UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
UUI Alm.del Bilag 94
Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 665

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. april 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 665 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-

lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 665:

Vil ministeren kommentere Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i

sagen Paposhvili mod Belgien af 13. december 2016 samt seniorforsker, ph.d.

Peter Vedel Kessi gs artikel o do

e i ”EU-ret og Me eskeret” r. ,

redegøre for, om dommen får konsekvenser for den danske praksis med hensyn

til tildeling af humanitære opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 b?

Svar:

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 13. december 2016

dom i sagen

Paposhvili mod Belgien.

Dommen vedrører udsendelse af alvorligt

syge personer.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gennemgår i

præmis 172-181

sin

hidtidige praksis for udsendelse af personer, der er alvorligt syge. Domstolen op-

summerer bl.a. sin hidtidige praksis, hvorefter udlændinge, der står over for ud-

visning, som udgangspunkt ikke har ret til ophold i en konventionsstat for dér at

fortsætte med at modtage medicinsk, social eller anden form for bistand, og at

det forhold, at den pågældendes vilkår, herunder den forventede levetid, vil blive

væsentligt forringet eller forkortet i tilfælde af udsendelse, ikke i sig selv kan med-

føre en krænkelse af artikel 3. Kun i meget ekstraordinære tilfælde, hvor der er

tvingende humanitære modhensyn, kan det være i strid med artikel 3 at udsende

en udlænding, der lider af en alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, til et land, hvor

der ikke er adgang til behandling.

I praksis har Domstolen fortolket begrebet

meget ekstraordinære tilfælde

i over-

ensstemmelse med sin dom af 2. maj 1997 i sagen

D mod Storbritannien

således,

at eget ekstraordi ære tilfælde ”ver e eptio el ases” foreligger i e situati-

on, hvor en udlænding er kritisk syg og døden nær (terminalstadiet). I en dom af

27. maj 2008 i sagen

N mod Storbritannien

anførte Domstolen dog, at den ikke

ville udelukke, at der kunne foreligge andre meget ekstraordinære tilfælde end

2. februar 2018

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 5755

221627

Side

1/10

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

situationen, som forelå i sagen

D mod Storbritannien.

Domstolen anførte imidler-

tid ikke, hvori disse andre ekstraordinære tilfælde består.

I Paposhvili-dommens

præmis 182

markerer Domstolen, at retstilstanden præci-

seres. Domstolen vil således afklare praksis og redegøre nærmere for, hvornår der

ka foreligge ”andre

meget ekstraordinære tilfælde”.

Præmis 183

er herefter den centrale præmis i dommen. Domstolen udtaler såle-

des, at der ved ” eget ekstraordi ære tilfælde” forstås situatio er, hvor der er

vægtige grunde til at antage, at den pågældende, selvom døden ikke er nært fore-

stående, vil blive udsat for en virkelig risiko, som følge af mangel på passende

behandling i modtagerstaten eller manglende adgang til sådan behandling, for at

blive udsat for en alvorlig, hurtig

og uoprettelig forværri g ”serious, rapid a d

irreversi le de li e” i vedko

e des hel redstilsta d, der vil resultere i i te s

lidelse eller i en væsentlig reduktion i forventet restlevetid. Domstolen understre-

ger, at dette er i overensstemmelse med den høje tærskel for anvendelse af arti-

kel 3 i sager om udsendelse af alvorligt syge udlændinge.

Herefter indfører Domstolen i

præmis 185

en sagsbehandlingspligt for de nationa-

le myndigheder.

Det er i første omgang op til udlændingen at føre bevis

”addu e evide e” for

den påståede risiko. Udlændingen skal således fremlægge beviser, der godtgør, at

der er vægtige grunde til at tro, at der kan være tale om en artikel 3-situation

(præmis

186).

Hvis udlændingen kan føre bevis for den påståede risiko, er det op

til staten at afkræfte tvivlen. Det forudsætter en indgående prøvelse af de forud-

sigelige konsekvenser af en udsendelse, hvor der lægges vægt på de generelle

oplysninger om modtagerstaten og oplysningerne om den individuelle udlænding,

hvilket omfatter en sammenligning af udlændingens helbredstilstand henholdsvis

før og efter udsendelse (præmis

187).

Domstolen bemærker, at der ved vurderingen lægges vægt på, om den behand-

ling, der er generelt tilgængelig i modtagerstaten, er tilstrækkelig og passende til

at sikre, at udlændingen ikke udsættes for en behandling i strid med artikel 3, og

det afgørende er således ikke behandlingsniveauet i den udvisende stat, eller om

behandlingen i modtagerstaten er på et sammenligneligt niveau, ligesom artikel 3

ikke sikrer ret til en behandling i modtagerstaten, der ikke er tilgængelig for resten

af befolkningen (præmis

188-189).

Myndighederne skal undersøge, om behandlingen generelt er tilgængelig i hjem-

landet.

Det følger herefter af

præmis 190,

at myndighederne også skal overveje, om ud-

lændingen rent faktisk har adgang til at modtage behandlingen i hjemlandet, hvil-

ket omfatter spørgsmål om tilgængelighed både med hensyn til afstand og om-

kostninger. Domstolen henviser i den forbindelse til sin hidtidige praksis på områ-

det.

Side

2/10

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Hvis der herefter foreligger alvorlig tvivl med hensyn til konsekvenserne for den

syge udlænding i tilfælde af udsendelse, kan den udvisende stat have pligt til at

opnå en individuel og tilstrækkelig garanti fra modtagerstaten om, at behandlin-

gen eksisterer og vil være tilgængelig for udlændingen, inden en udsendelse gen-

nemføres (præmis

191).

Det forhold, at modtagerstaten er en medlemsstat, der også er bundet af konven-

tionen, er ikke i sig selv afgørende for, om udsendelse vil være i strid med konven-

tionen (præmis

193).

I forhold til den konkrete sag, som dommen vedrører, var der tale om en geor-

gisk statsborger (Georgie Paposhvili), som kom til Belgien i 1998 med sin kone og

et barn. Han fik sidenhen to børn mere. Han fik afslag på asyl og på opholdstilla-

delse på andet grundlag. Fra 1999 og frem til 2005 blev Paposhvili dømt for adskil-

lige lovovertrædelser, og han blev derfor udvist på grund af den begåede krimina-

litet.

Under afsoning af en fængselsstraf i 2006 fik han konstateret bl.a. leukæmi. Han

modtog forskellig behandling, og hans forventede levetid blev i 2008 vurderet til

at være 3-5 år. Sygdommen forværredes, og i 2012 vurderede en læge, at ophør

af behandlingen kunne føre til Paposhvilis død. I 2015 vurderede en læge, at op-

hør af behandling ville medføre en forventet levetid på tre måneder, samt at

Paposhvili ikke havde adgang til behandlingen i Georgien.

Paposhvili søgte flere gange om opholdstilladelse af humanitære årsager under

henvisning til, at det ikke var muligt at få behandling for hans leukæmi i Georgien.

Han fik imidlertid afslag med henvisning til, at han var udelukket fra at få opholds-

tilladelse efter belgisk lovgivning på grund af den begåede kriminalitet. De belgi-

ske myndigheder foretog derfor ikke yderligere undersøgelser i sagen i forhold til

Belgiens internationale forpligtelser.

Paposhvili indbragte herefter sagen for Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol med påstand om, at hans udvisning til Georgien ville sætte ham i fare for

umenneskelig behandling og en tidligere død på grund af, at behandlingen, som

han havde modtaget i Belgien, ikke var tilgængelig i Georgien. I 2016 døde

Paposhvili i Belgien, men da de efterladte ønskede at fortsætte sagen, fortsatte

Menneskerettighedsdomstolen behandlingen.

Menneskerettighedsdomstolen fastslog i sin dom, at Belgien ville have krænket

Den Europæiske Menneskeretskonventions (EMRK) artikel 3 (om forbud mod

tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf) og artikel 8

(om ret til privat- og familieliv), hvis Paposhvili var blevet udsendt af Belgien til

Georgien, idet Belgien i den konkrete sag ikke havde overholdt sin undersøgelses-

pligt.

I den artikel, der henvises til i spørgsmålet, anfører forfatteren, at han mener,

at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i Paposhvili-sagen bør føre

til, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ændrer sin praksis for meddelelse af

humanitær opholdstilladelse.

