URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 5. december 2017 om kanalisering af udviklingsmidler gennem skattely, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål H, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt

TALEPUNKT

Samråd i Udenrigsudvalget om

IFU’s

brug af skattely lande

Tirsdag d. 5. december 2017

Tak for invitationen til dette samråd, som giver os mulighed for at få en

grundig og mere nuanceret drøftelse af disse væsentlige problemstillinger.

Der er stillet en række spørgsmål på baggrund af Danwatch’s analyse om

IFU’s investeringer gennem tredjeland jurisdiktioner,

der betegnes som

skattely, og jeg vil svare samlet på spørgsmålene.

Jeg vil gerne indlede med at sige, at skatteundgåelse er helt uacceptabelt.

Det er regeringens klare politik, og regeringen gør i øjeblikket meget i bl.a.

OECD og EU regi for at få skattely lande til at efterleve internationale

regler og standarder.

Ligesom alle andre skal IFU, og de investorer og virksomheder IFU

samarbejder med, overholde skattelove og betale skat der hvor de har deres

økonomiske aktiviteter. Det har jeg fuld tillid til er tilfældet. De investorer

og virksomheder IFU samarbejder med skal derimod ikke betale

dobbeltskat.

Problemet er, at de reguleringsmæssige rammebetingelser, herunder

omkring dobbeltbeskatning, investorbeskyttelse mv, er utilstrækkelige i en

række udviklingslande. Derfor er udviklingsfinansieringsinstitutioner, som

IFU, til tider nødt til at investere indirekte igennem investeringsfonde, der

er registreret i tredjelande jurisdiktioner, der ofte betegnes som skattely.

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 5. december 2017 om kanalisering af udviklingsmidler gennem skattely, jf. URU alm. del - samrådsspørgsmål H, til ministeren for udviklingssamarbejde

Det er mit indtryk, at stort set alle internationale og nationale

udviklingsfinansieringsinstitutioner af ovennævnte grunde gør brug af

disse strukturer. Det er ikke et forsøg på skatteundgåelse. Det er derimod

et redskab til at sikre, at vigtige og bæredygtige investeringer i

udviklingslande rent faktisk kan gennemføres - så der skabes økonomisk

vækst, jobs og beskæftigelse - og så der kan betales skat lokalt.

IFU’s investerings-

og skattepolitik

Der er for mig at se behov for at få nuanceret problemstillingen. Lad mig

derfor sige

lidt om IFU’s investerings-

og skattepolitik.

IFU investerer direkte og indirekte. Langt størstedelen af investeringerne

er direkte. Dvs. fra IFU direkte i et selskab i et udviklingsland. I visse

situationer er direkte investeringer dog ikke mulige. Det kan skyldes

udfordringer med lovgivning, juridisk beskyttelse af fonden eller

investorer, dobbeltbeskatning, eller investeringer som kræver specifik

ekspertise. I de tilfælde kan løsningen være indirekte investeringer, hvor

man så at sige puljer sine investeringer med andre investorer - bl.a. for at

sprede risikoen.

Af IFU’s godt 200 aktive investeringer er 26 indirekte investeringer som

registreret i tredjelande jurisdiktioner, der kan betegnes som skattely.

Hovedparten er fonde, hvor der er behov for eksterne

”fund

managers”

med særlig ekspertise i forhold til særlige tematiske eller geografiske

områder. Disse fonde er registreret i tredjelande-jurisdiktioner. Man kan

eksempelvis ikke umiddelbart placere fonden i eksempelvis Danmark, da

ikke-danske investorer så risikerer at blive dobbeltbeskattet. Investorerne

er derfor nødt til at gå en omvej via et tredjeland for at opnå en almindelig

skattesituation, hvor alle investorer er sikre på at undgå dobbeltbeskatning.

IFU’s skattepolitik fra 2015 siger klart, at de selskaber som IFU investerer

i skal betale skat efter gældende lovgivning, der hvor de har deres

økonomiske aktiviteter - dvs. i de udiklingslande, hvor aktiviteterne finder

sted. De selskaber og fonde, som IFU investerer i, er således kontraktuelt

omfattet af IFU’s egen skattepolitik. Det fremgår endvidere af

skattepolitikken, at IFU kun kan investere gennem holdingselskaber, som

ligger i lande eller territorier, som

er ”compliant” eller ”largely compliant”

med de krav om gennemsigtighed og udveksling af information, som

stilles af OECD’s Global Forum on Transparency and Exchange of

Information for Tax Purposes.

