Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt
1950750_0001.png
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 1012 (Alm. del):
I brev af 20. september 2018 har udvalget efter ønske fra Josephine Fock
(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 1012:
”Vil ministeren redegøre for flygtninges muligheder for uddannelse i
Danmark
– fra grundskole til videregående uddannelse?”
Svar:
Det er i lovgivningen for de enkelte uddannelser eller undervisningsfor-
løb nærmere reguleret, hvilke optagelseskrav og/eller -kriterier eller mål-
gruppe de enkelte tilbud har.
Der er som udgangspunkt ikke i uddannelseslovgivningen fastsat udtryk-
kelige regler om krav til statsborgerskab eller opholdstilladelse for, at der
kan ske optagelse.
Folkeskolen
Folkeskolen er et kommunalt anliggende. Det er således kommunalbesty-
relsen, der i overensstemmelse med folkeskoleloven tager stilling til ele-
vers optagelse i folkeskolen.
Ifølge folkeskoleloven er alle børn, der bor fast her i landet, omfattet af
lovens bestemmelser om undervisningspligt. Det samme gælder børn,
der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder. Bestemmelserne
gælder, uanset om barnet er dansk statsborger eller har statsborgerskab i
et andet land. Det afgørende er, at barnet har bopæl i Danmark, eller at
barnets ophold er bestemt til at vare mindst 6 måneder. Er opholdet
oprindeligt ikke bestemt til at vare i mindst 6 måneder, indtræder under-
visningspligten først fra det tidspunkt, hvor det senere alligevel viser sig
at skulle vare mindst 6 måneder.
10. oktober 2018
Sagsnr.:18/12548
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om ministeren vil redegøre for flygtninges muligheder for uddannelse i Danmark – fra grundskole til videregående uddannelse, til undervisningsministeren
Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er
folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl
her i landet.
Folkeskolelovens bestemmelser gælder ikke, hvis børnene er omfattet af
undervisningspligt i medfør af anden lovgivning som f.eks. udlændinge-
lovens § 42 g om børn af asylansøgere. Børn, for hvem der er indgivet
ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag end asyl, er ikke om-
fattet af udlændingelovgivningens regler om undervisningspligt. Disse
børn anses normalt for omfattet af den almindelige undervisningspligt i
henhold til folkeskoleloven.
Bestemmelserne om undervisningspligt, indskrivning og optagelse i fol-
keskolen fremgår af kapitel 5 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1510 af 14. december 2017 med senere ændringer.
Kommunale internationale grundskoler
Kommunerne kan oprette kommunale internationale grundskoler, hvori
der kan optages undervisningspligtige børn af udlændinge, der har mid-
lertidig ophold i landet på grundlag af beskæftigelse. Hvis der er ledig
kapacitet på en kommunal international grundskole, kan der optages
danske børn og andre udenlandske børn, der bor eller opholder sig i lan-
det.
Der henvises til § 3 i lov om kommunale internationale grundskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 159 af 8. februar 2017.
Kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og
unge
Kommunerne kan oprette et særligt tilbud om grundskoleundervisning
til tosprogede børn og unge. Kommunalbestyrelsen kan henvise tospro-
gede børn og unge i den undervisningspligtige alder til et særligt tilbud,
hvis det vurderes, at eleverne har et ikke uvæsentligt behov for sprog-
støtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at
være pædagogisk påkrævet at henvise eleverne til det særlige tilbud. End-
videre kan tosprogede unge under 25 år, som ikke er i den undervis-
ningspligtige alder, tilbydes at deltage i grundskoleundervisning i et sær-
ligt tilbud, hvis det vurderes, at det er det mest relevante undervisnings-
tilbud for den unge.
Der henvises til §§ 3 og 4 i lov om kommunale særlige tilbud om grund-
skoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 144 af 3. februar 2017.
De frie grundskoler
De frie grundskoler afgør selv
inden for lovgivningens rammer
hvil-
ke elever, de vil optage.
2
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om ministeren vil redegøre for flygtninges muligheder for uddannelse i Danmark – fra grundskole til videregående uddannelse, til undervisningsministeren
Det følger af lovgivningen, at for, at en elev på en fri grundskole skal
indgå i beregningen af skolens statstilskud, skal forældremyndighedens
indehavere eller en af forældremyndighedens indehavere bo i Danmark
eller være dansk statsborger eller have haft opholdstilladelse i Danmark i
mere end 5 år. Det gælder dog ikke:
Elever, der ikke skal registreres i CPR, og grønlandske elever.
Udenlandske elever, der har fået opholdstilladelse med henblik
på at følge undervisningen i en dansk skole som led i en udveks-
ling.
Elever, som i medfør af EU-retten eller EØS-aftalen er berettiget
til at indgå i opgørelsen.
