URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 25. oktober 2017 om situationen i Catalonien, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål D, E, F og G, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål D, E, F og G om Ca-

talonien

Mange tak for ordet. Jeg vil i dag gennemgå regeringens holdning til den aktu-

elle situation i Catalonien.

Jeg vil gerne starte med at gentage regeringens grundlæggende holdning til sa-

gen: spørgsmålet om eventuel catalansk selvstændighed er et internt spansk an-

liggende, og det bør løses i overensstemmelse med den spanske forfatning, altså

Grundlov.

Når det er sagt, er det klart, at den aktuelle situation i Catalonien har vakt stor

opmærksomhed og bekymring både herhjemme og i resten af Europa. Derfor

vil jeg også gerne her til at starte med gennemgå processen, der har ledt op til

den situation, vi ser nu og som hele tiden udvikler sig. Og derefter svare mere

konkret på de stillede spørgsmål.

I oktober 2015 indgik de to regionale regeringspartier i det catalanske parla-

ment, det liberale Demokratiske Parti og det Republikanske venstreparti, en af-

tale med det antikapitalistiske uafhængighedsparti CUP om at indlede en pro-

ces, der skulle lede frem mod dannelsen af en uafhængig catalansk stat. Denne

og senere aftaler mellem partierne tegnede et roadmap for afholdelsen af en fol-

keafstemning i Catalonien om uafhængighed og indebar, at såfremt resultatet af

folkeafstemningen blev et

’ja’

til selvstændighed, så ville de tre partier gå vi-

dere med dannelsen af en catalansk republik. Efterfølgende har den spanske for-

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 25. oktober 2017 om situationen i Catalonien, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål D, E, F og G, til udenrigsministeren

fatningsdomstol underkendt det catalanske regionalparlaments flertalsbeslutnin-

ger og suspenderet planerne om afholdelsen af en folkeafstemning. Der har

samtidig kørt retssager mod medlemmer af den tidligere catalanske regionalre-

gering, som står anklaget for at have afholdt en ulovlig folkeafstemning om Ca-

taloniens uafhængighed i november 2014.

Den 9. juni i år oplyste den catalanske regionalpræsident, Carles Puigdemont, at

regionalregeringen planlagde at afholde folkeafstemning om Cataloniens uaf-

hængighed den 1. oktober. Spørgsmålet, som de catalanske borgere skulle tage

stilling til, ville være ”Ønsker du, at Catalonien bliver en uafhængig stat i form

af en republik?”.

Den spanske regering har hele tiden afvist, at man kan afholde

en sådan folkeafstemning, da det ville være ulovligt i henhold til den spanske

forfatning.

Den 6. september fremsatte den catalanske regionalregering lovforslaget om

folkeafstemning om selvstændighed i Catalonien. Det catalanske parlament ha-

stegodkendte lovforslaget sammen med et andet lovforslag, der omfattede op-

rettelsen af en catalansk republik, såfremt resultatet af folkeafstemningen blev

et ja. Den spanske regering indklagede alle tiltag for forfatningsdomstolen, som

efterfølgende har erklæret lovforslagene for forfatningsstridige.

Den 20. september foretog den spanske civilgarde ransagninger af den catalan-

ske regionalregerings bygninger og arresterede 14 personer

–

hovedsageligt em-

bedsmænd. Derudover beslaglagde civilgarden knap 10 mio. stemmesedler,

valgplakater og

–lister.

Den 1. oktober gennemførte den catalanske regionalregering den annoncerede

folkeafstemning. Den spanske civilgarde forsøgte fra morgenstunden mange

steder at forhindre, at den forfatningsstridige folkeafstemning fandt sted. Og

som man kan se på flere af billederne fra begivenhederne, gik det hårdt for sig.

Ifølge den catalanske regionalregering stemte ca. 42 procent af de stemmeberet-

tigede catalanere til folkeafstemningen, heraf stemte cirka 90 procent ja og 7

procent nej.

Efter folkeafstemningen drøftede den spanske premierminister, Mariano Rajoy,

situationen med lederne af enkelte af de større spanske partier. Premierministe-

ren mødtes senere med den spanske konge.

Den 10. oktober holdt den catalanske regionalpræsident en tale i det catalanske

parlament, hvor han lagde vægt på, at catalanerne havde fortjent oprettelsen af

en catalansk stat, og at han som regionalpræsident accepterede det mandat, som

flertallet i folkeafstemningen og i det catalanske parlament havde pålagt ham.