Side

3/10

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Forfatteren anfører, at Domstolen med Paposhvili-dommen har lempet sygdoms-

kriteriet og skærpet undersøgelseskravet. Forfatteren anfører således, at det ikke

længere er tilstrækkeligt blot at undersøge, om en udlænding lider af en terminal

sygdom. Der bør herudover foretages en konkret og individuel vurdering af, om

udlændingen vil have adgang til den nødvendige behandling og pleje i hjemlandet,

herunder i forhold til økonomi, sociale og familiemæssige netværk og afstand til

behandling.

Forfatteren anfører endvidere, at den danske praksis for meddelelse af humani-

tær opholdstilladelse synes at være i overensstemmelse med Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols tidligere praksis om staters undersøgelsespligt,

hvorefter det ansås for tilstrækkeligt at vurdere de generelle behandlingsmulig-

heder i hjemlandet.

Forfatteren finder imidlertid, at Udlændinge- og Integrationsministeriet på bag-

grund af dommen bør ændre praksis, så udlændingens reelle behandlingsmulig-

heder i hjemlandet undersøges, og der foretages en konkret og individuel vurde-

ring af, om udlændingen vil have adgang til den nødvendige behandling og pleje i

hjemlandet, herunder i forhold til økonomi, sociale og familiemæssige netværk og

afstand til behandling.

Forfatteren finder på den baggrund, at ministeriet er forpligtet til at indrette sin

praksis efter EMD-praksis, der efter forfatterens opfattelse i meget vidt omfang

svarer til dansk praksis før praksisændringen i 2010.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriet opfattelse, at Paposhvili-

dommen grundlæggende handler om tre ting.

Hidtil har Domstolen i sin praksis antaget, at personer, der lider af en alvorlig syg-

dom i terminalstadiet, er omfattet af beskyttelsen i artikel 3. Men Domstolen har

æv t i

a ført, at der ku e være a dre ” eget ekstraordi ære tilfæl-

de”, hvor e alvorligt s g perso er o fattet af de e esk ttelse.

I Paposhvili-dommen finder Domstolen så for første gang anledning til at præcise-

re,

hvad der ær ere ligger i disse a dre ” eget ekstraordi ære tilfælde”, hvor

udsendelse af en alvorligt syg udlænding vil rejse spørgsmål i forhold til EMRK

artikel 3, selvom døden ikke er nært forestående.

Der er også efter Paposhvili-dommen en meget høj tærskel, før et forhold er om-

fattet af EMRK artikel 3. Bestemmelsen vil således fortsat kun blive krænket, hvis

der foreligger meget ekstraordinære tilfælde. Det drejer sig om de grupper af

alvorligt syge udlændinge, for hvem det må antages, at udlændingen uden be-

handling i hjemlandet er i reel risiko for at blive udsat for en alvorlig, hurtig og

uoprettelig forværring i vedkommendes helbredstilstand, der vil resultere i intens

lidelse eller i en væsentlig reduktion i forventet restlevetid (præmis

183).

Der kan efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, meddeles humanitær opholdstilla-

delse, hvis ”væse tlige he s af hu a itær karakter afgøre de taler for at i ø-

Side

4/10

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

deko

e a søg i ge ”.

Afgørelsen af, om der foreligger sådanne særlige huma-

nitære hensyn, som kan begrunde opholdstilladelse efter den nævnte bestem-

melse, beror på et skøn.

I praksis er udlændingens helbredsforhold et kerneområde for bestemmelsens

anvendelse. Helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse forudsætter, at ud-

lændingen lider af en meget alvorlig behandlingskrævende sygdom (sygdomskri-

teriet). Derudover stilles der som altovervejende udgangspunkt krav om, at be-

handling ikke er tilgængelig i ansøgerens hjemland (kriteriet om fravær af behand-

lingsmuligheder i hjemlandet).

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis anses sygdomskriteriet for

opfyldt, hvis der er tale om en meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. Det kan

f.eks. være tilfældet, hvis en ansøger lider af meget alvorlige hjertesygdomme,

nyresygdomme, tarmsygdomme, blodsygdomme, insulinkrævende diabetes samt

egentlige sindssygdomme, hvor den pågældende lider af en psykose f.eks. parano-

id psykose og skizofreni. Opremsningen er ikke udtømmende.

Sygdomskriteriet vil efter Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis kunne

være opfyldt selv i sager, hvor en udlænding lider af en sygdom, hvor en mang-

lende behandling ikke vil medføre en alvorlig, hurtig og uoprettelig forværring i

vedkommendes helbredstilstand med intens lidelse eller væsentlig reduktion i den

forventede restlevetid til følge.

På den baggrund finder Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke på baggrund

af dommen anledning til at ændre praksis for fortolkning af sygdomskriteriet, som

allerede efter dansk praksis omfatter såvel uhelbredelige sygdomme i terminal-

stadiet som andre meget alvorlige sygdomme. Ministeriet har således ikke fundet

holdepunkter i dommen for, at den danske fortolkning af sygdomskriteriet er for

snæver.

For det andet medfører dommen en udvidet undersøgelsespligt i de særlige sager,

som er omfattet af dommen.

Det fremgår af dommen, at myndighederne fra sag til sag skal overveje, om den

behandling, der generelt er tilgængelig i modtagerstaten, er tilstrækkelig og pas-

sende til den pågældendes sygdom, således at vedkommende ikke udsættes for

behandling i strid med artikel 3 (præmis

189).

Det er i første omgang op til udlændingen at føre bevis for den påståede risiko.

Hvis udlændingen fremlægger beviser, så der er vægtige grunde til at antage, at

det vil kunne stride mod artikel 3 at udsende den pågældende, vil det være op til

staten at afkræfte tvivlen.

Det er en betingelse for at meddele helbredsbetinget humanitær opholdstilladel-

se til en ansøger, der lider af en meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, at an-

Side

5/10

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

søgeren ikke har adgang til den nødvendige behandling i sit hjemland (kriteriet om

fravær af behandlingsmuligheder i hjemlandet).

Efter gældende praksis er det op til udlændingen at fremlægge oplysninger om, at

vedkommende lider af en alvorlig sygdom og modtager behandling herfor.

Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager herefter efter praksis allerede

en vurdering af, hvorvidt den pågældende har adgang til medicin i de sager, hvor

ministeriet har fundet, at den pågældende lider af en meget alvorlig sygdom.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer på den baggrund ikke, at der er

behov for at justere ministeriet fortolkning af, hvornår medicin og behandling

generelt er tilgængeligt.

Domstolen anfører herudover, at myndighederne skal overveje, i hvilken ud-

strækning den pågældende

faktisk

vil have adgang til behandling i modtagersta-

ten (præmis

190).

Domstolen bemærker i den forbindelse (i overensstemmelse

med dens tidligere afsagte domme), at staterne bl.a. skal overveje omkostninger

ved medicinering og behandling, om der er et tilgængeligt socialt og familiemæs-

sigt netværk, og den distance, der skal rejses for at få adgang til den nødvendige

pleje.

Domstolen har ikke i dommen udtalt sig om, hvornår undersøgelsespligten ind-

træder, udover at der skal foreligge vægtige grunde. Det følger dog heraf, at der

skal noget til.

Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets gældende praksis vil det normalt

være uden betydning for meddelelse af en helbredsbetinget opholdstilladelse, at

en given behandling alene er tilgængelig i f.eks. privat regi mod egenbetaling,

ligesom egenbetalingens størrelse som udgangspunkt er uden betydning. Det er

endvidere ikke en betingelse, at den behandling, som er tilgængelig i hjemlandet,

er af samme karakter som den behandling, der tilbydes i det danske sundhedsvæ-

sen, så længe der foreligger oplysninger fra hjemlandets sundhedsmyndigheder

eller andre relevante aktører om, at den pågældende sygdom rent faktisk kan

behandles i hjemlandet.

Det er desuden normalt uden betydning, at den nødvendige behandling er tilgæn-

gelig på apoteker med videre i hele hjemlandet. Såfremt det pågældende land

asylretligt anses for ét land, vil en ansøger således kunne henvises til at modtage

den foreskrevne behandling i en anden del af landet også, selvom den pågælden-

de var bosiddende et andet sted i hjemlandet inden sin udrejse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har hidtil alene undersøgt spørgsmål om

f.eks. omkostninger ved medicin og afstand til behandling i de sager, hvor det på

baggrund af sagens oplysninger umiddelbart blev skønnet, at ansøgeren opfylder

den høje tærskel for meddelelse af humanitær opholdstilladelse.