Elever, der er kommet til Danmark som asylansøgere uden deres
forældre og efterfølgende har fået opholdstilladelse i medfør af
udlændingeloven.
De tilskudsberettigende elever på frie grundskoler skal med oplysninger
om deres personnummer være optaget på en af elevens bopælskommune
godkendt fortegnelse. Elever, der ikke har et personnummer, vil således
alene i de ovenfor nævnte tilfælde kunne indgå i grundlaget for beregning
af statstilskud.
Det bemærkes, at betalingen for undervisningen på frie grundskoler er et
privatretligt anliggende mellem den enkelte skole og eleven/elevens for-
ældre. Det er derfor overladt skolen, hvilken skolebetaling den vil kræve
for den enkelte elev, men der stilles krav om en vis egendækning.
De nævnte krav fremgår af lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, og bekendtgørelse nr.
1833 af 18. december 2015 om tilskud m.v. til friskoler og private grund-
skoler m.v.
De frie grundskoler kan endvidere efter overenskomst med en kommu-
nalbestyrelse optage elever i et særligt tilbud om grundskoleundervisning
for tosprogede elever i den undervisningspligtige alder. Sådanne tilbud
etableres efter overenskomst med kommunalbestyrelsen og finansieres af
kommunalbestyrelsen. I tilbuddene optages elever, hvor elevens bopæls-
kommune vurderer, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprog-
støtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og at det er pæda-
gogisk påkrævet for eleven at deltage i sådan tilbud. Deltagelse i tilbud
ophører når bopælskommune vurderer, at eleven kan deltage i almindelig
grundskoleundervisning, dog senest efter 2 års forløb. Der henvises til
kapitel 8 c i lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Efterskoler og frie fagskoler
Efterskoler og frie fagskoler afgør selv
inden for lovgivningens rammer
hvilke elever, de vil optage.
3
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om ministeren vil redegøre for flygtninges muligheder for uddannelse i Danmark – fra grundskole til videregående uddannelse, til undervisningsministeren
Ifølge reglerne om statstilskud skal eleverne for at kunne medregnes i
årselevtallet opfylde følgende betingelser ved kursets begyndelse:
1. Elever på efterskoler skal have afsluttet 8 års skolegang, 7. klasse el-
ler være fyldt 14 år. Elever, der er fyldt 18 år, kan i særlige tilfælde
medregnes efter regler fastsat af undervisningsministeren.
2. Elever på frie fagskoler skal have afsluttet 10 års skolegang, 9. klasse
eller være fyldt 16 år.
Kurset på en efterskole eller fri fagskole skal gennemføres med et flertal
af danske elever og personer, der efter EU-retten eller EØS-traktaten
skal sidestilles med danske statsborgere.
Med danske statsborgere sidestilles elever, der ved kursets begyndelse
1) tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,
2) har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark,
3) er statsborgere i de øvrige nordiske lande og kan godtgøre at have
haft ubrudt og lovlig bopæl i Danmark i mindst to år op til kursets
begyndelse,
4) er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (inte-
grationsloven),
5) er statsborger i et andet EU- eller EØS-land, hvis eleven har lønnet
beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, eller
eleven i øvrigt er omfattet af Rådets forordning af 15. oktober 1968
om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor Fællesskabet
(1612/68), eller
6) forsørges af en forælder, der er omfattet af nr. 5.
Der er i lov om efterskoler og frie fagskoler ikke regler om dokumentati-
on for gyldig opholdstilladelse som betingelse for optagelse, men der er
krav om, at eleverne skal oplyse personnummer og dokumentation for
statsborgerskab til skolen ved tilmeldingen. Skolen skal videregive disse
oplysninger til brug for de offentlige myndigheder, der udfører opgaver i
medfør af lov om efterskoler og frie fagskoler.
De nævnte krav fremgår af lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 787 af 21. juni 2017.
Herudover kan efterskoler og frie fagskoler
med kommunalt tilskud til
driftsudgifterne
optage en elev, der som flygtning er kommet til Dan-
mark uden sine forældre og er omfattet af lov om integration af udlæn-
dinge i Danmark. Dette er reguleret i lovens § 29 b.
Ungdomsskolen
Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om
ungdomsskolevirksomhed, som skal stå åbent for unge mellem 14 og 18
4
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om ministeren vil redegøre for flygtninges muligheder for uddannelse i Danmark – fra grundskole til videregående uddannelse, til undervisningsministeren
år, der er tilmeldt kommunens folkeregister. Kommunalbestyrelsen kan
beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen.
Reglerne om ungdomsskolen fremgår af lov om ungdomsskoler, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 438 af 8. maj 2017.
De gymnasiale uddannelser
Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser (optagelses-
bekendtgørelsen) omfatter ikke nogle formelle betingelser af typen op-
holdstilladelse, bopæl, statsborgerskab m.v. som forudsætning for at bli-
ve optaget på de gymnasiale uddannelser.