Efterfølgende underskrev alle medlemmer af regionalregeringskoalitionen sym-

bolsk en uafhængighedserklæring uden for parlamentssalen. Umiddelbart deref-

ter suspenderede Puigdemont uafhængighedserklæringen og opfordrede rege-

ringen til at indlede en dialog.

Dagen efter den catalanske regionalpræsidents tale, sendte den spanske premi-

erminister et brev, hvori han anmodede Puigdemont om et klart svar på, om

hvorvidt han havde erklæret Catalonien selvstændigt eller ej. Puigdemont be-

svarede brevet den 16. oktober, men undlod at give et klart svar på, om man

havde erklæret selvstændighed eller ej. Af samme årsag sendte den spanske re-

gering et nyt brev, som man bad den catalanske regionalpræsident om at svare

på senest torsdag den 19. oktober.

Da regeringen ikke vurderede, at den catalanske regionalpræsidents svarbrev

den 19. oktober gav den nødvendige afklaring, vedtog regeringen den 21. okto-

ber en række tiltag med det formål at aktivere artikel 155 i forfatningen og

overtage administrationen af de regionale institutioner i Catalonien indtil der

udskrives valg inden for 6 måneder. Forslaget behandles i disse dage i det span-

ske senat og det kan ikke udelukkes, at den catalanske regionalpræsident delta-

ger i debatten. Senatet forventes at stemme om regeringens forslag på fredag,

og herefter vil artikel 155 kunne træde i kraft.

Regeringens forslag om at aktivere artikel 155 har bred parlamentarisk støtte fra

socialistpartiet og Ciudadanos. De tre partier har 252 ud af 350 pladser i kon-

gressen.

Både regeringen og regionalregeringen har gentaget, at de er indstillet på dia-

log. Regeringen har fastholdt som betingelse for dialog, at selvstændighedskra-

vet blev taget af bordet fordi det strider mod forfatningen. Det har regionalrege-

ringen ikke ønsket, men opfordret til dialog.

På Socialistpartiets foranledning er der nu blevet nedsat en kommission i den

spanske kongres, der skal se nærmere på forfatningsændringer, herunder den fi-

nansielle relation mellem centralregeringen og de selvstyrende regioner (herun-

der Catalonien). Regeringen har forpligtet sig til, at denne kommission er ope-

rationel inden for 6 måneder.

***

Det var en gennemgang af situationen indtil nu. Fra dansk side sagde jeg dagen

efter afstemningen, at regeringen som bekendt så det som et internt spansk an-

liggende. Men at jeg var bekymret over de ubehagelige billeder og at jeg hå-

bede på og opfordrede til, at dialog kunne løse op for situationen. Og det er,

hvad jeg kan sige om den spanske regerings håndtering af folkeafstemningsfor-

løbet. Som dansk udenrigsminister skal jeg ikke kommentere på et andet demo-

kratisk europæisk lands håndtering af sådan en sag, og jeg tror også de fleste

danske politikere ville have sig frabedt, hvis andre lande blandede sig i vores

politiske håndtering af interne forhold.

For at svare på det andet samrådsspørgsmål, så blev jeg naturligvis

–

som

mange andre

–

berørt over at se de ubehagelige billeder og voldelige scener.

Det er trist, at situationen eskalerede. Vold løser ingenting, og derfor sagde jeg

også, at jeg håbede på og opfordrede til, at dialog ville være vejen frem. Samti-

dig går jeg ud fra, at det spanske retssystem må håndtere eventuelle klager over

overdreven magtanvendelse eller andre begrundede klager efter forløbet.

Jeg har allerede i starten af besvarelsen svaret på det tredje spørgsmål, men kan

kun gentage, at det er regeringens holdning,

–

som det i øvrigt hele tiden har

været

–

at spørgsmålet om catalansk selvstændighed er et internt anliggende, og

at det skal håndteres inden for rammerne af den spanske forfatning. Dette er i

øvrigt også de øvrige EU-landes og EU-Kommissionens holdning, senest ud-

trykt af næstformand Dombrovskis efter Puigdemonts tale i det catalanske par-

lament den 10. oktober.

I forhold til det sidste spørgsmål, så opfordrede jeg efter afstemningen og de

ting, der skete i Catalonien, på linje med DER-formanden og en række andre

EU-lande til dialog. Men samtidig er det klart, at EU og medlemslandene ser

sagen som et internt spansk anliggende, som skal håndteres inden for rammerne

af den spanske forfatning.

Tak for ordet.