januar 2018.

For det andet har ministeriet nu manuelt gennemgået de sager, hvor der er truffet

afgørelse efter afsigelsen af Paposhvili-dommen. Ministeriet har også gennemgået

de sager, hvor der er sket udsendelse af Danmark efter dommen.

Ministeriet har i den forbindelse fundet frem til i alt foreløbigt 11 sager, hvor

dommen kan have relevans, og hvor der derfor er grund til at se nærmere på

sagen i lyset heraf.

I fire af sagerne befinder ansøger sig fortsat her i landet.

I syv af sagerne er ansøger udrejst eller udsendt. Ministeriet vil nu prøve at finde

disse personer med henblik på at se på deres sag igen. I en af de syv sager er det

allerede nu vurderingen, at sagen er omfattet af den ændrede praksis.

Side

2/3

Endelig er der derudover én sag vedrørende udelukkelse efter udlændingelovens

§ 10, stk. 4, der er blevet taget op til fornyet behandling. Der henvises i øvrigt til

den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 205 (Alm. del) fra Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

3/3