UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om talepapir fra samrådet d. 14/11-17 om anvendelse af chauffører fra lande uden for EU, til transport-, bygnings- og boligministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

TALEMANUSKRIPT

Side 1 af 16

Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål G

og H, om udenlandske chauffører

Samråds-

spørgsmål G

stillet til

udlændinge- og

integrationsminis

teren og

transport-,

bygnings og

boligministeren

Samrådsspørgsmål G

Hvad mener ministeren om, at et større

dansk transportfirma fører

statsborgere fra Ukraine, Kasakhstan

og Uzbekistan til EU gennem en

kattelem i Polen for at udføre

chaufførarbejde til langt under

europæiske løn- og arbejdsvilkår, jf.

artiklen fra Avisen.dk den 11. september

2017 "Støjberg skal stå skoleret: Luk

kattelemmen for chauffører fra

Uzbekistan og Kasakhstan"?

Samrådsspørgsmål H

Hvilke initiativer vil ministeren

iværksætte for at forhindre, at danske

transportfirmaer fører statsborgere fra

Ukraine, Kasakhstan og Uzbekistan til

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om talepapir fra samrådet d. 14/11-17 om anvendelse af chauffører fra lande uden for EU, til transport-, bygnings- og boligministeren

Side 2 af 16

EU for at udføre chaufførarbejde til

langt under europæiske løn- og

arbejdsvilkår, jf. artiklen fra Avisen.dk

den 11. september 2017 "Støjberg skal

stå skoleret: Luk kattelemmen for

chauffører fra Uzbekistan og

Kasakhstan"?

Indledning

Jeg vil gerne starte med at takke

spørgeren for samrådsspørgsmålene,

som jeg hermed skal give min samlede

besvarelse på.

Indledningsvist vil jeg slå en ting helt

fast.

Det er min klare holdning, at de regler,

vi har i Danmark, og de regler, vi har i

EU, selvfølgelig skal overholdes, hvad

enten det gælder regler om chauffører,

lastbiler eller transportvirksomheder.

Side 3 af 16

Udstedelse af arbejds- og

opholdstilladelser i Polen, Letland eller

for den sags skyld Tyskland er imidlertid

ikke mit eller andre ministres bord, men

indenrigspolitik i de pågældende lande,

så det er ikke noget, jeg eller andre

ministre kan eller vil blandes ind i.

Jeg har til besvarelse af

samrådsspørgsmålene fået et bidrag fra

udlændinge- og integrationsministeren,

som jeg her skal citere:

”Det

er op til medlemsstaterne at

fastlægge, på hvilke betingelser

tredjelandsstatsborgere kan indrejse på

deres område for at arbejde som

lønmodtagere eller selvstændig

erhvervsdrivende.

Det betyder konkret, at det er de polske

myndigheder, der efter deres nationale

Side 4 af 16

lovgivning fastlægger betingelserne for,

at en tredjelandsstatsborger kan

indrejse i Polen for at tage ophold og

arbejde.

Tilsvarende er mulighederne for

opholds- og arbejdstilladelse i Danmark

–

f.eks. med henblik på beskæftigelse

–

reguleret i udlændingeloven.

Citat slut.

Tidligere

drøftelser om

tredjelandsborger

Som transport-, bygnings- og

boligminister er det ikke første gang, at

jeg får mulighed for at drøfte

problemstillingen med spørgeren. I

foråret handlede det om filippinere, og

nu handler det om borgere fra Ukraine,

Kasakhstan og Usbekistan.

Og problemstillingen er jo heller ikke ny.

Der var også stor opmærksomhed om

problemstillingen tilbage i 2013, da

Side 5 af 16

transportministeren var Henrik Dam

Kristensen fra Socialdemokratiet i en

regering, som også bestod af SF.

Dengang lød beskeden fra blandt andre

3F, at alt arbejdet i vejtransport-

branchen meget hurtigt ville blive udført

af folk fra tredjelande.

Jeg noterer mig, at det er de samme

regler, der gælder i dag, som da Henrik

Dam Kristensen var minister, og

umiddelbart ser det ikke ud til, at det er

et problem, der er vokset væsentligt

siden da. Og det er godt.