Side

6/10

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Ministeriet har således kun lagt vægt på prisen af behandlingen, hvis der er kon-

krete holdepunkter for, at der er tale om en meget dyr behandling. Justitsministe-

riet har således f.eks. (på det tidspunkt, hvor udlændingeområdet hørte under

Justitsministeriet) behandlet en sag, hvor der var oplysninger om, at en ansøger

led af en meget alvorlig fysisk sygdom, hvor den livsnødvendige medicin her i lan-

det kostede mere end 80.000 kr. om måneden. På den baggrund blev det beslut-

tet at undersøge, hvad behandlingen i hjemlandet ville koste. Ministeriets under-

søgelse af prisen på medicinen i hjemlandet blev imidlertid ikke tilendebragt, da

den nødvendige behandling efterfølgende viste sig ikke at være tilgængelig.

Der har endvidere efter den hidtidige praksis i ekstraordinære tilfælde kunnet

meddeles humanitær opholdstilladelse, hvis det ville være farefuldt for en ansø-

ger at nå frem til behandlingsstedet, og den pågældende f.eks. på grund af sin

sygdom ikke ville være i stand til at bosætte sig i den del af landet, hvor behand-

lingen var tilgængelig.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at dommen medfører,

at behandlingens faktiske tilgængelighed i de særlige sager, hvor der på baggrund

af udlændingens egne forhold er væsentlig grund til at tro, at der ikke er faktisk

adgang til en behandling i hjemlandet, nu skal undersøges nærmere.

Er der således på baggrund af ansøgerens personlige forhold vægtige grunde til at

tro, at vedkommende ikke har faktisk adgang til at modtage behandling, vil Ud-

lændinge- og Integrationsministeriet fremover skulle foretage yderligere sags-

skridt med henblik på at undersøge dette nærmere.

Ved vurdering af spørgsmålet om faktisk adgang skal der bl.a. ses på spørgsmålet

om omkostninger, socialt og familiært netværk og afstand.

Der vil som hidtil være en høj tærskel for, hvornår behandling ikke anses for fak-

tisk tilgængeligt.

For det tredje åbner Domstolen også op for, at man i sager, hvor der efter den

udvidede undersøgelse er alvorlig tvivl om konsekvenserne af en udsendelse, alli-

gevel har mulighed for at udsende den pågældende ved brug af en individuel og

tilstrækkelig garanti fra modtagerstaten.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke hidtil overvejet at anvende garan-

tier i sager om humanitær opholdstilladelse.

I Paposhvili-sagen var Paposhvili udelukket fra at blive meddelt opholdstilladel-

se som følge af, at han havde begået kriminalitet i Belgien. De belgiske myndighe-

der undersøgte på den baggrund ikke, om den behandling, som Paposhvili havde

brug for, var tilgængelig i hjemlandet.

Der er ligeledes efter dansk ret mulighed for at udelukke en udlænding fra op-

holdstilladelse, hvis pågældende har begået kriminalitet.

Side

7/10

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Det følger således af udlændingelovens § 10, stk. 4, at en udlænding, der har ind-

rejseforbud, ikke kan gives opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f, §§ 9

i-9 n eller 9 p, medmindre ganske særlige grunde taler derfor, dog tidligst to år

efter udrejsen, jf. udlændingelovens § 10, stk. 4. Kravet om, at der skal være for-

løbet to år fra udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding, som ikke er EU-borger,

og som er udvist efter udlændingelovens § 25 b (om ulovligt ophold), jf. § 10, stk.

4, 2. pkt.

Efter praksis vil en udlænding, som er udvist af Danmark ved dom med et indrej-

seforbud, således være udelukket fra at blive meddelt humanitær opholdstilladel-

se, hvis vedkommende ikke har været udrejst i to år.

Det følger af udlændingelovens § 50, stk. 1, at en udlænding, der er udvist ved

dom, som ikke har været udrejst af Danmark, og som påberåber sig, at der er ind-

trådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. udlændingelovens § 26,

kan begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse indbragt for retten. Hvis

retten ophæver udvisningen, vil udlændingen kunne meddeles humanitær op-

holdstilladelse efter § 9 b, stk. 1, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingel-

serne herfor.

Efter praksis har Udlændinge- og Integrationsministeriet hidtil som udgangspunkt

ikke nærmere undersøgt sygdommens karakter samt tilgængeligheden af medicin

i hjemlandet i de sager, hvor udlændingen er udelukket efter udlændingelovens §

10, stk. 4.

Selvom Paposhvili var udelukket fra opholdstilladelse på grund af, at han havde

begået kriminalitet, fandt Domstolen i Paposhvili-dommen, at det ville have ud-

gjort en krænkelse af EMRK artikel 3, hvis Paposhvili var blevet udsendt af Belgien,

da de belgiske myndigheder ikke havde undersøgt, om der var medicin tilgænge-

ligt i hjemlandet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på den baggrund fundet anledning til

at justere praksis i forbindelse med behandling af sager, hvor der meddeles afslag

på humanitær opholdstilladelse som følge af, at udlændingen er udelukket efter

udlændingelovens § 10, stk. 4.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil således fremover i sager, hvor der

meddeles afslag på humanitær opholdstilladelse under henvisning til udlændinge-

lovens § 10, stk. 4, 1. pkt., og hvor udlændingen fortsat opholder sig i Danmark,

vejlede udlændingen om, at udlændingen i medfør af udlændingelovens § 50 har

mulighed for at indbringe spørgsmålet om ophævelse af udvisningen for domsto-

lene, hvis der er indtrådt væsentlige ændringer i den pågældendes forhold, jf.

udlændingelovens § 26.

Såfremt udlændingen ikke ønsker at indbringe spørgsmålet om ophævelse af

udvisningen for retten, eller retten ikke har fundet anledning til at ophæve udvis-

ningen, jf. udlændingelovens § 50, men ministeriet vurderer, at den pågældende

vil være i en situation, hvor det vil stride mod artikel 3 at udsende den pågælden-

de, vil ministeriet således fremadrettet henvise den pågældende til tålt ophold,

Side

8/10

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

indtil vedkommende kan udsendes af landet. Det skyldes, at udlændingelovens §

10 udtømmende regulerer adgangen til at meddele opholdstilladelse til udlæn-

dinge med indrejseforbud. En udlænding med et indrejseforbud, der har fået af-

slag på asyl, vil derfor ikke kunne meddeles humanitær opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 9 b, stk. 1, selv om den pågældende ikke for tiden kan udsen-

des.

Samlet er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der ikke

efter de internationale konventioner og traktater eksisterer en ret for udlændinge

til at opholde sig i et land, hvor de pågældende ikke er statsborgere, alene med

henvisning til, at de pågældende modtager eller ønsker at modtage f.eks. medi-

cinsk behandling i dette land.

Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at praksis for

meddelelse af humanitær opholdstilladelse fortsat

–

i overensstemmelse med

bestemmelsens hidtidige formål

–

skal have undtagelsens karakter. Bestemmelsen

har et snævert anvendelsesområde.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at praksis for meddelelse af humanitær

opholdstilladelse skal administreres i overensstemmelse med Danmarks internati-

onale forpligtelser.

I henhold til EMRK artikel 3 må ingen underkastes tortur og ej heller umenneskelig

eller nedværdigende behandling eller straf. Det er Udlændinge- og Integrations-

ministeriets opfattelse, at det også efter Paposhvili-dommen følger, at EMRK arti-

kel 3 ikke beskytter mod udsendelse af en udlænding med fysiske eller psykiske

helbredsproblemer til et land med lavere behandlingsstandard og/eller begræn-

sede behandlingsmuligheder, medmindre der foreligger meget ekstraordinære

tilfælde.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i Paposhvili-dommen redegjort

for, hvad der skal forstås ved andre meget ekstraordinære tilfælde. Det er Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at der for at sikre, at afgørelser på

det humanitære område træffes i overensstemmelse med Danmarks internationa-

le forpligtelser, er behov for at indføre ekstra sagsbehandlingsskridt i visse særlige

sager, således at ansøgerens faktiske adgang til behandling undersøges nærmere.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at ministeriet bl.a. med den ovenfor

beskrevne justering af praksis i forhold til behandling af sager, hvor udlændingen

er udvist af Danmark som følge af, at den pågældende har begået kriminalitet,

opfylder de nødvendige undersøgelseskrav af behandlingsmulighederne i hjem-

landet.

