URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. december 2017 om rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål I, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt

TALEPUNKT

Udenrigsministeriet

Til:

Fra:

Emne:

Udviklingsministeren

ALO, HMC, UPF, JTMF, Yangon

Sagsnr.

Dato:

2017

–

44565

14. december 2017

Samråd

Dhak i Udenrigsudvalget den. 18. december 2017:

”Vil

ministrene redegøre for den danske regerings initiativer i forhold til den

forfærdelige situation for rohingyaer i Myanmar og Bangladesh, herunder redegøre

for mulige internationale initiativer i f.eks. EU og FN, herunder FN’s princip

Responsibility to Protect (R2P)?”

Det talte ord gælder.

[Udviklingsministeren indleder, hvorefter udenrigsministeren afgiver sit indlæg]

[Introduktion]

Situationen i Myanmars Rakhine-stat og for de mange hundredetusinde

rohingyaer, som er flygtet til Bangladesh i løbet af de seneste fire måneder, er

yderst kritisk. Jeg var på besøg i Bangladesh og Myanmar den 29. oktober

–

1. november i år og indtrykkene fra flygtningelejrene i Cox’s

Bazar var dybt

bekymrende. Samtidig var det tydeligt fra samtaler med både Aung San Suu

Kyi og andre samtalepartnere i Bangladesh og Myanmar, at der ikke er nogen

let vej ud af krisen.

Før jeg kommer nærmere ind på indtrykkene fra min rejse, vil jeg give en kort

beskrivelse af baggrunden for krisen.

[Krisen i Rakhine og dens kompleksitet]

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 18. december 2017 om rohingyaernes situation i Myanmar og Bangladesh, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål I, til udenrigsministeren og ministeren for udviklingssamarbejde

Det er en yderst kompleks krise, som Myanmar, Bangladesh og hele det

internationale samfund står overfor. På den ene side står en sårbar og forfulgt

minoritetsbefolkning

–

rohingyaerne - som har været udsat for langvarig

diskrimination og rettighedskrænkelser, og senest alvorlige overgreb ifølge

rapporter fra både FN og en række menneskerettigheds-organisationer. På den

anden side står en fortsat skrøbelig demokratisk valgt regering uden kontrol

over militærets operationer i Rakhine, og som er under et voldsomt og

modsatrettet pres fra både den internationale og hjemlige scene. Det er en svær

balancegang for det internationale samfund at lægge det nødvendige og

afgørende pres, og samtidig ikke risikere, at trække tæppet væk under den

demokratiseringsproces, som Myanmar er i fuld gang med efter mere end

halvtreds år under et brutalt militært styre.

Krisen i Rakhine bunder i en langvarig etnisk-politisk konflikt mellem den

buddhistiske rakhinske befolkning og den muslimske rohingya-befolkning.

Dertil kommer, at Myanmars militærstyre igennem mange år har undertrykt

rohingyaerne og nægtet dem statsborgerskab og basale rettigheder. Omkring

120.000 rohingyaer er siden sammenstød i 2012 blevet henvist til lejre for

internt fordrevne uden nogen form for bevægelsesfrihed i tilstande, som er

blevet sammenlignet med apartheid.

Samtidig føler den rakhinske befolkning sig undertrykt af det regeringsbærende

burmanske flertal og truet af rohingayerne, som de mener ønsker at fordrive

dem fra det nordlige Rakhine for at etablere en muslimsk stat. Til billedet hører

også en ofte radikal buddhistisk, nationalistisk folkestemning, som støtter

militæret og anser rohingyaerne for illegale indvandrere fra Bangladesh. Dertil

kommer fremkomsten af den militante gruppe Arakan Rohingya Salvation

Army (ARSA), som første gang slog til i efteråret 2016 mod politi og militær i

det nordlige Rakhine.

Det er mod dette komplekse bagtæppe, at den nuværende krise udspiller sig.

Efter angreb fra ARSA mod politi og militærbaser d. 25. august 2017

gennemførte Myanmars sikkerhedsstyrker voldsomme operationer i det

nordlige Rakhine med rapporter om alvorlige overgreb og

menneskerettighedskrænkelser samt enorme flygtningestrømme til følge.

