UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om ministeren vil redegøre for flygtninges muligheder for uddannelse i Danmark – fra grundskole til videregående uddannelse, til undervisningsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR-nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 1012 (Alm. del):

I brev af 20. september 2018 har udvalget efter ønske fra Josephine Fock

(ALT) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 1012:

”Vil ministeren redegøre for flygtninges muligheder for uddannelse i

Danmark

– fra grundskole til videregående uddannelse?”

Svar:

Det er i lovgivningen for de enkelte uddannelser eller undervisningsfor-

løb nærmere reguleret, hvilke optagelseskrav og/eller -kriterier eller mål-

gruppe de enkelte tilbud har.

Der er som udgangspunkt ikke i uddannelseslovgivningen fastsat udtryk-

kelige regler om krav til statsborgerskab eller opholdstilladelse for, at der

kan ske optagelse.

Folkeskolen

Folkeskolen er et kommunalt anliggende. Det er således kommunalbesty-

relsen, der i overensstemmelse med folkeskoleloven tager stilling til ele-

vers optagelse i folkeskolen.

Ifølge folkeskoleloven er alle børn, der bor fast her i landet, omfattet af

lovens bestemmelser om undervisningspligt. Det samme gælder børn,

der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder. Bestemmelserne

gælder, uanset om barnet er dansk statsborger eller har statsborgerskab i

et andet land. Det afgørende er, at barnet har bopæl i Danmark, eller at

barnets ophold er bestemt til at vare mindst 6 måneder. Er opholdet

oprindeligt ikke bestemt til at vare i mindst 6 måneder, indtræder under-

visningspligten først fra det tidspunkt, hvor det senere alligevel viser sig

at skulle vare mindst 6 måneder.

10. oktober 2018

Sagsnr.:18/12548

UUI, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 1012: Spm. om ministeren vil redegøre for flygtninges muligheder for uddannelse i Danmark – fra grundskole til videregående uddannelse, til undervisningsministeren

Seks måneders-kravet skal generelt fortolkes til gavn for barnet, da det er

folkeskolens opgave at sikre grunduddannelse til alle børn med bopæl

her i landet.

Folkeskolelovens bestemmelser gælder ikke, hvis børnene er omfattet af

undervisningspligt i medfør af anden lovgivning som f.eks. udlændinge-

lovens § 42 g om børn af asylansøgere. Børn, for hvem der er indgivet

ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag end asyl, er ikke om-

fattet af udlændingelovgivningens regler om undervisningspligt. Disse

børn anses normalt for omfattet af den almindelige undervisningspligt i

henhold til folkeskoleloven.

Bestemmelserne om undervisningspligt, indskrivning og optagelse i fol-

keskolen fremgår af kapitel 5 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1510 af 14. december 2017 med senere ændringer.

Kommunale internationale grundskoler

Kommunerne kan oprette kommunale internationale grundskoler, hvori

der kan optages undervisningspligtige børn af udlændinge, der har mid-

lertidig ophold i landet på grundlag af beskæftigelse. Hvis der er ledig

kapacitet på en kommunal international grundskole, kan der optages

danske børn og andre udenlandske børn, der bor eller opholder sig i lan-

det.

Der henvises til § 3 i lov om kommunale internationale grundskoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 159 af 8. februar 2017.

Kommunale særlige tilbud om grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og

unge

Kommunerne kan oprette et særligt tilbud om grundskoleundervisning

til tosprogede børn og unge. Kommunalbestyrelsen kan henvise tospro-

gede børn og unge i den undervisningspligtige alder til et særligt tilbud,

hvis det vurderes, at eleverne har et ikke uvæsentligt behov for sprog-

støtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og det vurderes at

være pædagogisk påkrævet at henvise eleverne til det særlige tilbud. End-

videre kan tosprogede unge under 25 år, som ikke er i den undervis-

ningspligtige alder, tilbydes at deltage i grundskoleundervisning i et sær-

ligt tilbud, hvis det vurderes, at det er det mest relevante undervisnings-

tilbud for den unge.

Der henvises til §§ 3 og 4 i lov om kommunale særlige tilbud om grund-

skoleundervisning til visse udenlandske børn og unge, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 144 af 3. februar 2017.

De frie grundskoler

De frie grundskoler afgør selv

–

inden for lovgivningens rammer

–

hvil-

ke elever, de vil optage.

Det følger af lovgivningen, at for, at en elev på en fri grundskole skal

indgå i beregningen af skolens statstilskud, skal forældremyndighedens

indehavere eller en af forældremyndighedens indehavere bo i Danmark

eller være dansk statsborger eller have haft opholdstilladelse i Danmark i

mere end 5 år. Det gælder dog ikke:



Elever, der ikke skal registreres i CPR, og grønlandske elever.



Udenlandske elever, der har fået opholdstilladelse med henblik

på at følge undervisningen i en dansk skole som led i en udveks-

ling.



