UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om kommentar til Den Danske Helsinkikomite's notat vedr. udrejse- og udlændingecentre, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

8. marts 2018

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 7. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 166 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som her-

med besvares.

Spørgsmål nr. 166:

Ministeren bedes kommentere Den Danske Helsinki-komités notat vedr. udrejse-

og udlændingecentre, jf. UUI alm. del - bilag 218 (folketingsåret 2016-17).

Svar:

Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder har i maj 2017 offentlig-

gjort ”Notat

vedr. Udlændinge-

og udrejse e tre i Da ark”.

Notatet indeholder

komiteens vurdering af forholdene på dels institutionerne for frihedsberøvede

udlændinge i Vridsløselille og Ellebæk, dels udrejsecentrene Sjælsmark og Kærs-

hovedgård. I notatet har komitéen foretaget en vurdering af forholdene på de

nævnte institutioner og udrejsecentre ud fra Danmarks internationale menneske-

retlige forpligtelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og

FN’s Torturko ve tio .

Det følgende indeholder Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til

de af komitéens vurderinger og anbefalinger, der skønnes at være rettet mod

ministeriet.

Helsinki-komitéen har fundet, at forholdene på institutionerne Vridsløselille og

Ellebæk samt i Udrejsecenter Sjælsmark ikke giver anledning til bemærkninger.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har noteret sig komiteens vurdering og

har ikke bemærkninger hertil.

Komitéen har endvidere fundet, at der er risiko for, at et ophold på Udrejsecen-

ter Kærshovedgård må sidestilles med frihedsberøvelse, og at der dermed er risi-

ko for krænkelse af EMRK artikel 5 om retten til frihed og sikkerhed. I denne vur-

dering lægger komiteen vægt på en række forhold, der foruden opholdspligten

Humanitært ophold og

udsendelser

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 17751

335765

Side

1/6

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om kommentar til Den Danske Helsinkikomite's notat vedr. udrejse- og udlændingecentre, til udlændinge- og integrationsministeren

bl.a. omfatter udrejsecentrets geografiske beliggenhed og indretning samt de

øvrige kontrolforanstaltninger, der pålægges udlændinge med ophold på udrejse-

centret.

Komitéen finder det desuden betænkeligt, at pålæg om ophold på Udrejsecenter

Kærshovedgård sker ved administrativ beslutning og ikke ved domstolsbeslutning.

Komitéen anbefaler på den baggrund, at meddelelse af opholdspligt sker efter

udlændingelovens § 36 om administrativ frihedsberøvelse og med adgang til

domstolsprøvelse og advokatbeskikkelse.

Ministeriet deler ikke komitéens vurdering af spørgsmålet om frihedsberøvelse.

Ministeriet skal anføre, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger frihedsberøvel-

se omfattet af EMKR artikel 5, beror på en konkret vurdering af bl.a. den pågæl-

dende foranstaltnings karakter, varighed, virkning og udførelsesmåde.

Det er ministeriets opfattelse, at pålæg om opholdspligt på Udrejsecenter Kærs-

hovedgård ikke har en sådan intensitet, at der er tale om frihedsberøvelse omfat-

tet af EMRK artikel 5. Ministeriet har herved lagt vægt på, at den pågældende

udlænding, bortset fra meldepligten, frit kan færdes uden for centret om dagen

og have kontakt med det omgivende samfund, ligesom den pågældende også i

aften- eller nattetimerne vil kunne opholde sig og færdes uden for indkvarterings-

stedet, så længe udlændingen vender tilbage til indkvarteringsstedet og har ind-

kvarteringsstedet som sit reelle opholdssted. Dvs. det sted, hvor vedkommende

overnatter.

Det forhold, at den pågældende tillige er pålagt meldepligt og kan være pålagt

underretningspligt, indebærer efter ministeriets opfattelse ikke, at pålæggene

–

hverken hver for sig eller samlet

–

har en sådan intensitet, at der er tale om fri-

hedsberøvelse omfattet af artikel 5. Det bemærkes i den forbindelse, at melde-

pligten som udgangspunkt kan afvikles i tidsrummet mellem kl. 9 og 15, og at op-

fyldelse af underretningspligten ikke forudsætter, at den pågældende opholder

sig på indkvarteringsstedet.

Udrejsecenterets

–

efter Helsinki-komiteens opfattelse isolerede

–

beliggenhed og

det forhold, at udrejsecenteret er indhegnet, og at ud- og indgang registreres

elektronisk, ændrer ikke ved, at den pågældende udlænding, bortset fra den på-

lagte meldepligt, kan færdes uden for udrejsecentret og have kontakt med det

omgivende samfund.

Der kan i øvrigt henvises til Højesterets dom af 1. juni 2012, optrykt i

UfR.2012.2874 H, hvor Højesteret fandt, at opholdspligten og meldepligten i det

konkrete tilfælde ikke kunne anses for at være frihedsberøvelse omfattet af EMRK

artikel 5.