Side

9/10

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil følge kommende domme fra Den Eu-

ropæiske Menneskeretsdomstol tæt og justere den danske praksis, hvis der måtte

blive behov derfor.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

10/10

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 666

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

2.februar 2018

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. april 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 666 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-

lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 666:

Det fremgår af bemærkningerne til L 188 (2009-10), punkt 8.4.2., at regeringen

de davære de VK regeri g ”fi der,

at den danske praksis for vurdering af til-

gængeligheden af behandlingsmuligheder i hjemlandet bør indrettes i overens-

ste

else ed praksis fra De Europæiske Me eskerettighedsdo stol”. Er

dette også den nuværende regerings opfattelse, og vil ministeren redegøre for,

hvordan regeringen vil bringe den danske praksis i overensstemmelse med men-

neskerettighedsdomstolens praksis, som den er udtrykt i dommen i sagen

Paposhvili mod Belgien af 13. december 2016?

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af UUI spørgsmål 665 (Alm. del).

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 5756

221629

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 668

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. april 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 668 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til

udlændinge- og integrationsministeren, som hermed endelig besvares.

Spørgsmål nr. 668:

Hvilke forpligtelser til en undersøgelse af behandlingsmulighederne i det

modtagende land giver det de danske myndigheder i sager om opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 9 b, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i

afsnit 189 i dommen Paposhvili mod Belgien af 13. december 2016 slår fast, at

den tilbagesendende stat er forpligtet til i hver enkelt sag

”o a ase-by-case

asis” at u dersøge, o

eha dli g, der ge erelt er til stede i

modtagerlandet, er tilstrækkelig og passende for at sikre, at ansøgeren ikke ved

til agese delse udsættes for e kræ kelse af EMRK’s artikel 3?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af UUI spørgsmål 665 (Alm. del).

2. februar 2018

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 5758

221631

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 669

Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

1. maj 2017

Straffuldbyrdelseskontoret

Signe Astrid Bruun

2017-0032/40-0053

2280519

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 669 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

5. april 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Søren Pape Poulsen

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Spørgsmål nr. 669 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen ”Fængselsbetjente: Konstant

rotation af medarbejdere på

udrejsecenter er farligt” på dr.dk den

3. april 2017 (http://www.dr.dk/nyheder/regionale/

midt-

vest/faengselsbetjente-konstant-rotation-afmedarbejdere-paa-

udrejsecenter-er)?

I den forbindelse bedes ministeren forholde sig

til følgende:

- Kan ministeren bekræfte, at de ansatte på Kærhovedgård selv

har søgt ansættelse her, og at der i overskuelig fremtid vil være

behov for personale på Kærhovedgård, da der ikke er tale om

en midlertidig institution?

- Er ministeren enig i, at personlige relationer mellem personale

og beboere er vigtige for en rolig afvikling af hverdagen, og at

disse relationer reduceres, hvis der er skiftende personale?

- Er ministeren enig i, at der er stor forskel på et fængselsmiljø

og miljøet på et udrejsecentret (love og regler, tekniske instal-

lationer, it systemer, og beføjelser over for beboere/indsatte),

og at det taler for en specialisering af personalet?

- Er ministeren enig i, at det er tidskrævende at oplære og instru-

ere nye fængselsbetjente, hvis rotationsordning sættes i værk?

- Hvad er samarbejdspartnernes (Politi, Røde Kors mm.) indstil-

ling til beslutningen om rotationsordning for betjentgruppen?

- Kan man sikre, at personalet føler ejerskab og engagement i

stedet og beboerne, når det kun drejer sig om kortere tjeneste-

ophold på Kærhovedgård?

- Hvor lang tid vil det tage, at genoptræne de færdigheder, som

man ønsker at fastholde gennem rotation, hvis de fængselsbe-

tjente med fast tilknytning til Kærhovedgård på et tidspunkt

skal bruges andre steder i kriminalforsorgen?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Kriminalforsorgen

er generelt inde i en udvikling, hvor også

fængselsbetjentenes arbejdsopgaver ændrer sig hurtigt, og hvor

der stilles ændrede krav til kerneopgaven i forhold til straf-

fuldbyrdelse. Der indføres nye arbejdsopgaver og metoder, li-

gesom den IT-mæssige understøttelse ændres for at kunne un-

derstøtte de mange forandringer. I lyset heraf har kriminalfor-

sorgens ledelse fundet det hensigtsmæssigt, at fængselsbetjent-

rollen på udrejsecentrene løses af fængselsbetjente, der indro-

keres til opgaven. Hermed kan man både drage nytte af fæng-

selsbetjentenes kompetencer indenfor relationsarbejde og ver-

bal konflikthåndtering på Udrejsecenter Kærshovedgård og

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

samtidigt sikre, at deres kompetencer i forhold til arbejdet med

dømte og varetægtsfængslede ikke svækkes i unødig grad.

Kriminalforsorgen kan i relation til spørgsmålet om, hvor-

vidt de ansatte selv har søgt ansættelse på Udrejsecenter Kærs-

hovedgård, oplyse, at Kærshovedgård

–

inden det blev et ud-

rejsecenter

–

var en del af Statsfængslet Midtjylland, som be-

stod af Kærshovedgård og Nørre Snede fængsler. De fæng-

selsbetjente, som allerede var ansat, fortsatte med samme tje-

nestesteder. Kriminalforsorgen kan oplyse, at beslutningen om

rotation blev truffet i forbindelse med, at udrejsecentret gik i

drift i 2015/2016. Beslutningen skal efter planen effektueres i

2017.

Personalet på Kærshovedgård udgøres af fængselsbetjente og

af institutionsmedarbejdere, som supplerer fængselsbetjentene.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der i overskuelig

fremtid vil være behov for personale på Kærshovedgård, kan

Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyse, at Udlændingesty-

relsen og kriminalforsorgen indgår kontrakter for 1 år ad gan-

gen. Der er for nylig indgået operatørkontrakt mellem Udlæn-

dingestyrelsen og kriminalforsorgen om at drive Kærshoved-

gård som udrejsecenter i hele 2017. Der vil således fortsat væ-

re personale på Kærshovedgård. Både institutionsmedarbejde-

re, som vil være ansat fast på udrejsecentret, og fængselsbe-

tjente, der vil rokere ind. Fængselsbetjentene vil ikke rokere på

én gang

–

rokeringen vil foregå med få fængselsbetjente ad

gangen i løbende rotation.

For så vidt angår spørgsmålet om relationerne mellem per-

sonale og beboere kan Direktoratet for Kriminalforsorgen op-

lyse, at fængselsbetjentene er dygtige til relationsarbejde, da

dette udgør en ikke uvæsentlig del af deres uddannelse, f.eks. i

fagene etik og professionalisme, kommunikation, arbejde med

institutionsmiljøet og ikke mindst konflikthåndtering. Opgave-

løsningen i udrejsecenteret relaterer sig dog primært mod kon-

trolopgaven, hvilket også gør sig gældende for institutions-

medarbejderne.

Det er kriminalforsorgens vurdering, at forholdet mellem de

ansatte og beboerne, og herunder relationsarbejdet, vil fungere

på tilfredsstillende vis med de givne rammer. Kriminalforsor-

gens ledelse har endvidere vurderet, at det er mest hensigts-

mæssigt med en rotationsordning, sådan at fængselsbetjente

bevarer deres primære arbejdsplads i fængslerne og arresthu-

sene.

I relation til spørgsmålet om behovet for specialisering af

personalet på udrejsecentrene kan Direktoratet for Kriminal-

forsorgen oplyse, at udrejsecentrene drives med fængselsbe-

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

tjente, som med de fængselsfaglige kompetencer kan løse op-

gaven i de to udrejsecentre, som kriminalforsorgen har indgået

aftale med Udlændingestyrelsen om at drive. På udrejsecentre-

ne findes tillige institutionsmedarbejdere, som oplæres og in-

strueres af kriminalforsorgen, og som alene har tjeneste på ud-

rejsecentrene.