Elever, som i medfør af EU-retten eller EØS-aftalen er berettiget

til at indgå i opgørelsen.



Elever, der er kommet til Danmark som asylansøgere uden deres

forældre og efterfølgende har fået opholdstilladelse i medfør af

udlændingeloven.

De tilskudsberettigende elever på frie grundskoler skal med oplysninger

om deres personnummer være optaget på en af elevens bopælskommune

godkendt fortegnelse. Elever, der ikke har et personnummer, vil således

alene i de ovenfor nævnte tilfælde kunne indgå i grundlaget for beregning

af statstilskud.

Det bemærkes, at betalingen for undervisningen på frie grundskoler er et

privatretligt anliggende mellem den enkelte skole og eleven/elevens for-

ældre. Det er derfor overladt skolen, hvilken skolebetaling den vil kræve

for den enkelte elev, men der stilles krav om en vis egendækning.

De nævnte krav fremgår af lov om friskoler og private grundskoler m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1111 af 30. august 2018, og bekendtgørelse nr.

1833 af 18. december 2015 om tilskud m.v. til friskoler og private grund-

skoler m.v.

De frie grundskoler kan endvidere efter overenskomst med en kommu-

nalbestyrelse optage elever i et særligt tilbud om grundskoleundervisning

for tosprogede elever i den undervisningspligtige alder. Sådanne tilbud

etableres efter overenskomst med kommunalbestyrelsen og finansieres af

kommunalbestyrelsen. I tilbuddene optages elever, hvor elevens bopæls-

kommune vurderer, at eleven har et ikke uvæsentligt behov for sprog-

støtte i form af undervisning i dansk som andetsprog, og at det er pæda-

gogisk påkrævet for eleven at deltage i sådan tilbud. Deltagelse i tilbud

ophører når bopælskommune vurderer, at eleven kan deltage i almindelig

grundskoleundervisning, dog senest efter 2 års forløb. Der henvises til

kapitel 8 c i lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Efterskoler og frie fagskoler

Efterskoler og frie fagskoler afgør selv

–

inden for lovgivningens rammer

–

hvilke elever, de vil optage.

Ifølge reglerne om statstilskud skal eleverne for at kunne medregnes i

årselevtallet opfylde følgende betingelser ved kursets begyndelse:

1. Elever på efterskoler skal have afsluttet 8 års skolegang, 7. klasse el-

ler være fyldt 14 år. Elever, der er fyldt 18 år, kan i særlige tilfælde

medregnes efter regler fastsat af undervisningsministeren.

2. Elever på frie fagskoler skal have afsluttet 10 års skolegang, 9. klasse

eller være fyldt 16 år.

Kurset på en efterskole eller fri fagskole skal gennemføres med et flertal

af danske elever og personer, der efter EU-retten eller EØS-traktaten

skal sidestilles med danske statsborgere.

Med danske statsborgere sidestilles elever, der ved kursets begyndelse

1) tilhører det danske mindretal i Sydslesvig,

2) har tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark,

3) er statsborgere i de øvrige nordiske lande og kan godtgøre at have

haft ubrudt og lovlig bopæl i Danmark i mindst to år op til kursets

begyndelse,

4) er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark (inte-

grationsloven),

5) er statsborger i et andet EU- eller EØS-land, hvis eleven har lønnet

beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark, eller

eleven i øvrigt er omfattet af Rådets forordning af 15. oktober 1968

om arbejdskraftens frie bevægelighed indenfor Fællesskabet

(1612/68), eller

6) forsørges af en forælder, der er omfattet af nr. 5.

Der er i lov om efterskoler og frie fagskoler ikke regler om dokumentati-

on for gyldig opholdstilladelse som betingelse for optagelse, men der er

krav om, at eleverne skal oplyse personnummer og dokumentation for

statsborgerskab til skolen ved tilmeldingen. Skolen skal videregive disse

oplysninger til brug for de offentlige myndigheder, der udfører opgaver i

medfør af lov om efterskoler og frie fagskoler.

De nævnte krav fremgår af lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 787 af 21. juni 2017.

Herudover kan efterskoler og frie fagskoler

–

med kommunalt tilskud til

driftsudgifterne

–

optage en elev, der som flygtning er kommet til Dan-

mark uden sine forældre og er omfattet af lov om integration af udlæn-

dinge i Danmark. Dette er reguleret i lovens § 29 b.

Ungdomsskolen

Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om

ungdomsskolevirksomhed, som skal stå åbent for unge mellem 14 og 18

år, der er tilmeldt kommunens folkeregister. Kommunalbestyrelsen kan

beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen.

Reglerne om ungdomsskolen fremgår af lov om ungdomsskoler, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 438 af 8. maj 2017.