Siden militæret indledte sine operationer anslår FN, at i alt 647.000 rohingyaer

således er flygtet fra urolighederne i Rakhine til de nu overfyldte flygtningelejre

i Cox’s Bazar i Bangladesh, mange af dem bærende på forfærdelige historier

om bl.a. drab, vold og voldtægter.

[Udviklingsministerens besøg til Bangladesh og Myanmar]

Under mit besøg i Bangladesh og Myanmar i slutningen af oktober havde jeg

lejlighed til selv at tage bestik af situationen og den internationale indsats.

Besøget til flygtningelejrene i Bangladesh gjorde som sagt dybt indtryk

–

særligt mødet med traumatiserede børn og kvinder, der kunne berette om grove

menneskerettighedskrænkelser, vold og seksuelle overgreb begået af Myanmars

sikkerhedsstyrker og radikale buddhistiske grupperinger.

Over for Myanmars statsråd og de-facto leder af den civile regering Aung San

Suu Kyi understregede jeg meget klart, at volden skal standses og sikkerheden

genoprettes for civilbefolkningen i Rakhine. Jeg gav udtryk for Danmarks store

bekymring over den humanitære situation i det nordlige Rakhine og

understregede, at Myanmars regering må sikre fuld adgang for alle humanitære

aktører. Derudover var det afgørende, at de flygtede rohingyaer fik mulighed

for at vende hjem til deres landsbyer i Myanmar i sikkerhed og værdighed. Jeg

fremhævede samtidig, at vi fra dansk side fortsat støtter op om Myanmars

demokratiseringsproces gennem udviklingsbistanden, inklusiv bestræbelser på

at adressere de bagvedliggende årsager til krisen i Rakhine. Endelig appellerede

jeg stærkt til, at Myanmars

regering gav adgang til FN’s Fact Finding Mission

til de berørte områder for at udføre en uvildig undersøgelse af anklagerne om

overgreb og krænkelser.

[DK’s

humanitære bidrag i relation til krisen]

Danmark var hurtigt ude med humanitær støtte til krisen i Rakhine, og vores

samlede bidrag og tilsagn beløber sig pt. til over 126 mio. kr. siden den 25.

august 2017. Den danske støtte går til indsatser på begge sider af grænsen, men

senest især til flygtningene i Bangladesh. Støtten kanaliseres gennem

internationale organisationer som Den Internationale Røde Kors Komité

(ICRC), Verdensfødevareprogrammet (WFP) og FN’s

Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) samt gennem danske strategiske

partnerskabsorganisationer som Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp, Red

Barnet og Folkekirkens Nødhjælp.

Danmark har helt fra krisens start engageret sig aktivt i dialogen med

regeringen i Myanmar for at sikre humanitær adgang særligt i det nordlige

Rakhine. Dette resulterede i september i en aftale med Røde Kors bevægelsen

og regeringen om at lade nødhjælp komme frem.

Det er positivt, at der nu er indgået en fælles aftale mellem Myanmar og

Bangladesh om repatriering af flygtninge. Meget vil dog afhænge af, hvordan

aftalen bliver implementeret, herunder om der skabes tilstrækkelig sikkerhed og

gunstige forhold i Rakhine til, at de flygtede rohingyaer vil ønske at vende

tilbage. Danmark er i tæt dialog med regeringerne i både Myanmar og

Bangladesh for at fremme en frivillig, sikker og værdig tilbagevenden af de

mange flygtninge.

[DK’s

udviklingsindsats i Myanmar og Bangladesh i relation til rohingyaer]

Gennem det langsigtede danske udviklingsengagement i Myanmar understøtter

Danmark Myanmars skrøbelige demokratiseringsproces. I tillæg hertil yder vi

fra dansk side målrettet støtte til aktiviteter, der sigter mod at skabe dialog, fred

og forsoning mellem de to samfund i Rakhine, herunder til arbejdet i og

gennemførelsen af anbefalingerne fra Kofi Annans Rakhine-kommission.

