Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 1028 (Alm. del):
I brev af 27. september 2018 har udvalget efter ønske fra Martin Henrik-
sen (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1028:
”Er
det ministerens opfattelse, at folkeskolen skal undervise eleverne i,
hvordan man iklæder sig det islamiske tørklæde?”
Svar:
Jeg mener ikke, at det er folkeskolens opgave at undervise elever i, hvor-
dan de iklæder sig det islamiske tørklæde. Men skolen kan godt undervise
om religiøse leveregler og forholde sig analytisk og spørgende til disse.
Folkeskolens undervisning følger ikke et curriculum. Undervisningen
skal derimod leve op til Fælles Mål, herunder folkeskolens formål, der
skal give eleverne forståelse for andre lande og kulturer og forberede
eleverne til at deltage i et samfund med frihed og folkestyre og skabe
rammerne for, at eleverne får tillid til egne muligheder og baggrund for
at tage stilling og handle. Skolens virke skal være præget af åndsfrihed,
ligeværd og demokrati.
Det fremgår af vejledningen for faget kristendomskundskab, at opøvelse
i religiøs praksis ikke er en del af skolens virke. Det fremgår endvidere, at
skolens samarbejde med repræsentanter fra de omgivende samfund er
knyttet an til det forhold, at skolens undervisning er defineret som ikke-
forkyndende, men i stedet til arbejdet med elevernes kritiske refleksion,
og således er kritisk tænkning essentielt.
Med den enkelte folkeskoles frihed til at tilrettelægge det nærmere ind-
hold i undervisningen følger også, at skolen skal bruge denne frihed med
omtanke. Eleverne skal derfor fx ikke have en undervisning baseret på
en ensidig og ukritisk tilgang til den muslimske religion og kultur, herun-
der tildækning, der er i strid med vores danske værdier om ligestilling
mellem kvinder og mænd.
25. oktober 2018
Sagsnr.:18/12745