Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1840524_0001.png
TALEPUNKT
Udenrigsministeriet
Til:
Fra:
Emne:
Udenrigsministeren
ALO, HMC, UPF, JTMF, Yangon
Sagsnr.
Dato:
2017
44565
14. december 2017
Samråd
Dhak i Udenrigsudvalget den. 18. december 2017:
”Vil
ministrene redegøre for den danske regerings initiativer i forhold til den
forfærdelige situation for rohingyaer i Myanmar og Bangladesh, herunder redegøre
for mulige internationale initiativer i f.eks. EU og FN, herunder FN’s princip
om
Responsibility to Protect (R2P)?”
Det talte ord gælder.
[Udviklingsministeren indleder, hvorefter udenrigsministeren afgiver sit indlæg]
[Danmarks politiske dialog med Myanmar]
Der er ingen tvivl om, at der fra det internationale samfunds side er bred
fordømmelse af Myanmars militærs overgreb og stærk bekymring over den
civile regerings manglende evne til at håndtere krisen. Fra dansk side har vi
siden krisens udbrud styrket den kritiske politiske dialog med Myanmar på flere
fronter.
Allerede i september - kort tid efter urolighederne brød ud - deltog jeg sammen
med en udvalgt gruppe af udenrigsministerkollegaer og repræsentanter for
Myanmars regering i et møde om krisen
under FN’s Generalforsamling
i New
York. Her udtrykte jeg Danmarks dybe bekymring over udviklingen i Rakhine
og understregede, at beskyttelsen af alle civile samt adgang for humanitære
aktører til de berørte områder måtte gives den højeste prioritet.
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. december 2017 om rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål I, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde
Siden da har Danmark gennemført en række bilaterale møder med
regeringsrepræsentanter fra Myanmar, både ved udviklingsministeren, som hun
netop har redegjort for, og på højt embedsmandsniveau. Også her er det fra
dansk side blevet understreget, at militærets overgreb må stoppe, og at der må
ydes sikkerhed og beskyttelse af alle civile. Derudover må der gives fuld
humanitær adgang til de berørte områder og de mange hundredetusinde
rohingya-flygtninge må få mulighed for frivilligt at vende hjem i sikkerhed og
værdighed. Vigtigheden af at adressere de underliggende årsager til krisen
igennem implementering af anbefalingerne fra Kofi Annan-kommissionen,
herunder særligt i forhold til at sikre rohingyaerne fri bevægelighed og
statsborgerskab, er også blevet understreget over for Myanmars regering ved
flere lejligheder.
Danmark er desuden aktiv fortaler for en uvildig undersøgelse af anklagerne om
menneskerettighedskrænkelser og begrundede mistanker om etnisk udrensning,
og vi har understreget nødvendigheden af, at de ansvarlige for disse overgreb
stilles til regnskab.
Aung San Suu Kyi har, på grund af forfatningens magtdeling med Myanmars
magtfulde militær, ikke direkte kontrol over hverken militæret eller
operationerne i Rakhine. Militærets narrativ - der legitimerer magtanvendelsen
med, at man beskytter landet mod terror og illegal immigration - nyder samtidig
stor opbakning i Myanmars befolkning. Dette har bragt Aung San Suu Kyi i en
svær situation, hvor det store internationale pres reelt risikerer at svække den
2
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. december 2017 om rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål I, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde
civile regering og samtidig styrker militæret og forsvarschefen, som selv har
politiske ambitioner forud for det kommende valg i 2020.
[DK’s engagement lokalt i Myanmar]
Lokalt i Myanmar har Danmark engageret sig meget aktivt i dialog med den
civile regering for at finde bæredygtige og langsigtede løsninger på krisen i
Rakhine. Danmark har de seneste to år ledet et politisk initiativ i en
ambassadørgruppe i Yangon, der har bragt en række centrale lande, herunder
USA, UK, Australien, Tyrkiet samt EU og FN i Myanmar sammen om en
fælles dialog med Myanmars regering om udfordringerne i Rakhine.
Formålet med dette samarbejde har været at adressere de grundlæggende
årsager til krisen, herunder statsløshed, segregering og udbredt fattigdom i
Rakhine, og arbejde for løsninger, der skaber positive forbedringer for alle i
Rakhine. Ambassadørgruppen var bl.a. instrumentel i etableringen af den
rådgivende Rakhine-kommission, som regeringen i Myanmar nedsatte med
Kofi Annan som formand til at komme med anbefalinger til langsigtede
løsninger på udfordringerne i Rakhine.