Men er det så ensbetydende med, at der

ikke er noget at gøre ved de forhold, som

spørgeren her nævner?

Nej. Det mener jeg ikke. Og dér, hvor jeg

gerne vil blande mig, er de regler, vi har

Side 6 af 16

på transportområdet i Danmark og på

EU-plan.

EU-Kommissionen har jo præsenteret en

vejpakke før sommerferien, som vi er i

fuld gang med at forhandle.

Dialog med

transportordføre

rne

Som led i forhandlingerne om Vejpakken

er jeg rigtig glad for den løbende og tætte

dialog, som jeg har med Transport-,

Bygnings- og Boligudvalget, hvor vi i

fællesskab forsøger at finde de rigtige

løsninger.

Vi mødtes jo så sent som i formiddags,

og jeg ser frem til det næste møde, hvor

disse vigtige emner kan drøftes.

I regi af Vejpakken mener jeg, at der er

tre punkter, som det er relevant at

fokusere på i denne sag. Det drejer sig

om reglerne for etablering,

cabotagekørsel og udstationering.

Side 7 af 16

Regler om

etablering

I januar var jeg i Paris for at underskrive

en fælles ministererklæring sammen

med en række andre EU-lande, herunder

Frankrig, Sverige og Tyskland.

Et af punkterne i den fælles erklæring

handler om at bekæmpe

postkasseselskaber. Både i form af bedre

regler på området, men også i form af

bedre samarbejde mellem landene om

problemstillingen.

Jeg er glad for, at der efter pres fra bl.a.

den danske regering indgår et forslag om

stramning af reglerne om etablering i

Vejpakken.

Fra dansk side har man i

forhandlingerne endda fremlagt det

synspunkt, at reglerne skal strammes

endnu mere.

Side 8 af 16

Det har vi gjort ud fra et synspunkt om,

at det ikke skal være muligt at etablere

sig, hvor man har lyst og drive disse

såkaldte postkasseselskaber.

Derudover arbejdes der med mere

effektiv kontrol og bedre samarbejde, så

vi i fællesskab kan få bugt med

problemerne.

Regler om

cabotagekørsel

Det andet element, som jeg vil nævne, er

reglerne for cabotagekørsel.

Det er dog her vigtigt at huske på, at

cabotageregler handler om køretøjer og

ikke om chauffører.

Som reglerne er i dag, er det muligt at

udføre tre cabotageture indenfor syv

dage i tilknytning til en international

transport.

De nuværende regler om, hvad der skal

forstås ved en cabotagetur, er imidlertid

Side 9 af 16

uklare, og den danske regering fører i

øjeblikket en sag ved EU-Domstolen om

fortolkningen af ”en cabotagetur”.

Der

forventes dom i sagen først i det nye år.

Samtidig arbejdes der som led i

Vejpakken for, at der ikke sker en

yderligere åbning af markedet for

cabotagekørsel, samtidig med at reglerne

skal bliverklarere og enklere, så

myndighederne får bedre mulighed for

at bekæmpe ulovlig cabotagekørsel.

Derudover vil regeringen gerne have

dæmmet op for systematisk

cabotagekørsel.

Det er inden for de nuværende regler

muligt at udføre systematisk

cabotagekørsel ved, at

transportvirksomheder efter hver

international transport får lov til at

Side 10 af 16

udføre tre cabotageture inden for syv

dage.

Et af de forslag, som har været oppe og

vende på møderne i

Vejtransportalliancen, er spørgsmålet

om indførsel af en karensperiode efter

hver periode med cabotagekørsel, hvor

der ikke må foretages ny cabotagekørsel.

Og spørgsmålet om indførsel af en

karensperiode og den præcise

udformning af en sådan periode, vil jeg

gerne drøfte yderligere med

transportordførerne, herunder

spørgeren.

Udstationering

Det tredje element vedrørende

Vejpakken, som jeg vil nævne, er

reglerne om udstationering.

Som det er i dag, finder reglerne i det

såkaldte udstationeringsdirektiv

Side 11 af 16

anvendelse, når der foretages

cabotagekørsel i Danmark.

Det betyder, at virksomheder har

mulighed for at udstationere

tredjelandsarbejdstagere på samme

måde som EU-borgere.

