Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 165 (alm. del) efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlæn-
dinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 165:
L 135 fra folketingsåret 2016-17 om beløbsordningen har skabt en række utilsig-
tede problemer, der bevirker, at udlændinge har svært ved at få udbetalt løn mm.
Vil ministeren tage initiativ til en drøftelse med partierne, der stemte for vedta-
gelsen af L135 i Folketingsåret 2016-2017, med henblik på at tilpasse loven, så
uhensigtsmæssighederne kan afhjælpes?
Svar:
Det er korrekt, at kravet om en dansk bankkonto har skabt en række problemer
for virksomheder og udlændinge, der benytter beløbsordningen og fast track-
ordningens beløbsspor.
Da L 135 om en stramning af beløbsordningen blev fremsat, gjorde Styrelsen for
International Rekruttering og Integration i sit høringssvar af 9. marts 2017 op-
mærksom på de mulige konsekvenser ved lovforslaget, herunder blandt andet for
erhvervslivet. Det har efter lovens ikrafttræden vist sig, at styrelsens bekymringer
ikke var ubegrundede. Virksomhederne oplever, at det er blevet vanskeligere og
mere bureaukratisk at ansætte den kvalificerede udenlandske arbejdskraft, som
de i høj grad mangler.
Herudover har det vist sig, at kravet om, at løn op til beløbsordningsgrænsen ud-
betales til en dansk bankkonto, i nogle tilfælde betyder, at indstationerede med-
arbejderes ansættelsesforhold er nødt til at overgå fuldt ud til den danske virk-
somhed. Indstationerede medarbejdere er ellers kendetegnet ved, at de netop
bevarer deres ansættelse i udlandet under deres indstationering. Det betyder, at
de må give afkald på rettigheder, der er knyttet til deres ansættelse i udlandet,
ikke mindst i forhold til social sikring så som sygesikring og pensionsopsparing.
Dette gør sig for eksempel gældende for lande som Indien og USA.
18. december 2017
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2017 - 17897
336810
Side
1/2