Gennemførelsen af Kommissionens anbefalinger, som Myanmars regering har

accepteret og ønsker at gennemføre, er helt afgørende for en langsigtet løsning

på krisen i Rakhine.

En del af udfordringerne i Rakhine skyldes den udbredte fattigdom blandt alle

borgere, og dele af landeprogrammet er målrettet Rakhine for at bistå med at

fremme udvikling til gavn for alle i staten, herunder både rakhinere og

rohingyaer. Bl.a. støttes fiskeriudvikling gennem Myanmars fiskeridepartement

og uddannelsesaktiviteter gennem Verdensbanken. Endelig skal et nyt

klimatilpasningsprogram hjælpe lokalsamfund i Rakhine med at tackle

udfordringer forbundet med klimaforandringer. Disse indsatser søger samtidig

at medvirke til at mindske spændinger og forebygge konflikt mellem de to

samfund.

I Bangladesh har Danmark, udover humanitære indsatser, ydet støtte til et

traume-centre for kvinder inde i lejrene. Dette arbejde sker i forlængelse af et

langvarigt samarbejde mellem Danmark og Bangladesh, hvor man på særlige

klinikker behandler kvinder, der har været ofre for vold. Denne kompetence

udvides nu til at omfatte flygtede rohingya-kvinder, der har været udsat for

voldelige og seksuelle overgreb.

Derudover har vi fra dansk side særligt fokus på at støtte den bangladeshiske

lokalbefolkning i områderne omkring flygtningelejrene. Vi udvider indsatserne

inden for landbrug. ved at træne yderligere 10.000 småbønder i

værtssamfundene i at forbedre deres dyrkningsmetoder gennem markskoler. Jeg

har under mit besøg besluttet at øge landerammen for Bangladesh med 10 %

svarende til 33 millioner kr. for at fortsætte og yderligere udvide

indsatsområder, der både hjælper rohingya-flygtninge og støtter op om de

berørte lokalsamfund

i Cox’s Bazar.

[FN’s

indsats lokalt i Rakhine samt i Cox’s Bazar]

Fra min samtale med Aung San Suu Kyi fremgik det klart, at Myanmars

regering nærer mistillid til FN’s rolle i Rakhine. Over

for migrations-

ministeren understregede jeg behovet for, at Myanmar samarbejder med

UNHCR om repatriering af flygtninge. Fra dansk side samarbejder vi tæt med

FN, herunder ikke mindst UNHCR, for at fremme mere adgang og stærkere

involvering af FN i Rakhine.

I Bangladesh har FN ydet en stor indsats som svar på krisen i samarbejde med

regeringen i Dhaka. FN har etableret en koordinationsstruktur både i Dhaka og

Cox’s Bazar, der understøttes af sektor-arbejdsgrupper

ledet af de relevante FN-

organisationer som WFP, Unicef, UNFPA osv. Den overordnede koordination

er varetages af IOM, og selv om vi fra dansk har presset på for UNHCR, som

den naturlige koordinator i flygtningekrisen, er det indtrykket, at IOM vokser

med opgaven.

[EU's

humanitære assistance til lejre i Cox’s Bazar]

EU og medlemslandene har ført en pro-aktiv indsats i forhold til krisen, og EU

har bidraget med omtrent halvdelen af de samlede bidrag til FN’s appel. EU var

desuden medvært for donorkonferencen i Genève, der mobiliserede yderligere

støtte til krisen. I 2017 har ECHO ydet i alt 20 millioner euro i støtte til lejrene i

Cox’s Bazar,

hvoraf 13 millioner er ydet efter krisens udbrud den 25. august.

Den Høje repræsentant, Mogherini, og Kommissæren for humanitær bistand

Stylianides besøgte i november

Cox’s Bazar og sendte

klare signaler til

regeringen i Dhaka om, at EU er rede til at bistå med at finde løsninger på

krisen både humanitært og politisk.

Nu vil jeg overlade ordet til udenrigsministeren, der vil redegøre yderligere for

de politiske tiltag.