Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1843426_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 1211
ALO
9. januar 2018
URU alm. del
svar på spørgsmål 80 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 19. december 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer regeringen har taget og vil
tage, både særskilt og gennem EU og FN, for at bidrage til overholdelse
af menneskerettighederne og en demokratisk udvikling i Honduras, som i
disse dage oplever sin værste politiske krise siden statskuppet i 2009, jf.
reportager i TV2 nyheder/udland den 2. december 2017 og Amnesty
International
News
den
8.
december
2017
(http://nyheder.tv2.dk/udland/2017-12-02-honduras-erklaerer-
undtagelsestilstand og https://www.amnesty.org/en/latest/news/
2017/12/honduras-government-deploys-dangerous-and-illegal-tactics-
to-silence-population/).
Svar
Danmark støtter overholdelsen af menneskerettigheder og en demokratisk
udvikling i Honduras primært gennem EU-indsatser.
EU har via sit Program til Støtte for Menneskerettigheder i Honduras
(med et samlet budget på EUR 5,5 mio.) bl.a. støttet etableringen af en
national mekanisme for beskyttelse af menneskerettigheder. Via
programmet EuroJusticia (med et samlet budget på EUR 31 mio.) bidrager
EU også til at fremme et mere retfærdigt og gennemsigtigt retssystem i
Honduras. Desuden støtter EU en række civilsamfundsprojekter til
fremme af menneskerettigheder i Honduras.
Konkret i forbindelse med valget i Honduras d. 26. november 2017 har
EU gennemført en valgobservationsmission, hvortil bl.a. Danmark bidrog
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvilke initiativer regeringen har taget og vil tage for at bidrage til overholdelse af menneskerettighederne og en demokratisk udvikling i Honduras, til udenrigsministeren
2
med udsendte observatører. Missionen har givet foreløbige udtalelser og
ventes inden for de kommende måneder at offentliggøre sin endelige
rapport med anbefalinger til forbedringer i forhold til valgprocessen i
Honduras.
EU’s Høje Repræsentant Federica Mogherini har gennem sin talsperson
udtalt sig flere gange i forbindelse med de voldelige sammenstød efter
valget i Honduras. Her har EU opfordret alle parter til tilbageholdenhed
og til at bidrage til at konsolidere en demokratisk orden samt opfordret
myndighederne til at modgå polarisering af det honduranske samfund
gennem inkluderende dialog og åbenhed.
Gennem FN har Danmark bl.a. bidraget til, at Kontoret for FN's
Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) kunne åbne i
Honduras i november 2016. De i alt 15 FN-organisationer, der aktuelt er
aktive i Honduras, har som et af tre fælles, overordnede mål for
indsatserne i perioden 2017-2021 at støtte den nationale indsats for et
Honduras, der udvikler sig demokratisk og har effektive, inkluderende og
gennemsigtige statsinstitutioner.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen