Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. september 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1011 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-
og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1011:
Vil ministeren redegøre for myndighedernes ansvar, hvis myndighederne fejlagtigt
giver afslag på familiesammenføring? I forlængelse heraf bedes ministeren
redegøre for, hvordan danske statsborgere og udlændinge, som fejlagtigt får
afslag på familiesammenføring i første omgang men efterfølgende får medhold, er
stillet med hensyn til eventuelle økonomiske tab, som følge af manglende
opnåelse af opholdstilladelse i den mellemliggende periode.
Svar:
Offentlige myndigheder kan ifalde erstatningsansvar efter dansk rets almindelige
erstatningsregler. Dette forudsætter, at en række betingelser er opfyldt.
Den offentlige myndighed skal have begået en ansvarspådragende fejl.
Ansvarsstandarden er den almindelige culparegel. Det betyder, at der skal være
tale om en klar fejl, som kan bebrejdes myndigheden, typisk i form af en uagtsom
eller forsætlig handling eller undladelse.
Der skal være en årsagssammenhæng mellem den ansvarspådragende adfærd og
tabet. Det vil sige, at den offentlige myndigheds fejl eller forsømmelser skal være
årsag til det tab eller den skade, der er indtrådt. Herudover skal tabet eller skaden
være en adækvat (dvs. påregnelig) følge af den ansvarspådragende adfærd.
Det følger endvidere af dansk rets almindelige erstatningsregler, at den person,
der kræver erstatning, skal have lidt et økonomisk tab, der kan dokumenteres.
Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har udvist egen skyld
eller undladt at begrænse sit tab.
9. oktober 2018
Familiesammenføring
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 17171
537480
Inger Støjberg
/
Jesper Gori
Side
1/1