Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 213 (alm. del) efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 213:
Vil ministeren oversende en oversigt over, hvor mange udlændinge med arbejds-
tilladelse i Danmark og personer på midlertidig opholdstilladelse der hvert år over
en 5-årig periode har søgt om tilladelse til at udføre frivilligt arbejde, og hvor stor
en procentdel af ansøgerne, som har fået deres ansøgning godkendt.
Svar:
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har til brug for besvarelsen
oplyst følgende, hvortil der henvises:
”Styrelsen for International Rekruttering og Integration har fra
6 kunnet regi-
strere og opgøre antallet af afgørelser om bibeskæftigelse. Der er i 2016 og perio-
den 1. januar - 17. december 2017 givet hhv. 25 og 22 tilladelser og ingen afslag til
bibeskæftigelse. Styrelsen har foretaget en manuel gennemgang af disse sager,
hvor det er konstateret, at ingen af sagerne vedrører bibeskæftigelse i forbindelse
med frivilligt arbejde.
Styrelsen kan ikke udarbejde opgørelser over antallet af tilladelser til bibeskæfti-
gelse før 2016, da det ikke er registreret særskilt.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da
udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer
og ikke som egentlige statistiksystemer. Endvidere bemærkes, at der er tale om
antal tilladelser/afslag og ikke personer. Det betyder, at den samme person kan
indgå flere gange over tid i forbindelse med en ny opholdstilladelse.”
4. januar 2018
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017-18359
Inger Støjberg
/
Anne Thorsen
Side
1/1