I de tilfælde hvor investeringen forventes at foregå gennem et land som

kan betegnes som skattely foretages en særlig grundig analyse. Analysen

samt rationalet for eventuel anvendelse af tredjelande forelægges altid

IFU’s investeringskomite, og ved større projekter,

eller projekter som har

principiel karakter, også for

IFU’s bestyrelse.

Med hensyn til investeringsfondene er det vigtigt at understrege, at der

ikke er relationer mellem de enkelte selskaber i investeringsfondens

portefølje. Investeringsfondsstrukturen er derfor meget forskellig fra de

strukturer som multinationale selskaber opererer i.

I tillæg til de skatter som de enkelte selskaber i en investeringsfond betaler

i udviklingslandene, betaler investorerne også skat i deres hjemlande.

Eksempelvis skal danske pensionskasser betale pensionsafkastskat, og

pensionskassemedlemmerne beskattes af deres pensionsmidler når de

udbetales. Den konkrete investeringsfond, som er registreret i et tredjeland

jurisdiktion, betaler ikke skat, og det er ideen med arrangementet. At

undgå at betale dobbeltskat, ikke at undgå at betale skat.

Fremadrettet

Løsningen på problemerne med skattelylandene skal først og fremmest

findes på internationalt plan. I den forbindelse gøres der hele tiden

fremskridt i bl.a. OECD og EU regi. Jeg kan aktuelt nævne rådsmødet i

ECOFIN, som netop finder sted i dag, og som kan føre til sortlistning af en

række jurisdiktioner,

som ikke lever op til EU’s krav om gennemsigtighed

og rapportering. Herudover henviser jeg til aftalen om styrket indsats mod

international skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, som

regeringen og Folketingets øvrige partier indgik i maj i år. Samtidig

arbejder vi på, at dansk udviklingsbistand kan bistå udviklingslandene med

at styrke nationale skattesystemer.

IFU er faktisk blandt de udviklingsfinansieringsinstitutioner som er

kommet langt med udvikling af ansvarlige og transparente skattepolitikker

og procedurer, og IFU er anerkendt herfor i NGO miljøet.

Jeg vil samtidig gerne nævne, at Danmark er i en international

førerposition indenfor offentlig-privat samarbejde til fremme af ansvarlig

og bæredygtige investeringer i udviklingslande. Udlandet er interesseret i

at lære af IFU’s erfaringer med at mobilisere kapital fra private

institutionelle investorer, herunder pensionskasser. Vi skal sammen med

andre lande videreudvikle den indsats. Udviklingslandene har brug for de

investeringer da fakta er, at uden privat kapitalmobilisering kan vi ikke nå

Verdensmålene.

Jeg tror dog også, at udviklingsfinansieringsinstitutionerne, herunder IFU,

vedvarende bør videreudvikle deres politikker og procedurer. Det gælder

bl.a. styrkelse af åbenhed og rapportering omkring rationale for

investeringer igennem tredjelande jurisdiktioner, samt at styrke

rapportering om skattebetalinger. Det vil jeg gerne sige helt klart.

Lad mig slutte af med at sige, at jeg er ærgerlig over, at medieomtalen af

IFU’s investeringer til tider har været alt for skarpt vinklet og visse steder

baseret på faktuelt forkerte påstande. Danwatch har erkendt fejl i deres

omtale af Silverland fondens landbrugsinvesteringer i Zambia, hvor der

var antydninger af skatteundgåelse. Tilsvarende har DR rettet en artikel

om Tropical Asia Forest Fund, hvor der meget misvisende blev indikeret

en kobling mellem skovafbrænding og fondens investering i Indonesien.

Fremadrettet håber jeg på en mere nuanceret medieomtale om

problematikken. For min del vil jeg i min fortsatte dialog med IFU,

anspore IFU til at fortsætte samarbejdet og dialogen med alle interessenter,

og gennemgå IFU’s

skattepolitik med henblik på en opdatering.