Kriminalforsorgen vurderer, at de opgaver, som er særegne for

udrejsecentrene, kan løses på fuldt betryggende vis med den

nævnte personalesammensætning, herunder med den beskrev-

ne rotationsordning.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt en rotationsord-

ning vil være tidskrævende i relation til oplæring af nye fæng-

selsbetjente, kan Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyse, at

der vil foregå en kort introduktion til udrejsecentret i starten af

rotationsperioden, og at udrejsecentrene som nævnt ovenfor

drives med fængselsbetjente, som med de fængselsfaglige

kompetencer kan løse opgaven i de to udrejsecentre.

Det er en almindelig udfordring i kriminalforsorgens arbejde,

at belægssammensætningen løbende skifter. Det vil sige, at

fængselsbetjente er vant til at arbejde med skiftende indsat-

te/personer, f.eks. i arresthuse, hvor nye varetægtsfængslede

kommer ind og andre bliver løsladt eller skal videre til afso-

ning. Det er et vilkår for den måde kriminalforsorgen arbejder

med relationer på. I et udrejsecenter vil det også være et vilkår,

at der er skiftende beboere. Det vil være en del af den oplæring

i relationsarbejde, som også institutionsmedarbejderne vil få.

Det er på den baggrund ikke kriminalforsorgens vurdering, at

rotationsordningen vil være en tidskrævende opgave i relation

til oplæring af nye fængselsbetjente.

I relation til samarbejdspartnernes indstilling til beslutningen

om at indføre en rotationsordning kan Direktoratet for Krimi-

nalforsorgen oplyse, at hverken politiet eller Røde Kors vil bli-

ve hørt om en rotationsordning, idet det er kriminalforsorgens

opfattelse, at bemanding af udrejsecentrene alene er et anlig-

gende for kriminalforsorgen.

I relation til spørgsmålet om personalets engagement i ar-

bejdet på Udrejsecenter Kærshovedgård kan Direktoratet for

Kriminalforsorgen oplyse, at kriminalforsorgen vurderer, at der

udvises fornødent engagement fra personalet. Der er flere til-

kendegivelser fra personalet om, at man finder opgaven spæn-

dende, særligt henset til varigheden af tjenesten på et udrejse-

center, der som følge af rokeringsordningen er af kortere va-

righed.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Muligheden for at gøre tjeneste på et udrejsecenter vil derfor

blive budt ud til alle fængselsbetjente, som frivilligt kan byde

ind på opgaven. På den måde kan fængselsbetjente prøve kræf-

ter med en anden type opgave, end den man normalt har som

fængselsbetjent

–

og stadig bevare sit job som fængselsbetjent.

I relation til spørgsmålet om genoptræning af fængselsbe-

tjentenes færdigheder kan kriminalforsorgen oplyse, at Kærs-

hovedgård har været udrejsecenter i godt et år, og der er derfor

ikke anledning til længerevarende genoptræning, når fængsels-

betjente med fast tilknytning til Kærshovedgård skal gøre tje-

neste på andre institutioner i kriminalforsorgen, ligesom der

heller ikke er anledning til længerevarende genoptræning efter

f.eks. barselsorlov eller tjenestefrihed af kortere varighed.”

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 204

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 204 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 204:

Hvor mange afslag er der givet på humanitært ophold i Danmark siden Paposhvili-

dommen den 13. december 2016 ved Den Europæiske Menneskerettighedsdom-

stol? Ministeren bedes ligeledes oplyse, hvor mange udvisninger der siden dom-

men er blevet effektueret. Oplysningerne bedes opgjort på månedsbasis.

Svar:

Der er i perioden 14. december 2016-11. december 2017 meddelt 124 afslag på

førstegangsansøgninger om humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændinge-

lovens § 9 b, stk. 1. Afslagene opgjort på månedsbasis fremgår af nedenstående

tabel:

Afslag på ansøgning om humanitært ophold

11. december

–

31. december 2016

Januar 2017

Februar 2017

Marts 2017

April 2017

Maj 2017

Juni 2017

Juli 2017

August 2017

September 2017

Oktober 2017

November 2017

1. december

–

11. december 2017

I alt

124

11. januar 2018

Koncernøkonomi

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 18080

349710

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Rigspolitiet har oplyst, at Nordsjællands Politi på baggrund af en manuel gennem-

gang af de 124 sager har oplyst, at der pr. 27. december 2017 er effektueret ud-

sendelse (rejst selv, påset eller ledsaget) i 35 sager, samt at der er registreret ud-

rejse i yderligere to sager, hvor der ikke er oprettet en udsendelsessag hos Nord-

sjællands Politi.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan på baggrund af en manuel gennem-

gang oplyse, at der er registreret en afgørelse om administrativ udvisning eller

udvisning ved dom i 21 ud af de 35 sager, hvor der er effektueret udsendelse

–

heraf er der sket administrativ udvisning i samtlige 21 sager, og der er endvidere

registreret udvisning ved dom i tre af disse sager.

Opgørelsen vedrørende udsendelse er baseret på træk fra POLSAS og er behæftet

med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og

ikke et egentligt statistiksystem. Tallene er således ikke endelige, og der kan fore-

komme efterregistreringer.

Opgørelsen vedrørende afslag på humanitært ophold for 2016 er endelig, opgjort

på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbe-

handlingssystem. Opgørelsen for 2017 er foreløbig, opgjort på baggrund af regi-

streringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr.

11. december 2017. Opgørelsen vedrørende udvisning er baseret på en efterføl-

gende manuel gennemgang.

Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da

udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer

og ikke som egentlige statistiksystemer.

Inger Støjberg

Anette Görtz

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 206 (Alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 206:

Vil ministeren oplyse, hvorfor ministeriet ikke har udskudt afgørelser i sager om

humanitært ophold, hvor Paposhvili-dommen kunne have indflydelse på udfaldet

af afgørelsen, og hvorfor effektuering af udsendelser ikke blev sat i bero, indtil

dansk praksis var bragt i overensstemmelse med Paposhvili-dommen?

Svar:

Man kiggede i fagkontoret i april-maj 2017 indledende på dommen, og det var

den umiddelbare opfattelse, at ministeriet i det væsentlige kunne videreføre

gældende praksis på området

–

bortset fra i de såkaldte udelukkelsessager, jf.

udlændingelovens § 10, stk. 4.

Det var således den umiddelbare vurdering, at den gældende praksis for

behandling af sager om humanitær opholdstilladelse var i overensstemmelse med

dommen, herunder spørgsmålet om den eventuelle betydning af, hvorvidt en

person havde faktisk adgang til behandling og medicin i hjemlandet.

Fagkontoret vurderede således, at der fortsat skulle meget til, førend der kan

siges ikke at være faktisk adgang til en behandling, og dette smittede så at sige af

på opfattelsen af, i hvilke tilfælde og hvordan man så nærmere skulle undersøge

dette spørgsmål, inden der kunne træffes afgørelse.

Som følge heraf overvejede fagkontoret ikke nærmere spørgsmålet om en mere

generel berostillelse af sager om humanitært ophold eller af sager om udsendelse.

Noget andet er, at der, som det også fremgår af Justitsministeriets redegørelse for

praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse af 24. marts 2015, hvor

området stadig lå i Justitsministeriet, UUI Alm. del Bilag 89 (2014-2015) (1.

samling), allerede inden Paposhvili-dommen i helt særlige tilfælde har kunnet

være behov for at undersøge spørgsmålet om faktisk adgang.

11. januar 2018

Humanitært ophold og

udsendelser

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 18244

339505

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

På den baggrund har der således i perioden siden dommens afsigelse været

tilfælde, hvor det i overensstemmelse med den oprindelige praksis har været

vurderet, at sagen skulle undersøges nærmere for så vidt angår spørgsmålet om

faktisk adgang.

Jeg kan endvidere oplyse, at fagkontoret i behandlingen af ansøgninger om

humanitær opholdstilladelse, hvor der opstår spørgsmål om udelukkelse, jf.

udlændingelovens § 10, stk. 4, har været opmærksom på, at dommen kunne have

betydning for sager af denne karakter.

Ministeriet har efterfølgende

–

og bagudrettet set på et for sent tidspunkt

–

nærmere fastlagt fortolkningen af dommen. Det har i den forbindelse vist sig, at

der mere generelt i visse særlige sager om humanitær opholdstilladelse bør

foretages yderligere sagsbehandlingsskridt, da dommen medfører en udvidet

undersøgelsespligt i visse sager. Det betyder, at man i sager, der efter Paposhvili-

dommen må anses for

at være ”other ver e ceptional cases”,

og hvor der på

baggrund af udlændingens egne forhold er væsentligt grund til at tro, at der ikke

er reel adgang til en behandling i hjemlandet, skal undersøge dette spørgsmål

nærmere.