Da Udlændinge- og Integrationsministeriet således ikke finder, at der er tale om

frihedsberøvelse, er ministeriet ikke enig i komiteens anbefaling om, at den gæl-

Side

2/6

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om kommentar til Den Danske Helsinkikomite's notat vedr. udrejse- og udlændingecentre, til udlændinge- og integrationsministeren

dende ordning, hvorved pålæg af opholdspligt sker ved administrativ beslutning,

skal erstattes af en ordning svarende til den, der gælder ved administrativ fri-

hedsberøvelse af udlændinge, og hvorefter frihedsberøvelsens lovlighed skal ind-

bringes for retten inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse.

Det bemærkes, at pålæg om opholdspligt over for udlændinge på tålt ophold

–

uanset at der ikke er tale om frihedsberøvelse

–

kan rejse spørgsmål i forhold til

retten til valg af opholdssted, der er beskyttet i artikel 2 i 4. Tillægsprotokol til

EMRK. Det påhviler derfor Udlændingestyrelsen løbende at vurdere, om et pålæg

af opholdspligt er et proportionalt indgreb i den enkeltes udlændings bevægelses-

frihed, jf. Højresteretspraksis herom, herunder førnævnte dom og dom af 17.

januar 2017, optrykt i UfR.2017.1228.H.

Helsinki-Komitéen har også fundet, at et ophold på Udrejsecenter Kærshoved-

gård må anses for så belastende, at EMRK artikel 3 om forbud mod tortur kræn-

kes. Komitéen er særlig bekymret for den gruppe af udlændinge, der befinder sig

på tålt ophold, og en gruppe af udlændinge, som ifølge komitéen ikke kan udrejse,

fordi ingen stat vil tage imod dem. Komitéen opstiller i den forbindelse en række

anbefalinger vedrørende adgangen til sundhedsydelser, bemanding på udrejse-

centret og udarbejdelse af statistik over trusler og vold på stedet.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at et ophold på Udrej-

secenter Kærshovedgård ikke kan anses for så belastende, at EMRK artikel 3

krænkes. For at være omfattet af EMRK artikel 3 kræves, at den behandling, som

vedkommende har været udsat eller udsættes for, overstiger et vist minimum af

alvor, og det er ministeriets opfattelse, at udlændinge, der opholder sig på udrej-

secenteret, ikke udsættes for behandling i strid med EMRK artikel 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at udlændinge, der er indkvarteret på Udrejse-

center Kærshovedgård, er sikret adgang til indkvartering, beklædning, bespisning

og nødvendige sundhedsydelser. Udlændinge, som er indkvarteret på et udrejse-

center, skal desuden indgå en kontrakt med operatøren på udrejsecenteret om

deltagelse i undervisning, aktivering og nødvendige opgaver på centeret. Kontrak-

tens nærmere omfang beror på den pågældende udlændings status. Den enkelte

kan desuden færdes uden for udrejsecenteret og kan modtage besøg på centeret

samt have kontakt til omverdenen. Endelig modtager udlændinge på tålt ophold

en mindre kontantydelse (tillægsydelse), hvis de i øvrigt opfylder betingelserne

herfor.

Afviste asylansøgere bliver pålagt opholdspligt på et udrejsecenter, fordi ved-

kommende udlænding ikke medvirker til sin udsendelse. Kriminelle udviste ud-

lændinge pålægges opholdspligt på et udrejsecenter, fordi de har en dom og er

udvist af Danmark. Afviste asylansøgere og kriminelle udviste, der til at begynde

med ikke medvirker til udsendelse, men som påbegynder at medvirke til udsen-

delse, kan på ny opnå adgang til de ydelser mv., som udlændinge, der medvirker

til udsendelse, er berettiget til.

Side

3/6

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om kommentar til Den Danske Helsinkikomite's notat vedr. udrejse- og udlændingecentre, til udlændinge- og integrationsministeren

Endvidere bemærkes, at der i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 2 efter an-

søgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en

ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis udsendelse af udlændingen, jf. ud-

lændingeloven § 30, ikke har været mulig i mindst 18 måneder, udlændingen har

medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder, og

udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs.

For så vidt angår bemandingen på Udrejsecenter Kærshovedgård har komiteen

anbefalet, at bemandingen på udrejsecenteret gentænkes, herunder i forhold til

om der er behov for mere uddannelse, og at kravet om rokade af fængselsbetjen-

te ophæves.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har gennem Justitsministeriet indhentet

en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende om

bemandingen på udrejsecentrene:

”Personalet

på Udrejsecenter Kærshovedgård består hovedsageligt af

fængselsbetjente, institutionsmedarbejdere og institutionsmedhjæl-

pere. Sidstnævnte arbejder primært i køkkenet.

Aktuelt er der på Udrejsecenter Kærshovedgård syv fængselsbetjen-

te, heraf en koordinerende fængselsbetjent, 31 institutionsmedar-

bejdere og 5 institutionsmedhjælpere. Endvidere er der ansat et

mindre antal administrative medarbejdere og enkelte håndværkere.

Direktoratet har videre oplyst, at kravet om fængselsbetjentes roka-

de til andre institutioner i kriminalforsorgen er ophævet.

Institutionsmedarbejderne rekrutteres løbende og ansættes efter

behov hen over året til Udrejsecenter Kærshovedgård. Uddannelsen

gennemføres i takt med ansættelse og afvikles i løbet af de første fire

uger. I løbet af de fire uger deltager institutionsmedarbejderen i tre

ugers sidemandsoplæring med en erfaren medarbejder, ligesom der

gennemføres den sædvanlige instruktion i sikkerhed, herunder hånd-

tering af nøgler.

Herudover er der seks uddannelsesdage fordelt over de fire uger. De

seks uddannelsesdage indeholder oplæg fra udrejsecentrenes ledel-

ser om institutionsspecifikke forhold, om Kriminalforsorgens hoved-

opgave, værdier, principprogram samt om radikalisering mv. Der er

ligeledes oplæg fra udrejsecentrenes eksterne samarbejdspartnere,

herunder bl.a. Udlændingestyrelsen, politiet, Røde Kors, og Dansk

Flygtningehjælp mv.

Herudover vil institutionsmedarbejderne i løbet af de 4 uger skulle

gennemføre et E-læri

gs odul o ”God adfærd i det offe tlige.”

Endelig indeholder uddannelsen også et oplæg fra en konflikthåndte-

ringsinstruktør, som orienterer om de rammer, der gælder i et udrej-

Side

4/6

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om kommentar til Den Danske Helsinkikomite's notat vedr. udrejse- og udlændingecentre, til udlændinge- og integrationsministeren

secenter, hvor personalet ikke har magtbeføjelser, ud over hvad der

følger af reglerne om nødværge, nødret og civil anholdelse.

Uddannelsen af institutionsmedarbejderne er tilrettelagt i samarbej-

de mellem Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i Birkerød, krimi-

nalforsorgsområderne og udrejsecentrene.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har løbende drøftelser med såvel

Udrejsecenter Kærshovedgård og Udrejsecenter Sjælsmark om ud-

dannelsens indhold og udstrækning. Kriminalforsorgens Uddannel-

sescenter i Birkerød vil løbende i samarbejde med udrejsecentrene

og kriminalforsorgsområderne vurdere, hvorvidt uddannelsen imø-

dekommer uddannelsesbehovet i forhold til de opgaver, der vareta-

ges af institutionsmedarbejderne. Udrejsecentrene og Kriminalfor-

sorgens uddannelsescenter er ved at udarbejde et koncept for lø-

bende kompetenceudvikling, således at medarbejderne er opdatere-

de på relevante områder, f.eks. i konflikthåndtering og kulturforståel-

se.

Der arbejdes således løbende på, at alle medarbejdere på udrejse-

centrene Kærshovedgård og Sjælsmark er kvalificerede til at løse op-

gaven på udrejsecentrene. Foruden løbende personalemøder, hvor

medarbejderne undervises i aktuelle emner, er der på Udrejsecenter

Kærshovedgård månedlig supervision af medarbejderne. I øjeblikket

er der i samarbejde med Udlændingestyrelsen og Politiets Efterret-

ningstjeneste fokus på radikalisering, og der vil blive afholdt et kursus

om radikalisering på Udrejsecenter Kærshovedgård i april 2018 og på

Udrejsecenter Sjælsmark i maj 2018.

Røde Kors har supplerende oplyst over for kriminalforsorgen, at Røde

Kors for øjeblikket har 16 medarbejdere tilknyttet Kærshovedgård.

Alle Røde Kors’ edar ejdere skal ige e et gru dforlø , eståe -

de af førstehjælp, konflikthåndtering og brandbekæmpelse. Nye

edar ejdere egy der so ”føl” og er i de første uge ru dt i i sti-

tutio e for at se de forskellige fu ktio er.”

Det bemærkes endeligt, at Kriminalforsorgen skal sende indberetninger til Ud-

lændingestyrelsen, såfremt der forekommer f.eks. chikane, vold og trusler, magt-

anvendelse eller andre alvorlige konflikter m.v. på udrejsecentrene.

I henhold til operatørkontrakten har operatørerne således pligt til at indberette

alle former for kriminalitet og alvorlige hændelser på indkvarteringsstederne til

Udlændingestyrelsen, uanset om de er rettet mod beboere på centret, mod per-

sonalet eller mod andre personer, som opholder sig på eller besøger asylcentrene.

Udlændingestyrelsen udarbejder på den baggrund månedligt en opgørelse over

indberetninger i indkvarteringssystemet.

Endvidere skal den enkelte operatør i relation til indberetningerne fastsætte in-

terne procedurer for kvalitetssikring og håndtering af og opfølgning på indberet-

Side

5/6

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om kommentar til Den Danske Helsinkikomite's notat vedr. udrejse- og udlændingecentre, til udlændinge- og integrationsministeren

ninger samt være opmærksom på eventuelle mønstre og tendenser i de episoder,

der indberettes.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

6/6