Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1843575_0001.png
Ministeren
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 205 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 205:
Vil ministeren oplyse, om ministeriet siden Paposhvili-dommen den 13. december
2016 ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fulgt op på og sikret,
at udviste udlændinge, der har fået afslag på humanitært ophold, har reelle
behandlings- og overlevelsesmuligheder i hjemlandet? Har ministeriet kendskab
til sager, hvor den udviste ikke har haft reelle behandlingsmuligheder efter
hjemsendelsen og helbredsmæssigt lidt herunder? Hvilke tiltag har ministeriet
generelt taget siden dommen for at sikre dette, og hvilke tiltag har ministeriet
taget i de konkrete sager, hvor ministeriet er blevet bekendt med manglende
reelle behandlingsmuligheder?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at der med
udviste
udlændinge sigtes til
udlændinge, der er udelukket fra humanitær opholdstilladelse som følge af
kriminalitet, jf. udlændingelovens § 10, stk. 4.
I den konkrete sag
Paposhvili mod Belgien
var Paposhvili udelukket fra at blive
meddelt opholdstilladelse som følge af, at han havde begået kriminalitet i Belgien.
De belgiske myndigheder undersøgte på den baggrund ikke, om den behandling,
som Paposhvili havde brug for, var tilgængelig i hjemlandet. Selvom Paposhvili var
udelukket fra opholdstilladelse på grund af, at han havde begået kriminalitet,
fandt domstolen, at det ville have udgjort en krænkelse af EMRK artikel 3, hvis
Paposhvili var blevet udsendt af Belgien, da de belgiske myndigheder ikke havde
foretaget nogen undersøgelse eller vurdering af, hvilken risiko den pågældende i
lyset af sine helbredsforhold og behandlingsmulighederne i Georgien ville blive
udsat for i relation til risikoen for en behandling omfattet af EMRK art. 3, hvis han
blev udsendt til Georgien.
Der er på samme måde efter dansk ret mulighed for at udelukke en udlænding fra
opholdstilladelse, hvis pågældende har begået kriminalitet. Det følger således af
11. januar 2018
Humanitært ophold og
udsendelser
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 18243
339502
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 205: Spm. om ministeriet siden Paposhvili-dommen den 13. december 2016 ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fulgt op på, at udviste udlændinge, der har fået afslag på humanitært ophold, har reelle behandlings- og overlevelsesmuligheder i hjemlandet m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
udlændingelovens § 10, stk. 4, at en udlænding, der har indrejseforbud, ikke kan
gives opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f, §§ 9 i-9 n eller 9 p,
medmindre ganske særlige grunde taler derfor, dog tidligst to år efter udrejsen, jf.
udlændingelovens § 10, stk. 4. Kravet om, at der skal være forløbet to år fra
udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding, som ikke er EU-borger, og som er
udvist efter udlændingelovens § 25 b (om ulovligt ophold), jf. § 10, stk. 4, 2. pkt.
Efter praksis vil en udlænding, som er udvist af Danmark ved dom med et
indrejseforbud, således være udelukket fra at blive meddelt humanitær
opholdstilladelse, hvis vedkommende ikke har været udrejst i to år.
Efter praksis har Udlændinge- og Integrationsministeriet hidtil som udgangspunkt
ikke nærmere undersøgt sygdommens karakter samt tilgængeligheden af medicin
i hjemlandet i de sager, hvor udlændingen er udelukket efter udlændingelovens §
10, stk. 4.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af Domstolens dom
fundet anledning til at justere praksis i forbindelse med behandling af sager, hvor
der meddeles afslag på humanitær opholdstilladelse som følge af, at udlændingen
er udelukket efter udlændingelovens § 10, stk. 4, således at den stemmer overens
med Domstolens dom.
På den baggrund er der ud fra en manuel gennemgang af denne type sager
foreløbigt fundet 1 konkret sag, der nu er genoptaget til fornyet behandling.
Det bemærkes, at der ikke af dommen
Paposhvili mod Belgien
følger, at der skal
gives en opholdstilladelse, hvis udlændingen ikke kan udsendes, da den
pågældende som nævnt vil være udelukket fra opholdstilladelse. I stedet kan der
blive tale om, at den pågældende må henvises til tålt ophold her i landet, eller at
der skal foreligge en garanti, der sikrer dem behandling i hjemlandet, hvorefter
udvisningen kan effektueres.
Ministeriet har i øvrigt ikke kendskab til sager, hvor udviste udlændinge ikke har
haft reelle behandlingsmuligheder i hjemlandet.
Inger Støjberg
/
Frederik Gammeltoft
Side
2/2