Da det stod klart for ministeriet, at dommen fører til, at der fremover vil være

behov for at undersøge visse sager i et større omfang, end vi hidtil har gjort, og at

der således er sager, der ikke er behandlet i overensstemmelse hermed, gik vi i

gang med at inddæmme konsekvenserne og begynde at rette op herpå.

Ministeriet har således for det første besluttet at berostille området for

humanitær opholdstilladelse. Alle, der har en verserende eller en afgjort sag, og

hvor den justerede praksis muligvis vil kunne have relevans, vil blive meddelt en 4

ugers udsættelse af deres udrejsefrist, hvis de ikke allerede har lov til at opholde

sig her i landet. Det tilkendegav vi på ministeriets hjemmeside d. 6. januar 2018.

For det andet har ministeriet nu manuelt gennemgået de sager, hvor der er truffet

afgørelse efter afsigelsen af Paposhvili-dommen. Ministeriet har også gennemgået

de sager, hvor der er sket udsendelse af Danmark efter dommen.

Ministeriet har i den forbindelse fundet frem til i alt foreløbigt 11 sager, hvor

dommen kan have relevans, og hvor der derfor er grund til at se nærmere på

sagen i lyset heraf.

I fire af sagerne befinder ansøger sig fortsat her i landet.

I syv af sagerne er ansøger udrejst eller udsendt. Ministeriet vil nu prøve at finde

disse personer med henblik på at se på deres sag igen. I en af de syv sager er det

allerede nu vurderingen, at sagen er omfattet af den ændrede praksis.

Side

2/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Endelig er der derudover én sag vedrørende udelukkelse efter udlændingelovens

§ 10, stk. 4, der er blevet taget op til fornyet behandling. Der henvises i øvrigt til

den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 205 (Alm. del) fra Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

3/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 205 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 205:

Vil ministeren oplyse, om ministeriet siden Paposhvili-dommen den 13. december

2016 ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fulgt op på og sikret,

at udviste udlændinge, der har fået afslag på humanitært ophold, har reelle

behandlings- og overlevelsesmuligheder i hjemlandet? Har ministeriet kendskab

til sager, hvor den udviste ikke har haft reelle behandlingsmuligheder efter

hjemsendelsen og helbredsmæssigt lidt herunder? Hvilke tiltag har ministeriet

generelt taget siden dommen for at sikre dette, og hvilke tiltag har ministeriet

taget i de konkrete sager, hvor ministeriet er blevet bekendt med manglende

reelle behandlingsmuligheder?

Svar:

Jeg har forstået spørgsmålet således, at der med

udviste

udlændinge sigtes til

udlændinge, der er udelukket fra humanitær opholdstilladelse som følge af

kriminalitet, jf. udlændingelovens § 10, stk. 4.

I den konkrete sag

Paposhvili mod Belgien

var Paposhvili udelukket fra at blive

meddelt opholdstilladelse som følge af, at han havde begået kriminalitet i Belgien.

De belgiske myndigheder undersøgte på den baggrund ikke, om den behandling,

som Paposhvili havde brug for, var tilgængelig i hjemlandet. Selvom Paposhvili var

udelukket fra opholdstilladelse på grund af, at han havde begået kriminalitet,

fandt domstolen, at det ville have udgjort en krænkelse af EMRK artikel 3, hvis

Paposhvili var blevet udsendt af Belgien, da de belgiske myndigheder ikke havde

foretaget nogen undersøgelse eller vurdering af, hvilken risiko den pågældende i

lyset af sine helbredsforhold og behandlingsmulighederne i Georgien ville blive

udsat for i relation til risikoen for en behandling omfattet af EMRK art. 3, hvis han

blev udsendt til Georgien.

Der er på samme måde efter dansk ret mulighed for at udelukke en udlænding fra

opholdstilladelse, hvis pågældende har begået kriminalitet. Det følger således af

11. januar 2018

Humanitært ophold og

udsendelser

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 18243

339502

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

udlændingelovens § 10, stk. 4, at en udlænding, der har indrejseforbud, ikke kan

gives opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9-9 f, §§ 9 i-9 n eller 9 p,

medmindre ganske særlige grunde taler derfor, dog tidligst to år efter udrejsen, jf.

udlændingelovens § 10, stk. 4. Kravet om, at der skal være forløbet to år fra

udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding, som ikke er EU-borger, og som er

udvist efter udlændingelovens § 25 b (om ulovligt ophold), jf. § 10, stk. 4, 2. pkt.

Efter praksis vil en udlænding, som er udvist af Danmark ved dom med et

indrejseforbud, således være udelukket fra at blive meddelt humanitær

opholdstilladelse, hvis vedkommende ikke har været udrejst i to år.

Efter praksis har Udlændinge- og Integrationsministeriet hidtil som udgangspunkt

ikke nærmere undersøgt sygdommens karakter samt tilgængeligheden af medicin

i hjemlandet i de sager, hvor udlændingen er udelukket efter udlændingelovens §

10, stk. 4.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af Domstolens dom

fundet anledning til at justere praksis i forbindelse med behandling af sager, hvor

der meddeles afslag på humanitær opholdstilladelse som følge af, at udlændingen

er udelukket efter udlændingelovens § 10, stk. 4, således at den stemmer overens

med Domstolens dom.

På den baggrund er der ud fra en manuel gennemgang af denne type sager

foreløbigt fundet 1 konkret sag, der nu er genoptaget til fornyet behandling.

Det bemærkes, at der ikke af dommen

Paposhvili mod Belgien

følger, at der skal

gives en opholdstilladelse, hvis udlændingen ikke kan udsendes, da den

pågældende som nævnt vil være udelukket fra opholdstilladelse. I stedet kan der

blive tale om, at den pågældende må henvises til tålt ophold her i landet, eller at

der skal foreligge en garanti, der sikrer dem behandling i hjemlandet, hvorefter

udvisningen kan effektueres.

Ministeriet har i øvrigt ikke kendskab til sager, hvor udviste udlændinge ikke har

haft reelle behandlingsmuligheder i hjemlandet.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 207

Offentligt

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Spørgsmål nr. 207 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil

ministeren med henvisning til artiklen på b.dk den 8. de-

cember 2017 ”Støjbergs

ministerium syltede vigtig dom i må-

nedsvis” oplyse, hvilket ministerium der normalt har ansvaret

for, at dansk lov og praksis er i overensstemmelse med praksis

fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Vil ministe-

ren oplyse baggrunden for, at Justitsministeriet d. 3. marts 2017

–

altså knapt 3 måneder efter dommen

–

bliver opmærksom på,

at Udlændinge og Integrationsministeriet ikke har reageret på

dommen?”

Svar:

Det er regeringens ansvar løbende at overvåge, om dansk ret til stadighed er

i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention som fortolket af Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedsdomstol. I den forbindelse har hvert fagmini-

sterium ansvaret for, at ministeriets egen lovgivning og administrative prak-

sis er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser. Der

henvises til betænkning nr. 1546 om inkorporering mv. inden for menneske-

retsområdet, side 36 ff.

Med det stillede spørgsmål og de samtidigt stillede spørgsmål nr. 208 og

209 anmodes der om Justitsministeriets vurdering af, hvorledes Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet har fulgt op på Menneskerettighedsdom-

stolens dom afsagt den 13. december 2016 i sagen Paposhvili mod Belgien.

Jeg finder ikke, at Justitsministeriet bør gå nærmere ind i en sådan vurde-

ring. Jeg skal i stedet henvise til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 208

Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

9. januar 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Marie Rose-Maron

Sagsnr.: 2017-0032/40-0062

Dok.:

607523

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 208 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

12. december 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock

(ALT).

Søren Pape Poulsen

Jan van Deurs

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Spørgsmål nr. 208 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, om ministeren finder det acceptabelt at

Udlændinge og Integrationsministeriet i første omgang ikke ta-

ger initiativ til selv at reagere på Paposhvilli-dommen, samt om

ministeren finder det acceptabelt, at Udlændinge og Integrati-

onsministeriet ikke prompte reagerer på Justitsministeriets hen-

vendelse om nye retningslinjer fra EMD, der sandsynligvis har

konsekvenser for dansk praksis?”