Gennem ambassadørgruppen har vi fra dansk side arbejdet for, at der skabes
bedre sammenhæng mellem den politiske dialog, de humanitære indsatser og
den langsigtede udviklingsindsats i Rakhine. Dette bliver endnu mere vigtigt,
når flygtningene forhåbentligt begynder at vende tilbage til Rakhine.
3
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. december 2017 om rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål I, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde
Det er helt afgørende, at de lokale myndigheder påtager sig ansvaret for at
opfylde de humanitære behov med støtte fra det internationale samfund, og at
de langsigtede udviklingsbehov integreres i indsatsen, så vi medvirker til at
skabe løsninger og ikke mere adskillelse af samfundene i Rakhine. Dette har vi
fra dansk side flere gange rejst i dialogen med repræsentanter for Myanmars
regering, og det vil vi fortsætte med.
[EU’s
politiske initiativer]
Sammen med EU arbejder Danmark for at lægge pres på Myanmars militær,
som de egentlige ansvarlige for krisen i Rakhine. Myanmar var på dagsorden
for
EU’s rådsmøde for udenrigsanliggender d. 16. oktober 2017. Det var således
bl.a. efter dansk ønske, at jeg sammen med EU's øvrige udenrigsministre vedtog
rådskonklusioner, som fastholder den eksisterende våbenembargo mod
Myanmar og suspenderer alle invitationer fra EU og medlemslandene til
Myanmars forsvarschef og andre centrale militærfolk. Såfremt situationen ikke
forbedres vil næste skridt for EU være at overveje at indføre yderligere
sanktioner mod militæret i lyset af den fortsat kritiske situation i Rakhine.
Samtidig med, at vi og EU øger presset på militæret, videreføres den kritiske
dialog med den civile regering. Under et nyligt møde mellem udenrigsministre
fra Asien og Europa [ASEM]
mødtes EU’s udenrigs-repræsentant,
Federica
Mogherini 21. november med Aung San Suu Kyi for at drøfte krisen.
Danmark arbejder også for, i samarbejde med andre ligesindede medlemslande,
at fastholde Myanmar højt på EU's dagsorden og bidrage til drøftelserne af
EU’s handlemuligheder
i den kommende tid.
4
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. december 2017 om rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål I, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde
[Myanmar på FN’s dagsorden]
I FN var vi fra dansk side involveret i forhandlinger i Generalforsamlingens
tredje udvalg om en resolution om menneskerettighedssituationen i Myanmar,
fremlagt af OIC-landene [The Organisation of Islamic Cooperation] og med
fokus på krisen i Rakhine og forholdene for rohingyaer i Myanmar. Danmark
tog aktivt del i en kernegruppe af EU-lande, der forhandlede resolutionsteksten
og sikrede enstemmig EU-støtte til
resolutionen, som blev vedtaget af FN’s
Generalforsamling i november med blandt andre Danmark som co-sponsor.
Der har traditionelt været delte meninger i FN’s Sikkerhedsråd, når det kommer
til Myanmar, og det har derfor gennem årene været vanskeligt at nå til enighed
om handling fra Rådets side. Siden krisens udbrud har der dog været en del
aktivitet i Sikkerhedsrådet i lyset af den bekymrende situation. Efter to lukkede
drøftelser afholdt Sikkerhedsrådet den 28. september 2017 det første åbne møde
om situationen i Myanmar siden 2009. Herefter vedtog Sikkerhedsrådet d. 6.
november 2017 en såkaldt formandskabsudtalelse, hvor man bl.a. stærkt
fordømte den omfattende vold, som har fundet sted i Rakhine. Så sent som i
tirsdags var situationen i Myanmar igen på dagsordenen under endnu et åbent
møde i Sikkerhedsrådet. Her hørte Rådet bl.a. en bekymrende beretning fra
generalsekretærens særlige repræsentant for seksuel vold i konflikt på baggrund
af dennes nylige besøg i flygtningelejrene i Bangladesh. På den positive side
kunne den særlige repræsentant oplyse, at Myanmars regering har inviteret
hende til at gennemføre et officielt besøg i landet. Flere medlemmer af
Sikkerhedsrådet har tidligere arbejdet på at få vedtaget en resolution om
5
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. december 2017 om rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål I, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde
udviklingen i Myanmar, men det er ikke lykkedes at nå til enighed om en
resolutionstekst.
