Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-1992
EUN
5. november 2017
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 8 fra Nikolaj Villumsen (EL)
stillet den 13. oktober 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes på baggrund af forsvarsministerens deltagelse i DR2
Deadline onsdag den 11. oktober 2017 redegøre for, om han er enig med
forsvarsministeren i, at
den danske ambassadør i Ruslands ”budskab er
fuldstændig
forfejlet”, at han ”har stor sympati for russerne” og at ”den
kronik var helt ved
siden af”. Såfremt ministeren er enig i kritikken, bedes
ministeren redegøre for, om den danske ambassadør i Rusland kan
fortsætte på posten. Yderligere bedes ministeren oplyse, om han er enig i
indholdet i kronikken, som den danske ambassadør i Rusland fik bragt i
Berlingske den 21. august 2017.
Svar
Vores ambassadør i Moskva gav i en kronik den 21. august 2017 et
perspektiv på truslen fra Rusland set fra Moskva. Det synes jeg, er et vigtigt
perspektiv at få med i debatten ikke mindst i forsøget på at forstå de
russiske bevæggrunde og få et bud på en analyse af maskinrummet bag
Kremls udenrigs- og sikkerhedspolitik. Andre af vores ambassadører
bidrager også til debatten med perspektivet fra deres udsigtspunkter.
Jeg synes, at man i kronikken kan finde mange nuancer og bestemt ikke
en afvisning af, at der findes russiske trusler også mod Danmark. Der er
på ingen måde tale om et politisk indlæg i debatten endsige en
sympatitilkendegivelse over for Rusland.