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 207.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 209

Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

9. januar 2018

Statsrets- og Menneske-

retskontoret

Sagsbeh: Marie Rose-Maron

Sagsnr.: 2017-0032/40-0063

Dok.:

607539

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 209 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

12. december 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Josephine Fock

(ALT).

Søren Pape Poulsen

Jan van Deurs

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Spørgsmål nr. 209 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Finder

ministeren det acceptabelt at Udlændinge og Integrati-

onsministeriet ”ikke har haft tid” til at kigge på konsekvenserne

af en dom fra EMD til trods for, at justitsministeriets konsulen-

ter gentagende gange har anmodet Udlændinge og Integrations-

ministeriet om at agere på sagen?”

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 207.

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 220

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 15. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 220 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 220:

Hvornår blev ministeriet opmærksom på dommen i sagen Paposhvili mod

Belgien?

Svar:

Fagkontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet bliver opmærksom på

dommen Paposhvili mod Belgien den 3. marts 2017 i forbindelse med, at

Justitsministeriet henledte kontorets opmærksomhed på dommen.

11. januar 2018

Humanitært ophold og

udsendelser

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 18459

340745

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 228

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 228 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 228:

Hvordan bliver ministeriet normalt bekendt med domme fra den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol og danske domme, som kan have konsekvenser for

praksis på ministeriets arbejdsområde?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet søger løbende at følge med i relevant

domspraksis såvel nationalt som internationalt.

Det må imidlertid erkendes, at der ikke indtil nu i departementet har været en fast

procedure for, hvordan ministeriet skal følge med i sager, der indbringes ved, og

domme, der afsiges af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det er naturligvis beklageligt, og jeg har derfor taget skridt til, at det sikres, at der

fastsættes klare procedurer for, hvordan ministeriet følger med i internationale

domme.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at regeringen i oktober 2017 har besluttet en mere

proaktiv dansk brug af tredjepartsindlæg ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol. Dette indebærer, at alle sager, som behandles ved

det såkaldte Storkammer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

fremover skal følges af Juridisk Specialudvalg, som Justitsministeriet er formand

for, med henblik på at afgive indlæg til regeringen om, hvorvidt Danmark skal

tredjepartsintervenere i klagesager mod andre medlemsstater, der verserer for

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Udlændinge- og Integrationsministeriet er inddraget i udvalgets arbejde i disse

sager, og der vil herigennem fra Udlændinge- og Integrationsministeriets side

11. januar 2018

Humanitært ophold og

udsendelser

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 18584

342051

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

være et øget fokus på sager af principiel karakter ved Storkammeret fra et meget

tidligt tidspunkt.

Det giver dels mulighed for, at ministeriet løbende kan følge principielle sager ved

Storkammeret, dels at vi kan overveje, om der er behov for, at Danmark

tredjepartsintervenerer i sager mod andre lande, som vurderes at kunne have

væsentlig betydning for dansk lovgivning.

Det bemærkes i øvrigt, at Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen udarbejder

et fælles notat om internationale domme mv., der er baseret på en systematisk

overvågning af relevant international praksis på det asylretlige område.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Til Udlændinge- og Integrationsudvalget

Udvalget har kaldt mig i samråd (samråd M) den 11. januar 2018 om humanitære

opholdstilladelser og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 13.

december 2016 i Paposhvili mod Belgien.

Som det fremgik af Udlændinge- og Integrationsministeriets nyhed af 6. januar

2018, som jeg tidligere har oversendt til udvalgets orientering, har Udlændinge-

og Integrationsministeriet vurderet, at der på baggrund af Paposhvili-dommen er

behov for at justere den hidtidige praksis for behandlingen af sager om humani-

tært ophold, således at ministeriet i højere grad end i dag i sager, hvor en udlæn-

ding lider af en meget alvorlig sygdom, og hvor der er væsentlig grund til at tro, at

der ikke er faktisk adgang til en behandling i hjemlandet, undersøger dette

spørgsmål nærmere, inden der træffes afgørelse om humanitær opholdstilladelse.

Ministeriet tilkendegav endvidere, at det nærmere indhold af denne justering af

ministeriets praksis og den praktiske udmøntning heraf vil blive fastlagt i et notat,

der offentliggøres på www.nyidanmark.dk snarest.

Indholdet af et sådant notat vil i al væsentlighed skulle være overensstemmende

med det, der vil udgøre en fyldestgørende besvarelse af spørgsmål UUI nr. 665,

666 og 668.

Notatet vil skulle afspejle Danmarks forpligtelser som medlem af Europarådet og

den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og notatet skal således afstem-

mes med Justitsministeriet, inden det kan offentliggøres.

Det har meget beklageligt ikke været muligt for Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet at forelægge udkast til besvarelse af de nævnte spørgsmål for Justitsmini-

steriet tids nok til, at Justitsministeriet inden samrådet har kunnet vurdere udka-

stet.

Den endelige besvarelse af UUI 665, 666 og 668 er derfor ikke oversendt til udval-

get inden samrådet, men det forventes oversendt snarest.

11. januar 2018

Humanitært ophold og udsendelser

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 5755

351090

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Jeg vil dog

–

uanset dette

–

på samrådet kunne redegøre for Udlændinge- og Inte-

grationsministeriets hidtidige håndtering af dommen og således besvare spørgs-

mål M.

Med venlig hilsen

Inger Støjberg

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 229

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 19. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 229 (Alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 229:

Hvornår blev ministeriet første gang bekendt med den afsagte dom Paposhvili

mod Belgien? Hvornår begynder ministeriet at sagsbehandle i overensstemmelse

med dommen.

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 220 (Alm. del) og til

udlændinge- og integrationsministerens brev af dags dato til udvalget om

spørgsmålene nr. 665, 666 og 668 (Alm. del) (2016-2017) fra Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg.

11. januar 2018

Humanitært ophold og

udsendelser

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 18587

342067

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 235

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 235 (Alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 235:

Vil ministeren redegøre for i hvilket omfang, der på baggrund af dommen

Paposhvili mod Belgien fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol af 13.

december 2016 blev foretaget en foreløbig vurdering af, om dommen gav

anledning til at sætte verserende sager om humanitær opholdstilladelse i bero,

mens ministeriet foretog den juridiske vurdering af dommens konsekvenser for

dansk praksis for meddelelse af humanitære opholdstilladelser?

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 206 (Alm. del) og til

udlændinge- og integrationsministerens brev af dags dato til udvalget om

spørgsmålene nr. 665, 666 og 668 (Alm. del) (2016-2017) fra Folketingets

Udlændinge- og Integrationsudvalg.

11. januar 2018

Humanitært ophold og

udsendelser

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 19036

345912

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 236

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 236 (Alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 236:

Vil ministeren oplyse, om dommen Paposhvili mod Belgien af 13. december 2016

gav Udlændingeministeriet anledning til umiddelbart at administrere verserende

sager om humanitær opholdstilladelse anderledes, mens ministeriet foretog en

nærmere juridisk vurdering af dommens betydning for dansk praksis? Samt

såfremt dette ikke var tilfældet bedes ministeren nærmere redegøre for hvorfor?

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 206 (Alm. del) fra

Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

11. januar 2018

Humanitært ophold og

udsendelser

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 19037

345913

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 237

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 237 (Alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 237:

Vil ministeren oplyse, om ministeren har fået forelagt en indstilling om, at visse

verserende sager om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b

burde sættes i bero, mens ministeriet foretog en nærmere juridisk vurdering af

dommens betydning for meddelelse af humanitær opholdstilladelse samt oplyse,

hvornår ministeren første gang blev bekendt med dommen i sagen Paposhvili

mod Belgien fra EMD?

Svar:

Jeg bliver den 5. april 2017 stillet fire folketingspørgsmål, der henviser til dommen

afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 13. december 2016 i

sagen

Paposhvili mod Belgien;

UUI nr. 665-668 (Alm. del) (2016-2017).

Disse spørgsmål besvares først foreløbigt den 19. oktober 2017.

Den 25. april 2017 modtager Udlændinge- og Integrationsministeriet en presse-

henvendelse angående dommen, som jeg bliver gjort bekendt med sammen med

en indstilling fra fagkontoret om, at det endnu er for tidligt at sige noget om

dommens betydning for praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse,

og at det skal vurderes nærmere.

