UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet afviser at give Radio24syv aktindsigt i de konkrete og på internettet i forvejen offentliggjorte udtalelser fra prædikanterne på sanktionslisten, som Udlændingestyrelsen har lagt til grund for at sætte dem på listen, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 218 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 218:

Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet afviser at give Radio24syv aktindsigt i

de konkrete og på internettet i forvejen offentliggjorte udtalelser fra

prædikanterne på sanktionslisten, som Udlændingestyrelsen har lagt til grund for

at sætte dem på listen. Radio24syv har klaget over afslagene til Folketingets

Ombudsmand, som har foretaget en partshøring. I partshøringen skriver

Udlændingestyrelsen:

”De

oplysninger, som Udlændingestyrelsen har hentet fra fx

Youtube, Facebook og Twitter er nok umiddelbart tilgængelige for offentligheden

i Danmark, men stammer ikke fra autoritative kilde, hvor oplysningernes integritet

og autenticitet er hævet over enhver tvivl, og derfor falder disse oplysninger også

ude for begrebet offe tligt tilgæ gelige oplys i ger”. Udlæ di gestyrelse

skriver i samme svar, at når dette er tilfældet

”vil

myndigheden kunne komme til

at viderebringe oplysninger om personernes private forhold, som nok er offentligt

tilgæ gelige, e so ikke er korrekte og fuldko e…”.

Mener ministeren, at det er i orden, at Udlændingestyrelsen ifølge den selv har

ladet måske ukorrekte oplysninger indgå i grundlaget for at sætte prædikanter på

sanktionslisten?

Svar:

Efter udlændingelovens § 29 c, stk. 1, kan en udlænding optages på

sanktionslisten, hvis udlændingen virker som religiøs forkynder eller på anden

måde udbreder en religion eller tro og hensynet til den offentlige orden i Danmark

tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.

Efter lovforarbejderne til indførelsen af sanktionslisten er det et krav for optagelse

på listen, at den pågældende udlænding i sit virke som religiøs forkynder mv.

udviser en adfærd, der kan være en trussel mod den offentlige orden i Danmark,

hvis vedkommende får lov til at indrejse. Der skal være en vis sandsynlighed for,

at vedkommende vil forsøge at indrejse i Danmark.

12.januar 2018

Familiesammenføring

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 18754

343751

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 218: Spm. om, at Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet afviser at give Radio24syv aktindsigt i de konkrete og på internettet i forvejen offentliggjorte udtalelser fra prædikanterne på sanktionslisten, som Udlændingestyrelsen har lagt til grund for at sætte dem på listen, til udlændinge- og integrationsministeren

Den form for adfærd, som kan begrunde optagelse på sanktionslisten, kan bestå i

ytringer, men også i andre handlinger. Adfærden kan både være udvist i udlandet

eller i forbindelse med et tidligere ophold i Danmark. Det er alene adfærd, der ses

i sammenhæng med udlændingens virke som religiøs forkynder mv., der kan føre

til optagelse på den nationale sanktionsliste, og den udviste adfærd skal give

grund til at tro, at udlændingen ved indrejse og ophold i Danmark (fortsat) vil

udgøre en trussel mod den offentlige orden.

Det beror på en konkret vurdering, der foretages af Udlændingestyrelsen i hvert

enkelt tilfælde, om en udlænding virker som religiøs forkynder eller på anden

måde udbreder en religion eller tro, om udlændingen i dette virke udviser en

adfærd, som giver grund til at tro, at udlændingen ved indrejse og ophold i

Danmark vil udgøre en trussel mod den offentlige orden, og om der er en vis

sandsynlighed for, at udlændingen vil forsøge at indrejse i Danmark.

Med hensyn til Udlændingestyrelsens oplysningsgrundlag følger det af

lovforarbejderne til indførelsen af sanktionslisten, at Udlændingestyrelsen bl.a.

løbende undersøger via åbne kilder, om der er offentligt tilgængelige oplysninger,

der giver grundlag for at optage udlændinge på den nationale sanktionsliste.

Grundlaget for optagelse på sanktionslisten vil almindeligvis være oplysninger,

som er offentligt tilgængelige for eksempel via aviser, tv, hjemmesider og sociale

medier på internettet, såsom Twitter og Facebook. Oplysninger, som er

tilgængelige via åbne kilder, og hvor der ikke er tvivl om, at udtalelserne mv.

hidrører fra en konkret udenlandsk religiøs forkynder m.fl., vil kunne føre til

optagelse på listen, uanset at det ikke kan lægges til grund, at oplysningerne er

offentliggjort på den udenlandske religiøse forkynders foranledning.

Hvis en udlænding, der er optaget på sanktionslisten, imidlertid mener at være

optaget på et urigtigt grundlag, kan den pågældende person få afgørelsen

genoptaget af Udlændingestyrelsen, i hvilken forbindelse udlændingen får

lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger. Hvis Udlændingestyrelsen

herefter måtte afslå at fjerne den pågældende udlænding fra listen, kan denne

afgørelse påklages til Udlændingenævnet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

bidrag fra Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet.

Udlændingenævnet har oplyst følgende:

”Udlæ di ge æv et ka bekræfte, at Udlæ di gestyrelse de

. ju i

7 har

eddelt Radio syv afslag på akti dsigt i ”de ko krete

udtalelser/og eller handlinger, som har ført til, at de pågældende personer

er blevet optaget på den nationale sanktionsliste”,

og at

Udlændingenævnet den 25. september 2017 stadfæstede denne afgørelse.

Udlændingestyrelsens og Udlændingenævnets afgørelser vedrørende afslag

på aktindsigt er dernæst blevet indbragt for Folketingets Ombudsmand den

Side

2/3

28. september 2017, hvor sagen fortsat verserer. Udlændingenævnet

afve ter Folketi gets O buds a ds udtalelse i sage .”

Udlændingestyrelsen har endvidere bl.a. oplyst følgende:

”Det

er en forudsætning for udlændingelovens § 29 c, at der i disse sager

indgår oplysningstyper og kildetyper, som normalt ikke indgår i styrelsens

sagsbehandling. Sagernes særlige karakter afspejles ligeledes i det forhold,

at forvaltningslovens regler om partshøring ikke finder anvendelse ved

afgørelse om optagelse på sanktionslisten, jf. udlændingelovens § 29 c, stk.

2. Afgørelse om optagelse på sanktionslisten træffes således uden

forudgående partshøring af den pågældende udlænding.

Udlændingen er til gengæld sikret en særlig let adgang til genoptagelse af

sagen, jf. udlændingelovens § 29 c, stk. 5. Den person, der er optaget på

listen, har således retskrav på, at få sagen realitetsbehandlet på ny i

førsteinstansen. I den forbindelse foretages der partshøring af

udlændingen, således at udlændingen får lejlighed til at fremkomme med

sine bemærkninger til de oplysninger, der er indgået i grundlaget for

sagen.”

Jeg vil ikke udtale mig nærmere om den konkrete sag, som er blevet behandlet af

Udlændingenævnet som uafhængig klageinstans, og som på nuværende tidspunkt

er under behandling hos Folketingets Ombudsmand.

Inger Støjberg

Line Lekach

Side

3/3