Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 (1. samling)
UUI Alm.del
Offentligt
2001956_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. september 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1022 (alm. del) efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 1022:
”Vil
ministeren oplyse, hvordan kommunerne i praksis bør følge integrationslo-
vens § 16 a, stk. 2 og 3? Ministeren bedes redegøre for, hvordan en kommune
skal pålægge individer, der ikke har status som permanente flygtninge, og dermed
ikke er berettiget til tilskud, at gennemføre en uddannelse, når disse individer
ifølge Uddannelses- og Forskningsministerens svar på S 975 fra Andreas Steenberg
(RV) ikke er berettiget til statstilskud?”
Svar:
Kommunalbestyrelsen skal i medfør af integrationslovens § 16 a, stk. 1, pålægge
en udlænding over 18 år, men under 25 år, inden for en nærmere fastsat frist at
foreslå en eller flere relevante uddannelser, som udlændingen kan søge om opta-
gelse på, hvis udlændingen:
1)
2)
3)
4)
har ansøgt om eller modtager integrationsydelse,
ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse,
ikke har forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn og
efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være i stand til at gennemføre en
uddannelse på almindelige vilkår.
17. januar 2019
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 17527
542530
Det fremgår endvidere af integrationslovens § 16 a, stk. 2, at kommunalbestyrel-
sen ud fra en vurdering af udlændingens forudsætninger skal pålægge den pågæl-
dende inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere
relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, hvor udlændin-
gen under hele studieforløbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlæn-
dingen et forsørgelsesgrundlag.
Det fremgår desuden af § 16 a, stk. 3, at såfremt udlændinge optages på en ud-
dannelse, har udlændingen pligt til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1022: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan kommunerne i praksis bør følge integrationslovens §16a, stk. 2 og 3, til udlændinge- og integrationsministeren
Et uddannelsespålæg efter integrationsloven kan alene meddeles indenfor de
første 5 år af en udlændings ophold i Danmark, idet integrationsprogrammet højst
kan have en varighed på 5 år.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 93 af 30. november 2005, at
kommunen i forbindelse med en afgørelse om uddannelsespålæg bl.a. skal tage
hensyn til, om den eller de uddannelser, der meddeles pålæg om at søge optagel-
se på, samlet set er rimelig i forhold til udlændingens forudsætninger, og om ud-
lændingen har en realistisk mulighed for at gennemføre uddannelsen, samt om
udlændingen opfylder de almindelige betingelser for optagelse på uddannelsen.
Den pågældende udlænding skal således bl.a. kunne opfylde de almindelige ad-
gangs- og sprogkrav til gennemførsel af en studie- eller erhvervskompetencegi-
vende uddannelse.
Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at unge nyankomne udlændinge
omfattet af integrationsloven formentlig kun i helt sjældne tilfælde vil have forud-
sætninger, herunder navnlig dansksproglige forudsætninger, for at blive optaget
på eller kunne gennemføre en relevant uddannelse. Det kan dog ikke udelukkes,
at forudsætningerne i enkelte tilfælde vil være til stede.
I tilfælde af, at optagelse på eller gennemførelse af en uddannelse kræver en
egenbetaling, er det derfor Udlændinge- og integrationsministeriets vurdering, at
dette forhold bør indgå i kommunens samlede vurdering af den pågældende ud-
lændings mulighed for at gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår i forbin-
delse med kommunens afgørelse om uddannelsespålæg efter integrationslovens §
16 a, herunder sikre sig at udlændingen har et forsørgelsesgrundlag under hele
studieforløbet.
Jeg er overbevist om, at kommunerne inddrager alle relevante forhold i deres
vurdering, når de foretager en konkret vurdering om et uddannelsespålæg.
En afgørelse om uddannelsespålæg efter integrationsloven kan påklages til Anke-
styrelsen, jf. integrationslovens § 53, stk. 2.
Inger Støjberg
/
Lars von Spreckelsen-Syberg
Side
2/2