Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1842005_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 180 (Alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 180:
Vil ministeren redegøre for på hvilken måde internationale forpligtelser forhindrer
Europa i at returnere migranter til det land, hvor smuglerbådene sejlede ud fra, jf.
besvarelsen af samråd K og L den 28. november 2017? Hvilke muligheder er der
for at imødegå denne begrænsning?
Svar:
1.
Langt de fleste af de mennesker, som forsøger at krydse Middelhavet på vej
mod Europa, har ikke krav på international beskyttelse. Der er i stedet tale om
økonomiske migranter, der ikke er asylretligt forfulgte, men som har forladt deres
hjemland i håb om et bedre liv et andet sted.
Imidlertid er det vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om såkaldte blandede
migrationsstrømme, og der derfor blandt migranterne kan være personer, som
har et reelt beskyttelsesbehov.
2.
Det vil ikke være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtel-
ser blot at sætte migranter i land i de nordafrikanske lande, idet personer med
behov for beskyttelse dér ikke vil være sikret den nødvendige beskyttelse.
Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 1, indeholder således et forbud mod at
udvise eller afvise ”refoulere” til områder, hvor
flygtningens liv eller frihed ville
være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en
særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser. Efter artikel 33, stk. 2, kan
bestemmelsen i stk. 1 dog ikke påberåbes af en flygtning, som med rimelig grund
må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som
efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for
samfundet i det pågældende land.
5. januar 2018
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 18207
339289
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om, hvilken måde internationale forpligtelser forhindrer Europa i at returnere migranter til det land, hvor smuglerbådene sejlede ud fra, til udlændinge- og integrationsministeren
Tilsvarende følger det af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 3, at ingen må underkastes tortur eller umenneskelig eller nedvær-
digende behandling eller straf. Refoulementsforbuddet i EMRK artikel 3 er absolut
og derved mere vidtgående end refoulementsforbuddet i flygtningekonventio-
nens artikel 33, stk. 1.
Princippet om non-refoulement er udmøntet i udlændingelovens § 31.
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2