Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1840801_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 1. december 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 156 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-
lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 156:
Ministeren bedes oplyse, om den dom, der 30. november 2017 faldt i Oslo
tingrett, hvor de norske udlændingemyndigheders aldersfastsættelse i en række
konkrete asylsager blev underkendt, giver anledning til overvejelser om holdbar-
heden af de danske aldersundersøgelser, der ligesom de norske baserer sig på
røntgenundersøgelser af knogler og tandundersøgelser (der henvises til dagbladet
VG’s artikel: ”Utle di gs e da tapte i rettssak o alderstesti g”, 30. ove ber
2017)? https://www.vg.no/nyheter/innenriks/asyl-debatten/utlendingsnemnda-
tapte-irettssak-om-alderstesting/a/24200042/#xtor=CS4-1).
Svar:
1.
Oslo tingretts dom giver mig ikke anledning til at stille spørgsmål ved den måde,
som myndighederne i Danmark anvender retsmedicinske aldersundersøgelser på.
2.
I dommen fandt Oslo tingrett efter en samlet og konkret vurdering, at de nor-
ske udlændingemyndigheder ikke havde grundlag for at foranstalte, at der blev
iværksat aldersundersøgelser af fem afghanske statsborgere. Endvidere fandt
retten, at udlændingemyndighedernes afgørelser om, at de pågældende var voks-
ne, var ugyldige. Dette blev begrundet med, at udlændingemyndighederne urig-
tigt havde tillagt de konkrete aldersundersøgelser for megen vægt i bevisbedøm-
melsen sammenholdt med de øvrige relevante oplysninger i sagerne.
Jeg kan forstå, at en repræsentant fra de norske udlændingemyndigheder har
udtalt til norsk presse, at dommen vil blive anket.
3.
De danske udlændingemyndigheder foretager altid en konkret vurdering af, om
der er grundlag for at iværksætte en aldersundersøgelse. Det kan f.eks. være til-
fældet, hvis en asylansøger, som selv har oplyst at være mindreårig, umiddelbart
28. december 2017
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2017 - 17513
333327
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om ministeren vil oplyse, om den dom, der 30. november 2017 faldt i Oslo tingrett, hvor de norske udlændingemyndigheders aldersfastsættelse i en række konkrete asylsager blev underkendt, giver anledning til overvejelser om holdbarheden af de danske aldersundersøgelser, til udlændinge- og integrationsministeren
fremtræder som en voksen
og hvis der ikke foreligger tilstrækkelig dokumenta-
tion for alderen.
En vurdering heraf kan f.eks. være baseret på politiets iagttagelser ved registre-
ringen af den pågældende som asylansøger, Udlændingestyrelsens iagttagelser i
forbindelse med afholdelse af samtale med ansøgeren eller indkvarteringsopera-
tørens iagttagelser på indkvarteringsstedet.
4.
For så vidt angår selve undersøgelsen på Retsmedicinsk Institut er det vigtigt at
være opmærksom på, at selv om undersøgelsen er baseret på objektive fund, vil
resultatet altid være forbundet med en vis usikkerhed.
Det er netop derfor, at udlændingemyndighedernes fastsættelse af en udlændings
alder altid foretages ud fra en samlet vurdering af resultatet af en eventuel rets-
medicinsk aldersundersøgelse, de oplysninger, som ansøgeren selv har givet om
sin alder, og sagens øvrige relevante oplysninger.
Det er i overensstemmelse med det, som Højesteret har slået fast ved en kendelse
af 27. august 2009.
Inger Støjberg
/
Moya-Louise Lindsay-Poulsen
Side
2/2