Udstationeringsreglerne medfører, at de

virksomheder, der udstationerer

arbejdstagere i forbindelse med

cabotagekørsel, skal overholde en række

regler om fx mindsteløn og arbejdsmiljø.

Det er dog således, at Danmark ikke har

lovgivning om mindsteløn eller

almengjorte overenskomster, så

udstationeringsdirektivets bestemmelse

om sikring af mindsteløn er ikke

gennemført i Danmark.

Reguleringen af løn- og arbejdsvilkår

sker gennem kollektive overenskomster

Side 12 af 16

og ikke via lovgivning, og det er derfor

op til arbejdsmarkedets parter at indgå

overenskomster med udenlandske

transportvirksomheder for at sikre

danske lønvilkår.

Det kan imidlertid være en vanskelig

proces, da transportsektoren jo er

karakteriseret af en høj grad af mobilitet.

Derfor er regeringen tilfreds med, at

Kommissionen i regi af vejpakken har

lagt op til sektorspecifikke regler for

udstationering.

Det handler om at få gjort

udstationeringsreglerne mere

anvendelige i vejtransportsektoren, fx

ved at udnytte de muligheder, der er i

den kommende såkaldte

”intelligente

takograf” til at understøtte

konkurrencevilkårene.

Side 13 af 16

Kommissionen foreslår desuden, at der

indføres krav om en

udstationeringserklæring, som skal

sendes til de relevante myndigheder

inden udstationeringen, og som

indeholder oplysninger om fx chauffører

og nummerplader på køretøjerne.

En sådan udstationeringserklæring vil

give arbejdsmarkedets parter bedre

mulighed for at sikre danske løn- og

arbejdsvilkår ved at indgå overenskomst

med udenlandske

transportvirksomheder.

Fri bevægelighed

for

tredjelandsborger

Som det har været fremme i debatten,

kan man også kigge på, hvad et ville

indebære, at man forsøgte at fjerne nogle

af de rettigheder, man har som

tredjelandsborgere.

Og det vil jeg gerne være med til at se på.

Side 14 af 16

Man skal dog være opmærksom på, at

det vil kræve et fundamentalt opgør med

nogle grundlæggende EU-principper om

rettigheder for arbejdskraftens fri

bevægelighed.

Men det er et emne, vi kan tage op på et

af de møder, vi har om Vejpakken.

Sammenfattende vil jeg om de

forskellige muligheder, jeg her har

skitseret, sige, at jeg vil lytte til de forslag

fra partierne, der måtte være.

Målet må være, at vi går efter de tiltag,

som fremmer de danske holdninger og

positioner mest muligt.

Politiets kontrol

Det hører også med til det samlede

billede, at Politiet som led i

tungvognskontrollen fører kontrol med,

om tredjelandsborgere har gyldig

opholds- og arbejdstilladelse i EU.

Side 15 af 16

Det gør de gennem kontrol af den

førerattest, man som

tredjelandschauffør skal medbringe, hvis

man ønsker at udføre fx cabotagekørsel i

Danmark.

Førerattesten attesterer, at man har

gyldig opholds- og arbejdstilladelse i EU,

og kan man ikke fremvise en førerattest

ved politiets tungvognskontrol, får man

en bøde på 35.000 kr.

Afrunding

Lad mig slutte af med at sige, at det

faktisk går godt i den danske

godstransportbranche.

Det går endda så godt, at 3F og andre

organisationer har lanceret kampagner

for at tiltrække nye chauffører. Her

lokker man med høje lønninger,

jobsikkerhed og fleksibilitet.

Side 16 af 16

Jeg vil også nævne den trepartsaftale,

som regeringen har indgået med

arbejdsmarkedet parter, der markant

styrker voksen-, efter- og

videreuddannelsessystemet.

Jeg håber, at vi i fremtiden vil være i

stand til at rekruttere de chauffører, som

branchen har brug for.

Samtidig håber jeg også, at der er bred

opbakning i Folketinget til regeringens

linje, hvor vi på europæisk plan forsøger

at skabe klarere regler, som er lettere at

håndhæve, og som sikrer ens

konkurrencevilkår.

Tak for ordet.