Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. september 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1004 (alm. del) efter ønske fra Martin Henriksen (DF) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1004:
Kan ministeren, eventuelt med bidrag fra justitsministeriet, oplyse, hvordan
politiet og udlændingemyndighederne følger op overfor udlændinge, der bor på
Kærshovedgaard, med henblik på løbende at undersøge, om de kan hjemsendes?
Svar:
Jeg har forstået spørgsmålet således, at det alene vedrører afviste asylansøgere,
der er indkvarteret på Udrejsecenter Kærshovedgård.
Det følger af udlændingelovens § 30, stk. 2, at politiet drager omsorg for udrejsen,
hvis en udlænding ikke udrejser frivilligt.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har derfor til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet et bidrag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra
Nordsjællands Politi.
Politikredsen har indledningsvist oplyst, at alle afviste
asylansøgere indkaldes til en udrejsekontrol hos
Udlændingecenter Nordsjælland, UCN, Nordsjællands Politi,
med henblik på at afklare, hvorvidt udlændingen ønsker at
medvirke til sin udsendelse.
Ønsker udlændingen ikke at medvirke til sin udsendelse, og er
der ikke mulighed for at frihedsberøve den pågældende
udlænding, vil UCN indstille til Udlændingestyrelsen, at der
træffes afgørelse om opholdspligt på et udrejsecenter.
12. oktober 2018
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2018 - 17106
536930
Side
1/2