De gymnasiale uddannelser

Bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser (optagelses-

bekendtgørelsen) omfatter ikke nogle formelle betingelser af typen op-

holdstilladelse, bopæl, statsborgerskab m.v. som forudsætning for at bli-

ve optaget på de gymnasiale uddannelser.

Alle ansøgere, der er vurderet uddannelsesparate i forhold til gymnasiale

uddannelser, og som opfylder kvalifikationskravene til forudgående un-

dervisning og aflæggelse af folkeskolens prøver, har retskrav på optagel-

se.

Efter optagelsesbekendtgørelsen har ansøgere fra andre lande (dog gæl-

der der særlige regler for ansøgere fra Grønland, Færøerne, Europasko-

lerne, Finland, Island, Norge og Sverige) krav på optagelse på de treårige

gymnasiale uddannelser og den toårige hf-uddannelse, hvis ansøgerens

skoleuddannelse i niveau kan sidestilles med en afsluttet 9. eller 10. klasse

efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

Sådanne ansøgere skal ikke opfylde betingelserne om aflæggelse af folke-

skolens prøver og er ikke omfattet af kravet om obligatorisk optagelses-

prøve, men skal med de tilpasninger, der følger af deres særlige skole-

gang, opfylde de øvrige betingelser i bekendtgørelsen, herunder gøres til

genstand for en konkret vurdering og en eventuel faglig test.

Ansøgere, der ikke har retskrav på optagelse optages på grundlag af lede-

rens vurdering af de standpunktskarakterer, som ansøgeren måtte have,

eventuelle prøveresultater fra forudgående undervisning, eventuelle udta-

lelser om ansøgerens kvalifikationer, og, hvis institutionen skønner det

formålstjenstligt, en samtale eller en faglig test i ét eller flere fag. Ansøge-

rens danskkundskaber vil indgå som en naturlig del af lederens vurdering

af, om ansøgeren kan påbegynde og gennemføre den ønskede gymnasiale

uddannelse. Ansøgere, der ikke har aflagt folkeskolens prøver som kræ-

vet til enten de tre gymnasiale uddannelser eller til hf, skal til en optagel-

sesprøve, der bl.a. omfatter en delprøve i dansk.

Allerede fordi det ikke er en eksplicit forudsætning for optagelse, at an-

søgeren har opholdstilladelse, fører de gymnasiale uddannelsesinstitutio-

ner heller ikke kontrol hermed.

Optagelsesreglerne til de gymnasiale uddannelser er fastsat i bekendtgø-

relse nr. 108 af 4. februar 2016 om optagelse på de gymnasiale uddannel-

ser med senere ændringer. De nye, skærpede adgangsforudsætninger til

de gymnasiale uddannelser, som er fastsat i lov om de gymnasiale ud-

dannelser, får virkning fra skoleåret 2019/20.

Erhvervsuddannelser

Alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, har ad-

gang til en erhvervsuddannelse. Adgang i umiddelbar forlængelse af 9.

eller 10. klasse forudsætter, at eleven har de faglige, personlige og sociale

forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddan-

nelse. Der kan herudover for de enkelte erhvervsuddannelser være fast-

sat særlige kvalifikationskrav.

Særligt for udenlandske elever på erhvervsuddannelserne gælder, at de

kun indgår i grundlaget for statstilskud til uddannelsesinstitutionen, hvis

eleven:



Er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset

opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark.



Er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m som

medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et

land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet

af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 9 a. En udenlandsk elev, hvis forældres opholdstilla-

delse efter udlændingelovens § 9 a ophører efter tidspunktet for

påbegyndelsen af uddannelsen, indgår fortsat i grundlaget for

statstilskud.



Er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institutionen

og en institution i udlandet.



Efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale afta-

ler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske

statsborgere.

Om en flygtning kan indgå i tilskudsberegningen efter lov om erhvervs-

uddannelser, vil således afhænge af en konkret vurdering af den meddelte

opholdstilladelse. For flygtninge omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3,

gives opholdstilladelse altid med henblik på midlertidigt ophold.

Udbud af erhvervsuddannelse til udenlandske elever, som ikke kan indgå

i tilskudsberegningen, kan ske efter reglerne om indtægtsdækket virk-

somhed.

Kombineret ungdomsuddannelse

Kombineret ungdomsuddannelse er for unge under 25 år, som



Har afsluttet 9. eller 10. klasse eller tilsvarende.



Ikke har gennemført en kompetencegivende ungdomsuddannel-

se.



Ikke har forudsætninger for at påbegynde en erhvervsuddannelse

eller gymnasial uddannelse.



Er motiveret for uddannelse.

Der gælder på kombineret ungdomsuddannelse regler om tilskudsbereg-

ning svarede til det, som gælder for erhvervsuddannelser, dog ikke nr. 3

om elever, der er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institu-

tionen og en institution i udlandet.