Alle ansøgere, der er vurderet uddannelsesparate i forhold til gymnasiale
uddannelser, og som opfylder kvalifikationskravene til forudgående un-
dervisning og aflæggelse af folkeskolens prøver, har retskrav på optagel-
se.
Efter optagelsesbekendtgørelsen har ansøgere fra andre lande (dog gæl-
der der særlige regler for ansøgere fra Grønland, Færøerne, Europasko-
lerne, Finland, Island, Norge og Sverige) krav på optagelse på de treårige
gymnasiale uddannelser og den toårige hf-uddannelse, hvis ansøgerens
skoleuddannelse i niveau kan sidestilles med en afsluttet 9. eller 10. klasse
efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Sådanne ansøgere skal ikke opfylde betingelserne om aflæggelse af folke-
skolens prøver og er ikke omfattet af kravet om obligatorisk optagelses-
prøve, men skal med de tilpasninger, der følger af deres særlige skole-
gang, opfylde de øvrige betingelser i bekendtgørelsen, herunder gøres til
genstand for en konkret vurdering og en eventuel faglig test.
Ansøgere, der ikke har retskrav på optagelse optages på grundlag af lede-
rens vurdering af de standpunktskarakterer, som ansøgeren måtte have,
eventuelle prøveresultater fra forudgående undervisning, eventuelle udta-
lelser om ansøgerens kvalifikationer, og, hvis institutionen skønner det
formålstjenstligt, en samtale eller en faglig test i ét eller flere fag. Ansøge-
rens danskkundskaber vil indgå som en naturlig del af lederens vurdering
af, om ansøgeren kan påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale
uddannelse. Ansøgere, der ikke har aflagt folkeskolens prøver som kræ-
vet til enten de tre gymnasiale uddannelser eller til hf, skal til en optagel-
sesprøve, der bl.a. omfatter en delprøve i dansk.
Allerede fordi det ikke er en eksplicit forudsætning for optagelse, at an-
søgeren har opholdstilladelse, fører de gymnasiale uddannelsesinstitutio-
ner heller ikke kontrol hermed.
Optagelsesreglerne til de gymnasiale uddannelser er fastsat i bekendtgø-
relse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannel-
ser med senere ændringer. De nye, skærpede adgangsforudsætninger til
5
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om ministeren vil redegøre for flygtninges muligheder for uddannelse i Danmark – fra grundskole til videregående uddannelse, til undervisningsministeren
de gymnasiale uddannelser, som er fastsat i lov om de gymnasiale ud-
dannelser, får virkning fra skoleåret 2019/20.
Erhvervsuddannelser
Alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, har ad-
gang til en erhvervsuddannelse. Adgang i umiddelbar forlængelse af 9.
eller 10. klasse forudsætter, at eleven har de faglige, personlige og sociale
forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddan-
nelse. Der kan herudover for de enkelte erhvervsuddannelser være fast-
sat særlige kvalifikationskrav.
Særligt for udenlandske elever på erhvervsuddannelserne gælder, at de
kun indgår i grundlaget for statstilskud til uddannelsesinstitutionen, hvis
eleven:
Er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset
opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark.
Er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m som
medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et
land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet
af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 a. En udenlandsk elev, hvis forældres opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for
påbegyndelsen af uddannelsen, indgår fortsat i grundlaget for
statstilskud.
Er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institutionen
og en institution i udlandet.
Efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale afta-
ler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske
statsborgere.
Om en flygtning kan indgå i tilskudsberegningen efter lov om erhvervs-
uddannelser, vil således afhænge af en konkret vurdering af den meddelte
opholdstilladelse. For flygtninge omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3,
gives opholdstilladelse altid med henblik på midlertidigt ophold.
Udbud af erhvervsuddannelse til udenlandske elever, som ikke kan indgå
i tilskudsberegningen, kan ske efter reglerne om indtægtsdækket virk-
somhed.
Kombineret ungdomsuddannelse
Kombineret ungdomsuddannelse er for unge under 25 år, som
Har afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende.
Ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannel-
se.
Ikke har forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse
eller gymnasial uddannelse.
Er motiveret for uddannelse.
6
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om ministeren vil redegøre for flygtninges muligheder for uddannelse i Danmark – fra grundskole til videregående uddannelse, til undervisningsministeren
Der gælder på kombineret ungdomsuddannelse regler om tilskudsbereg-
ning svarede til det, som gælder for erhvervsuddannelser, dog ikke nr. 3
om elever, der er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institu-
tionen og en institution i udlandet.
Erhvervsgrunduddannelse (egu)
Egu er for personer, som
Er under 30 år.
Bor i kommunen.
Ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, el-
ler i beskæftigelse.
Ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden
kompetencegivende ungdomsuddannelse.
Vedkommendes opholdsgrundlag indgår ikke i optagelsesbetingelserne.
Voksenuddannelse
Voksenuddannelsescentre (VUC) udbyder blandt andet enkeltfagsunder-
visning i forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervis-
ning for voksne og almen voksenuddannelse (AVU). Betingelser for at
blive optaget på VUC til denne undervisning er følgende:
På FVU har alle, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger
for at følge FVU med udbytte, adgang til undervisningen.
På ordbindeundervisning for voksne har alle, der efter undervis-
ningspligtens ophør har basale vanskeligheder med at tilegne sig
skriftsproget, og som har forudsætninger for at følge ordblinde-
undervisning for voksne med udbytte, adgang til undervisningen.
På AVU sker optagelse ud fra en konkret, individuel vurdering af
ansøgerens forudsætninger for at kunne følge undervisningen.
For så vidt angår personer, der har opfyldt undervisningspligten,
men ikke er fyldt 18 år ved starten af undervisningen, er det end-
videre en betingelse, at der foreligger en uddannelsesplan fra
Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Vedkommendes opholdsgrundlag indgår ikke i optagelsesbetingelserne.
Det bemærkes, at en institutionsleder ikke kan optage en ansøger på en-
keltfagsundervisningen, hvis lederen ved, at ansøgeren ikke vil opholde
sig i landet længe nok til at kunne fuldføre hele forløbet, men skal udrej-
se af landet, før undervisningen afsluttes. Desuden skal ansøgerne for at
blive optaget på uddannelserne have tilstrækkelige danskkundskaber til at
kunne følge undervisningen og have til hensigt at gennemføre hele ud-
dannelsesforløbet.
7
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om ministeren vil redegøre for flygtninges muligheder for uddannelse i Danmark – fra grundskole til videregående uddannelse, til undervisningsministeren
1950750_0008.png
Arbejdsmarkedsuddannelser
Arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kom-
petencebeskrivelse, er for personer med fast bopæl eller beskæftigelse i
Danmark. Vedkommendes opholdsgrundlag indgår ikke i optagelsesbe-
tingelserne.
Produktionsskoletilbud
Produktionsskoletilbud er for unge under 25 år, som ikke har gennem-
ført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætnin-
ger for at påbegynde en sådan uddannelse. Optagelse med tilskud er be-
tinget af, at kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommune gennem
Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet
af produktionsskolernes målgruppe. Vedkommendes opholdsgrundlag
indgår ikke i optagelsesbetingelserne.
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er for unge, der ikke
har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Unge
udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på
en ungdomsuddannelse, og kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der
er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse.
Vedkommendes opholdsgrundlag indgår ikke i optagelsesbetingelserne.
Specialundervisning for voksne
Specialundervisning for voksne kan af kommunalbestyrelsen gives til
personer, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen. Ved-
kommendes opholdsgrundlag indgår ikke i optagelsesbetingelserne.
De videregående uddannelser
Uddannelses- og forskningsministeren har oplyst det følgende:
”Adgang til en videregående uddannelse i Danmark forudsætter en
adgangsgivende gymnasial eksamen. Der kan endvidere være krav
om opfyldelse af specifikke adgangskrav og/eller adgangsprøver
samt karakterkrav.
Afgørelse om optagelse på videregående uddannelser i Danmark
træffes af den enkelte uddannelsesinstitution i henhold til det regel-
sæt, der gælder for denne videregående uddannelsesinstitution og
den omhandlede videregående uddannelse, herunder erhvervsaka-
demi-, professionsbachelor-, diplom-, bachelor-, kandidat-, master-
og ph.d.- uddannelser m.v.
Ansøgerens opholdsgrundlag i Danmark, herunder opholdsgrundlag
som flygtning i henhold til udlændingeloven, indgår ikke i afgørelsen
af, om ansøgeren har mulighed for at blive tildelt en studieplads på
en videregående uddannelse.
8
UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om ministeren vil redegøre for flygtninges muligheder for uddannelse i Danmark – fra grundskole til videregående uddannelse, til undervisningsministeren
Det kan i øvrigt oplyses, at det kommer an på karakteren af ansøge-
rens opholdstilladelse, om optagelsen af den pågældende udløser
statstilskud (taxameter). Hvis ansøgeren er fra et tredjeland og har et
midlertidigt opholdsgrundlag (”opholdstilladelse meddelt med hen-
blik på midlertidigt ophold”), udløser
optagelsen efter gældende til-
skudsregler på uddannelsesområdet ikke statstilskud. Uddannelsen
gennemføres i de tilfælde med fuld deltagerbetaling.”
Med venlig hilsen
Merete Riisager
9