Jeg har ikke fået forelagt en indstilling om, at sager om humanitær

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b skal sættes i bero i anledning af

dommen.

Om den nærmere baggrund herfor kan jeg henvise til den samtidige besvarelse af

spørgsmål nr. 206 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

11. januar 2018

Humanitært ophold og

udsendelser

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 19038

345914

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

2/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. december 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 239 (Alm. del) efter ønske fra Mattias Tesfaye (S) til udlændinge- og

integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 239:

Vil ministeren redegøre for, hvad der er ministeriets normale praksis for

overvågning og håndtering af de domme, der bliver afsagt af EMD på

Udlændingeministeriets ressortområde, herunder praksis for at vurdere eventuel

berostillelse af konkrete sager på baggrund af en dom samt processen og

tidsperioden i forhold til at foretage en nærmere juridisk vurdering af en doms

betydning for dansk udlændingeret, herunder Justitsministeriets rolle i den

forbindelse?

Svar:

Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 206 og 228 (Alm. del)

fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

11. januar 2018

Humanitært ophold og

udsendelser

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 19040

345916

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

1/1

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 287

Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 8. januar 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 287 (alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til ud-

lændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 287:

Hvor mange personer er meddelt afslag på en ansøgning om humanitært ophold

efter udlændingelovens paragraf 9 b i perioden fra afsigelsen af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Paposhvili mod Belgien den 13. de-

cember 2016 til dags dato, hvor mange af disse har

–

frivilligt eller ufrivilligt

–

for-

ladt Danmark, og hvor mange af disse ville efter ministeriets vurdering være be-

rettiget til humanitært ophold, hvis de danske myndigheder fulgte den praksis,

der følger af Paposhvili-dommen?

Svar:

Indledningsvist skal det bemærkes, at det som følge af fristen for besvarelsen af

spørgsmålet ikke har været muligt at indhente og validere oplysninger om afslag

på ansøgning om humanitært ophold og udsendelse for perioden 12. december

2017-8. januar 2018.

Der er i perioden 14. december 2016-11. december 2017 meddelt 124 afslag på

førstegangsansøgninger om humanitær opholdstilladelse i medfør af udlændinge-

lovens § 9 b, stk. 1.

Rigspolitiet har oplyst, at Nordsjællands Politi på baggrund af en gennemgang af

de 124 sager har oplyst, at der pr. 27. december 2017 er effektueret udsendelse

(rejst selv, påset eller ledsaget) i 35 ud af de 124 sager, hvor der er meddelt afslag.

Afslagene samt oplysninger om effektuerede udsendelser opgjort på månedsbasis

fremgår af nedenstående tabel:

Periode

11. december

–

31. december 2016

Januar 2017

Afslag efter

§ 9 b, stk. 1

- Heraf effektueret

udsendelse

11. januar 2018

Koncernøkonomi

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 474

349903

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Februar 2017

Marts 2017

April 2017

Maj 2017

Juni 2017

Juli 2017

August 2017

September 2017

Oktober 2017

November 2017

1. december

–

11. december 2017

I alt

132

Rigspolitiet har endvidere oplyst, at yderligere to personer er registreret som ud-

rejst i CPR-registreret, men at Nordsjællands Politi ikke har registreret en udsen-

delsessag på de pågældende, ligesom Nordsjællands Politi ikke har bistået ved de

to personers udrejse.

Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem tidspunktet for afgørelsen om

humanitært ophold og den effektuerede udsendelse.

Opgørelsen vedrørende udsendelse er baseret på træk fra POLSAS og er behæftet

med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og sagsstyringssystem og

ikke et egentligt statistiksystem. Tallene er således ikke endelige, og der kan fore-

komme efterregistreringer.

Opgørelsen vedrørende afslag på humanitært ophold for 2016 er endelig, opgjort

på baggrund af registreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbe-

handlingssystem. Opgørelsen for 2017 er foreløbig, opgjort på baggrund af regi-

streringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr.

11. december 2017.

Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed, da

udlændingesystemerne er opbygget som journaliserings- og sagsstyringssystemer

og ikke som egentlige statistiksystemer.

Ministeriet har nu manuelt gennemgået de sager, hvor der er truffet afgørelse

efter afsigelsen af Paposhvili-dommen. Ministeriet har også gennemgået de sager,

hvor der er sket udsendelse af Danmark efter dommen.

Ministeriet har i den forbindelse fundet frem til i alt foreløbigt 11 sager, hvor

dommen kan have relevans, og hvor der derfor er grund til at se nærmere på sa-

gen i lyset heraf.

Side

2/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

I fire af sagerne befinder ansøger sig fortsat her i landet.

I syv af sagerne er ansøger udrejst eller udsendt. Ministeriet vil nu prøve at finde

disse personer med henblik på at se på deres sag igen. I en af de syv sager er det

allerede nu vurderingen, at sagen er omfattet af den ændrede praksis.

Endelig er én sag vedrørende udelukkelse efter udlændingelovens § 10, stk. 4,

blevet taget op til fornyet behandling.

Ministeriet har endnu ikke haft lejlighed til at gennemgå sager vedrørende en

gruppe af udlændinge, som har fået afslag på en sag om humanitært ophold før

dommen, men som fortsat befinder sig her i landet. Det kan være sager, hvor folk

har været i udsendelsesposition meget længe, og hvor de helbredsforhold, der

oprindeligt forelå i sagen om humanitært ophold, ikke længere er de samme. Dis-

se sager vil også blive fremfundet og gennemgået, og indtil dette er sket, følger

ministeriet med i politiets aktuelle udsendelseslister for dermed at sikre, at ingen

bliver udsendt, uden at ministeriet har haft mulighed for at vurdere, om den ju-

sterede praksis kan have relevans for deres sager.

Ministeriet har desuden lagt en nyhed på vores hjemmeside og nyidanmark.dk om

muligheden for at rette henvendelse til myndighederne, hvis man selv mener at

have en sag, der er omfattet af den justerede praksis.

Der er tale om en manuel gennemgang af et stort antal sager, og at tallene derfor

må tages med et vist forbehold. Der er i sagens natur altid en vis usikkerhed for-

bundet med en sådan manuel gennemgang. Det kan således ikke udelukkes, at

der vil kunne være flere sager, hvor ministeriet vil skulle vurdere dommens be-

tydning, hvilket også er medvirkende til, at ministeriet i nyheden af 6. januar 2018

oplyser, at man kan kontakte myndighederne, hvis man mener, at man er omfat-

tet af dommen, men ikke hører noget fra myndighederne.

Inger Støjberg

Anette Görtz

Side

3/3

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17

UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 667

Offentligt

Ministeren

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. april 2017 stillet følgende spørgs-

mål nr. 667 (Alm. del) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 667:

Har ministeriet i 2016 givet afslag på ansøgninger om opholdstilladelse efter ud-

lændingelovens § 9 b, som er i strid med den praksis, der udtrykkes i Den Europæ-

iske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen Paposhvili mod Belgien af 13. de-

cember 2016?

Svar:

Den Europæiske Menneskeretsdomstols dom i

Paposhvili mod Belgien

har betyd-

ning for de afgørelser, som Udlændinge- og Integrationsministeriet har truffet efter

den 13. december 2016, hvor dommen bliver afsagt.

Der er derfor ikke truffet afgørelser inden den 13. december 2016, som strider mod

praksis efter dommen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af en manuel gennemgang

af de sager, ministeriet har afgjort i perioden mellem den 13. og 31. december 2016

ikke umiddelbart kunne identificere sådanne særlige sager, som er omfattet af

dommen.

Noget andet er, at dommen reelt også kan være relevant for sager, hvor der er sket

faktisk udsendelse efter den 13. december 2016 af udlændinge, der måtte have en

afgjort eller verserende sag om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 9 b.

11. januar 2017

Udlændingeafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2017 - 5757

221630

Side

1/2

UUI, Alm.del - 2017-18 - Bilag 94: Optryk af svar på spørgsmål ifm. samråd M og P-Q om Paposhvili-dommen.

Jeg vil på samrådet den 11. januar 2018 nærmere redegøre for de tiltag, som mini-

steriet har taget i forhold til disse sager.

Inger Støjberg

Frederik Gammeltoft

Side

2/2