Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2017 - 5800
Doknr.
502099
Dato
18-12-2017
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har d. 27. november 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 143 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mattias Tesfaye (S).
Spørgsmål nr. 143:
Vil ministeren fremsende en opgørelse over udviklingen i antallet af børn af efterkom-
mere fra ikkevestlige lande fra 1980 og frem til i dag? Oplysningerne bedes angivet
både absolut og procentuelt.
Svar:
Der er efterspurgt en opgørelse over udviklingen i antallet af børn af efterkommere fra
ikke-vestlige lande fra 1980 til i dag. Det er i besvarelsen lagt til grund, at der spørges
til antallet af børn afgrænset som personer under 18 år.
Det bemærkes, at der i Danmarks Statistiks befolkningsregistre indgår børn, for hvem
der ikke findes oplysninger om forælderene. Denne gruppe udgør omkring 2.500 børn
i 1980 og ca. 400 børn i 2017.
I 1980 var der 25 børn af efterkommere fra ikke-vestlige lande, jf. tabel 1. I 2017 er der
18.946 børn af efterkommere fra ikke-vestlige lande, svarende til ca. 1,6 pct. af alle
børn i Danmark.
Ifølge Danmarks Statistik definition opgøres
børn af efterkommere
som børn med
forældre, hvoraf mindst én er efterkommer, og ingen af forældrene har dansk oprin-
delse. En
efterkommer
defineres som en person, der er født i Danmark, og hvor ingen
af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger. Det vil eksempelvis sige,
at en person, der er barn af henholdsvis en indvandrer og en person med dansk op-
rindelse, vil blive klassificeret som havende dansk herkomst (og ikke som efterkom-
mer).
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille