URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. december 2017 om rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål I, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt

TALEPUNKT

Udenrigsministeriet

Til:

Fra:

Emne:

Udenrigsministeren

ALO, HMC, UPF, JTMF, Yangon

Sagsnr.

Dato:

2017

–

44565

14. december 2017

Samråd

Dhak i Udenrigsudvalget den. 18. december 2017:

”Vil

ministrene redegøre for den danske regerings initiativer i forhold til den

forfærdelige situation for rohingyaer i Myanmar og Bangladesh, herunder redegøre

for mulige internationale initiativer i f.eks. EU og FN, herunder FN’s princip

Responsibility to Protect (R2P)?”

Det talte ord gælder.

[Udviklingsministeren indleder, hvorefter udenrigsministeren afgiver sit indlæg]

[Danmarks politiske dialog med Myanmar]

Der er ingen tvivl om, at der fra det internationale samfunds side er bred

fordømmelse af Myanmars militærs overgreb og stærk bekymring over den

civile regerings manglende evne til at håndtere krisen. Fra dansk side har vi

siden krisens udbrud styrket den kritiske politiske dialog med Myanmar på flere

fronter.

Allerede i september - kort tid efter urolighederne brød ud - deltog jeg sammen

med en udvalgt gruppe af udenrigsministerkollegaer og repræsentanter for

Myanmars regering i et møde om krisen

under FN’s Generalforsamling

i New

York. Her udtrykte jeg Danmarks dybe bekymring over udviklingen i Rakhine

og understregede, at beskyttelsen af alle civile samt adgang for humanitære

aktører til de berørte områder måtte gives den højeste prioritet.

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. december 2017 om rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål I, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde

Siden da har Danmark gennemført en række bilaterale møder med

regeringsrepræsentanter fra Myanmar, både ved udviklingsministeren, som hun

netop har redegjort for, og på højt embedsmandsniveau. Også her er det fra

dansk side blevet understreget, at militærets overgreb må stoppe, og at der må

ydes sikkerhed og beskyttelse af alle civile. Derudover må der gives fuld

humanitær adgang til de berørte områder og de mange hundredetusinde

rohingya-flygtninge må få mulighed for frivilligt at vende hjem i sikkerhed og

værdighed. Vigtigheden af at adressere de underliggende årsager til krisen

igennem implementering af anbefalingerne fra Kofi Annan-kommissionen,

herunder særligt i forhold til at sikre rohingyaerne fri bevægelighed og

statsborgerskab, er også blevet understreget over for Myanmars regering ved

flere lejligheder.

Danmark er desuden aktiv fortaler for en uvildig undersøgelse af anklagerne om

menneskerettighedskrænkelser og begrundede mistanker om etnisk udrensning,

og vi har understreget nødvendigheden af, at de ansvarlige for disse overgreb

stilles til regnskab.

Aung San Suu Kyi har, på grund af forfatningens magtdeling med Myanmars

magtfulde militær, ikke direkte kontrol over hverken militæret eller

operationerne i Rakhine. Militærets narrativ - der legitimerer magtanvendelsen

med, at man beskytter landet mod terror og illegal immigration - nyder samtidig

stor opbakning i Myanmars befolkning. Dette har bragt Aung San Suu Kyi i en

svær situation, hvor det store internationale pres reelt risikerer at svække den

civile regering og samtidig styrker militæret og forsvarschefen, som selv har

politiske ambitioner forud for det kommende valg i 2020.

[DK’s engagement lokalt i Myanmar]

Lokalt i Myanmar har Danmark engageret sig meget aktivt i dialog med den

civile regering for at finde bæredygtige og langsigtede løsninger på krisen i

Rakhine. Danmark har de seneste to år ledet et politisk initiativ i en

ambassadørgruppe i Yangon, der har bragt en række centrale lande, herunder

USA, UK, Australien, Tyrkiet samt EU og FN i Myanmar sammen om en

fælles dialog med Myanmars regering om udfordringerne i Rakhine.

Formålet med dette samarbejde har været at adressere de grundlæggende

årsager til krisen, herunder statsløshed, segregering og udbredt fattigdom i

Rakhine, og arbejde for løsninger, der skaber positive forbedringer for alle i

Rakhine. Ambassadørgruppen var bl.a. instrumentel i etableringen af den

rådgivende Rakhine-kommission, som regeringen i Myanmar nedsatte med

Kofi Annan som formand til at komme med anbefalinger til langsigtede

løsninger på udfordringerne i Rakhine.

Gennem ambassadørgruppen har vi fra dansk side arbejdet for, at der skabes

bedre sammenhæng mellem den politiske dialog, de humanitære indsatser og

den langsigtede udviklingsindsats i Rakhine. Dette bliver endnu mere vigtigt,

når flygtningene forhåbentligt begynder at vende tilbage til Rakhine.

Det er helt afgørende, at de lokale myndigheder påtager sig ansvaret for at

opfylde de humanitære behov med støtte fra det internationale samfund, og at

de langsigtede udviklingsbehov integreres i indsatsen, så vi medvirker til at

skabe løsninger og ikke mere adskillelse af samfundene i Rakhine. Dette har vi

fra dansk side flere gange rejst i dialogen med repræsentanter for Myanmars

regering, og det vil vi fortsætte med.

[EU’s

politiske initiativer]

Sammen med EU arbejder Danmark for at lægge pres på Myanmars militær,

som de egentlige ansvarlige for krisen i Rakhine. Myanmar var på dagsorden

for

EU’s rådsmøde for udenrigsanliggender d. 16. oktober 2017. Det var således

bl.a. efter dansk ønske, at jeg sammen med EU's øvrige udenrigsministre vedtog

rådskonklusioner, som fastholder den eksisterende våbenembargo mod

Myanmar og suspenderer alle invitationer fra EU og medlemslandene til

Myanmars forsvarschef og andre centrale militærfolk. Såfremt situationen ikke

forbedres vil næste skridt for EU være at overveje at indføre yderligere

sanktioner mod militæret i lyset af den fortsat kritiske situation i Rakhine.

Samtidig med, at vi og EU øger presset på militæret, videreføres den kritiske

dialog med den civile regering. Under et nyligt møde mellem udenrigsministre

fra Asien og Europa [ASEM]

mødtes EU’s udenrigs-repræsentant,

Federica

Mogherini 21. november med Aung San Suu Kyi for at drøfte krisen.

Danmark arbejder også for, i samarbejde med andre ligesindede medlemslande,

at fastholde Myanmar højt på EU's dagsorden og bidrage til drøftelserne af

EU’s handlemuligheder

i den kommende tid.

[Myanmar på FN’s dagsorden]

I FN var vi fra dansk side involveret i forhandlinger i Generalforsamlingens

tredje udvalg om en resolution om menneskerettighedssituationen i Myanmar,

fremlagt af OIC-landene [The Organisation of Islamic Cooperation] og med

fokus på krisen i Rakhine og forholdene for rohingyaer i Myanmar. Danmark

tog aktivt del i en kernegruppe af EU-lande, der forhandlede resolutionsteksten

og sikrede enstemmig EU-støtte til

resolutionen, som blev vedtaget af FN’s

Generalforsamling i november med blandt andre Danmark som co-sponsor.

Der har traditionelt været delte meninger i FN’s Sikkerhedsråd, når det kommer

til Myanmar, og det har derfor gennem årene været vanskeligt at nå til enighed

om handling fra Rådets side. Siden krisens udbrud har der dog været en del

aktivitet i Sikkerhedsrådet i lyset af den bekymrende situation. Efter to lukkede

drøftelser afholdt Sikkerhedsrådet den 28. september 2017 det første åbne møde

om situationen i Myanmar siden 2009. Herefter vedtog Sikkerhedsrådet d. 6.

november 2017 en såkaldt formandskabsudtalelse, hvor man bl.a. stærkt

fordømte den omfattende vold, som har fundet sted i Rakhine. Så sent som i

tirsdags var situationen i Myanmar igen på dagsordenen under endnu et åbent

møde i Sikkerhedsrådet. Her hørte Rådet bl.a. en bekymrende beretning fra

generalsekretærens særlige repræsentant for seksuel vold i konflikt på baggrund

af dennes nylige besøg i flygtningelejrene i Bangladesh. På den positive side

kunne den særlige repræsentant oplyse, at Myanmars regering har inviteret

hende til at gennemføre et officielt besøg i landet. Flere medlemmer af

Sikkerhedsrådet har tidligere arbejdet på at få vedtaget en resolution om

udviklingen i Myanmar, men det er ikke lykkedes at nå til enighed om en

resolutionstekst.

Danmark deltog meget aktivt i den netop afholdte særsamling i FN’s

Menneskerettighedsråd d. 5. december 2017, som satte fokus på situationen for

rohingyaer og andre religiøse og etniske minoritetsgrupper i Myanmar. Danmark

bidrog til diskussionen både gennem et dansk indlæg, et nordisk indlæg, som

Danmark afgav, og gennem et fælles EU-indlæg. Også Responsibility to Protect-

vinklen blev rejst gennem et indlæg af R2P-gruppen, som Danmark er medlem

af. I disse indlæg pegede vi ikke mindst på stor bekymring over

rapporterede voldsomme overgreb og alvorlige menneskeretskrænkelser,

herunder seksuelle overgreb, den manglende humanitære adgang, mulighederne

for sikker repatriering af flygtninge, samarbejdet med FN og mere generelt i

forhold til beskyttelse af civilbefolkningen.

FN’s menneskerettighedshøjkommissariat

[OHCHR] følger situationen i

Myanmar

tæt

gennem en

række

mekanismer,

herunder

bl.a.

FN’s

specialrapportør vedr. Myanmar og FN’s såkaldte ”Fact Finding Mission”.

Også

FN’s Kvindekomite [CEDAW]

har særligt fokus på krisen og har ekstraordinært

anmodet Myanmars regering om en rapport omkring situationen for

rohingyakvinder og

–piger

i Rakhine.

[Rohingya-krisen i et R2P perspektiv]

Hvad betyder FN’s princip om

Responsibility to Protect i forhold til Rohingya-

krisen? Responsibility to Protect - eller R2P - er et politisk princip om

beskyttelse af befolkninger mod grove menneskeretskrænkelser, som etnisk

udrensning og folkedrab. Princippet består af tre søjler. Den første handler om,

at alle lande har et ansvar for at beskytte deres egen befolkning mod overgreb.

Den anden handler om, at det internationale samfund skal hjælpe lande med at

overholde beskyttelsesansvaret. Det kan for eksempel være gennem

udviklingssamarbejde, hvor man styrker et lands modstandskraft mod overgreb.

Den tredje søjle handler om den situation, hvor et land ikke kan eller vil

beskytte sin befolkning. Her har det internationale samfund et ansvar for at

iværksætte mere indgribende tiltag som for eksempel sanktioner eller i sidste

ende militær intervention. Et militært indgreb i henhold til R2P kræver

godkendelse af FN’s Sikkerhedsråd.

[Hvad gør DK og det internationale samfund i relation til R2P i Myanmar]

I Myanmar har vi fra dansk side arbejdet for at forebygge, at en krise som

denne skulle bryde ud, blandt andet via vores samarbejde med regeringen om

transitionsprocessen samt vores indsats i forhold til at finde langsigtede og

bæredygtige løsninger på årsagerne til krisen i Rakhine. I lyset af den seneste,

dybt bekymrende udvikling må vi desværre se i øjnene, at det internationale

samfund ikke er lykkedes i tide med at forebygge den krise, vi ser nu.

Derfor handler det nu - i overensstemmelse med Responsibility to Protect - om

at standse overgrebene, hjælpe ofrene og retsforfølge de ansvarlige og bistå

Myanmar med at forebygge, at noget sådan sker igen. Danmarks bilaterale

indsatser over for Myanmar samt vores tiltag i EU-og FN-regi søger alle at

understøtte disse centrale prioriteter.

[Afslutning]

Lad mig slutte med at understrege, at vi fra dansk side vil fortsætte vores aktive

indsats sammen med EU og andre ligesindede lande for at finde bæredygtige

løsninger på krisen. Det gælder også indsatsen for at fastholde sagen på den

internationale dagsorden, herunder gennem FN’s Særlige Rapportør for

Menneskerettigheder i Myanmar samt fortsat pres for, at Myanmars regering

accepterer at modtage FN´s Fact Finding Mission.

Hvis Myanmar fortsat ikke vil levere den nødvendige beskyttelse af rohingya-

befolkningen, må det internationale samfund - i overensstemmelse med

Responsibility to Protect

–

overveje nye skridt. Fra dansk side vil vi fortsætte

arbejdet for, at EU her indtager en pro-aktiv rolle, samt at vi i EU har en

langsigtet og koordineret tilgang til krisen. Målrettede sanktioner mod centrale

personer i militæret kan være en mulighed. Fra dansk side vil vi støtte tiltag, der

kan bidrage til at standse overgrebene, hjælpe ofrene og retsforfølge de

ansvarlige og måske ligeså vigtigt

–

fortsætte arbejdet for langsigtede løsninger,

der er det eneste, der kan skabe forbedringer for alle og forebygge fremtidige

konflikter.