Danmark deltog meget aktivt i den netop afholdte særsamling i FN’s
Menneskerettighedsråd d. 5. december 2017, som satte fokus på situationen for
rohingyaer og andre religiøse og etniske minoritetsgrupper i Myanmar. Danmark
bidrog til diskussionen både gennem et dansk indlæg, et nordisk indlæg, som
Danmark afgav, og gennem et fælles EU-indlæg. Også Responsibility to Protect-
vinklen blev rejst gennem et indlæg af R2P-gruppen, som Danmark er medlem
af. I disse indlæg pegede vi ikke mindst på stor bekymring over
rapporterede voldsomme overgreb og alvorlige menneskeretskrænkelser,
herunder seksuelle overgreb, den manglende humanitære adgang, mulighederne
for sikker repatriering af flygtninge, samarbejdet med FN og mere generelt i
forhold til beskyttelse af civilbefolkningen.
FN’s menneskerettighedshøjkommissariat
[OHCHR] følger situationen i
Myanmar
tæt
gennem en
række
mekanismer,
herunder
bl.a.
FN’s
specialrapportør vedr. Myanmar og FN’s såkaldte ”Fact Finding Mission”.
Også
FN’s Kvindekomite [CEDAW]
har særligt fokus på krisen og har ekstraordinært
anmodet Myanmars regering om en rapport omkring situationen for
rohingyakvinder og
–piger
i Rakhine.
[Rohingya-krisen i et R2P perspektiv]
Hvad betyder FN’s princip om
Responsibility to Protect i forhold til Rohingya-
krisen? Responsibility to Protect - eller R2P - er et politisk princip om
6
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. december 2017 om rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål I, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde
1840524_0007.png
beskyttelse af befolkninger mod grove menneskeretskrænkelser, som etnisk
udrensning og folkedrab. Princippet består af tre søjler. Den første handler om,
at alle lande har et ansvar for at beskytte deres egen befolkning mod overgreb.
Den anden handler om, at det internationale samfund skal hjælpe lande med at
overholde beskyttelsesansvaret. Det kan for eksempel være gennem
udviklingssamarbejde, hvor man styrker et lands modstandskraft mod overgreb.
Den tredje søjle handler om den situation, hvor et land ikke kan eller vil
beskytte sin befolkning. Her har det internationale samfund et ansvar for at
iværksætte mere indgribende tiltag som for eksempel sanktioner eller i sidste
ende militær intervention. Et militært indgreb i henhold til R2P kræver
godkendelse af FN’s Sikkerhedsråd.
[Hvad gør DK og det internationale samfund i relation til R2P i Myanmar]
I Myanmar har vi fra dansk side arbejdet for at forebygge, at en krise som
denne skulle bryde ud, blandt andet via vores samarbejde med regeringen om
transitionsprocessen samt vores indsats i forhold til at finde langsigtede og
bæredygtige løsninger på årsagerne til krisen i Rakhine. I lyset af den seneste,
dybt bekymrende udvikling må vi desværre se i øjnene, at det internationale
samfund ikke er lykkedes i tide med at forebygge den krise, vi ser nu.
Derfor handler det nu - i overensstemmelse med Responsibility to Protect - om
at standse overgrebene, hjælpe ofrene og retsforfølge de ansvarlige og bistå
Myanmar med at forebygge, at noget sådan sker igen. Danmarks bilaterale
indsatser over for Myanmar samt vores tiltag i EU-og FN-regi søger alle at
understøtte disse centrale prioriteter.
7
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. december 2017 om rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål I, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde
[Afslutning]
Lad mig slutte med at understrege, at vi fra dansk side vil fortsætte vores aktive
indsats sammen med EU og andre ligesindede lande for at finde bæredygtige
løsninger på krisen. Det gælder også indsatsen for at fastholde sagen på den
internationale dagsorden, herunder gennem FN’s Særlige Rapportør for
Menneskerettigheder i Myanmar samt fortsat pres for, at Myanmars regering
accepterer at modtage FN´s Fact Finding Mission.
Hvis Myanmar fortsat ikke vil levere den nødvendige beskyttelse af rohingya-
befolkningen, må det internationale samfund - i overensstemmelse med
Responsibility to Protect
overveje nye skridt. Fra dansk side vil vi fortsætte
arbejdet for, at EU her indtager en pro-aktiv rolle, samt at vi i EU har en
langsigtet og koordineret tilgang til krisen. Målrettede sanktioner mod centrale
personer i militæret kan være en mulighed. Fra dansk side vil vi støtte tiltag, der
kan bidrage til at standse overgrebene, hjælpe ofrene og retsforfølge de
ansvarlige og måske ligeså vigtigt
fortsætte arbejdet for langsigtede løsninger,
der er det eneste, der kan skabe forbedringer for alle og forebygge fremtidige
konflikter.
8