Erhvervsgrunduddannelse (egu)

Egu er for personer, som



Er under 30 år.



Bor i kommunen.



Ikke er under uddannelse, herunder i produktionsskoleforløb, el-

ler i beskæftigelse.



Ikke har forudsætninger for umiddelbart at gennemføre en anden

kompetencegivende ungdomsuddannelse.

Vedkommendes opholdsgrundlag indgår ikke i optagelsesbetingelserne.

Voksenuddannelse

Voksenuddannelsescentre (VUC) udbyder blandt andet enkeltfagsunder-

visning i forberedende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervis-

ning for voksne og almen voksenuddannelse (AVU). Betingelser for at

blive optaget på VUC til denne undervisning er følgende:



På FVU har alle, der er fyldt 18 år, og som har forudsætninger

for at følge FVU med udbytte, adgang til undervisningen.



På ordbindeundervisning for voksne har alle, der efter undervis-

ningspligtens ophør har basale vanskeligheder med at tilegne sig

skriftsproget, og som har forudsætninger for at følge ordblinde-

undervisning for voksne med udbytte, adgang til undervisningen.



På AVU sker optagelse ud fra en konkret, individuel vurdering af

ansøgerens forudsætninger for at kunne følge undervisningen.

For så vidt angår personer, der har opfyldt undervisningspligten,

men ikke er fyldt 18 år ved starten af undervisningen, er det end-

videre en betingelse, at der foreligger en uddannelsesplan fra

Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vedkommendes opholdsgrundlag indgår ikke i optagelsesbetingelserne.

Det bemærkes, at en institutionsleder ikke kan optage en ansøger på en-

keltfagsundervisningen, hvis lederen ved, at ansøgeren ikke vil opholde

sig i landet længe nok til at kunne fuldføre hele forløbet, men skal udrej-

se af landet, før undervisningen afsluttes. Desuden skal ansøgerne for at

blive optaget på uddannelserne have tilstrækkelige danskkundskaber til at

kunne følge undervisningen og have til hensigt at gennemføre hele ud-

dannelsesforløbet.

Arbejdsmarkedsuddannelser

Arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kom-

petencebeskrivelse, er for personer med fast bopæl eller beskæftigelse i

Danmark. Vedkommendes opholdsgrundlag indgår ikke i optagelsesbe-

tingelserne.

Produktionsskoletilbud

Produktionsskoletilbud er for unge under 25 år, som ikke har gennem-

ført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætnin-

ger for at påbegynde en sådan uddannelse. Optagelse med tilskud er be-

tinget af, at kommunalbestyrelsen i den unges bopælskommune gennem

Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet

af produktionsskolernes målgruppe. Vedkommendes opholdsgrundlag

indgår ikke i optagelsesbetingelserne.

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov er for unge, der ikke

har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Unge

udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov har et retskrav på

en ungdomsuddannelse, og kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der

er tilmeldt kommunens folkeregister, en 3-årig ungdomsuddannelse.

Vedkommendes opholdsgrundlag indgår ikke i optagelsesbetingelserne.

Specialundervisning for voksne

Specialundervisning for voksne kan af kommunalbestyrelsen gives til

personer, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen. Ved-

kommendes opholdsgrundlag indgår ikke i optagelsesbetingelserne.

De videregående uddannelser

Uddannelses- og forskningsministeren har oplyst det følgende:

”Adgang til en videregående uddannelse i Danmark forudsætter en

adgangsgivende gymnasial eksamen. Der kan endvidere være krav

om opfyldelse af specifikke adgangskrav og/eller adgangsprøver

samt karakterkrav.

Afgørelse om optagelse på videregående uddannelser i Danmark

træffes af den enkelte uddannelsesinstitution i henhold til det regel-

sæt, der gælder for denne videregående uddannelsesinstitution og

den omhandlede videregående uddannelse, herunder erhvervsaka-

demi-, professionsbachelor-, diplom-, bachelor-, kandidat-, master-

og ph.d.- uddannelser m.v.

Ansøgerens opholdsgrundlag i Danmark, herunder opholdsgrundlag

som flygtning i henhold til udlændingeloven, indgår ikke i afgørelsen

af, om ansøgeren har mulighed for at blive tildelt en studieplads på

en videregående uddannelse.

Det kan i øvrigt oplyses, at det kommer an på karakteren af ansøge-

rens opholdstilladelse, om optagelsen af den pågældende udløser

statstilskud (taxameter). Hvis ansøgeren er fra et tredjeland og har et

midlertidigt opholdsgrundlag (”opholdstilladelse meddelt med hen-

blik på midlertidigt ophold”), udløser

optagelsen efter gældende til-

skudsregler på uddannelsesområdet ikke statstilskud. Uddannelsen

gennemføres i de tilfælde med fuld deltagerbetaling.”

Med venlig hilsen

Merete Riisager