URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samråd den 5. december 2017 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 11. december 2017, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt

-UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa og Nordamerika

Den 5. december 2017

EKN, sagsnr. 2017-45670

Talepunkt til brug for udviklingsministerens møde i

Folketingets Udenrigsudvalg tirsdag den 5. december 2017 og

Folketingets Europaudvalg fredag den 8. december 2017

Dagsordenspunkt: Rådsmøde (udenrigsanliggender

–

udvikling) den 11. december 2017

Jeg vil gerne forelægge rådsmødet for udenrigsanliggender

–

udvikling

den 11. december 2017.

[Dagsordenspunkt 1:

”Aid for Trade”

]

Det første punkt, jeg vil forelægge er

”Aid for Trade” –

eller på dansk

”handel

og udvikling”.

På rådsmødet ventes der en drøftelse af EU’s strategi for

Aid for Trade

fra

2007. Der forventes også vedtaget rådskonklusioner, der sammen med en

meddelelse fra Kommissionen udgør en opdatering af denne strategi.

Opdateringen sker i lyset af den økonomiske og politiske udvikling de

seneste ti år, herunder ikke mindst de nye Verdensmål og 2030-

dagsordenen. Rådskonklusionerne udtrykker støtte til bestræbelserne på at

effektivisere strategien, både

når det gælder EU’s

og medlemslandenes

bilaterale samarbejde.

Formålet med

Aid for Trade

og EU’s strategi på området

er at bistå

udviklingslandene i deres arbejde med at udvikle deres økonomiske

kapacitet og udvide handlen som løftestang for vækst og

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samråd den 5. december 2017 om de udviklingspolitiske dagsordenspunkter på rådsmødet den 11. december 2017, til ministeren for udviklingssamarbejde

fattigdomsbekæmpelse.

EU’s

Aid for Trade-strategi

dækker en lang række

områder, der ikke alene omfatter handelspolitik i snæver forstand, men

også regler og standarder samt støtte til økonomisk infrastruktur. Hertil

kommer hjælp til at øge udviklingslandenes konkurrenceevne og til at gøre

deres eksportbase mere flerstrenget ved at udvikle produktionskapaciteten

i landenes eksportsektor.

Opdateringen af strategien omfatter følgende indsatsområder:

Der skal ske en styrkelse af koordinationen af de bilaterale, regionale og

tematiske indsatser samt den tekniske assistance. Desuden skal

EU’s

budgetstøtte i højere grad knyttes til fremme af et bedre investeringsklima.

Endvidere skal der arbejdes med at sikre størst mulig sammenhæng med

andre EU-instrumenter, herunder

EU’s

bilaterale og regionale

handelsaftaler. Dette er for bedre at kunne identificere de behov og

barrierer i partnerlandene, der står i vejen for udviklingen af relevante

handelsforanstaltninger.

Der skal også sættes større fokus på de sociale og miljømæssige

dimensioner af bæredygtighed og inklusiv økonomisk vækst, herunder

bedre muligheder for kvinder. Det fordrer forstærket dialog med blandt

andet civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og lokale myndigheder.

Endvidere skal der sættes øget fokus på partnerlandenes udvikling og

fremme af værdikæder, særligt i forhold til infrastruktur og digitalisering.

Kommissionen har lagt op til at opprioritere samarbejdet med de fattigste

og mest ustabile lande. Denne landegruppes andel af

EU’s

bistand er

stadig relativt lille, om end den har været stigende i absolutte tal.

Endelig lægges der generelt op til bedre monitorering og rapportering

vedrørende udviklingssamarbejdet på handelsområdet.

Fra dansk side ser vi Aid for Trade-dagsordenen som meget værdifuld for

EU’s udviklingssamarbejde

generelt og for de relevante eksterne

politikker. Vi hilser derfor Kommissionens bestræbelser velkomne.

[Dagsordenspunkt 2: Resultater ved EU/AU-topmødet den 29.-30.

november 2017]

Det næste punkt, jeg vil forelægge, omhandler det netop afholdte AU-EU-

topmøde i Abidjan den 29.-30. november.

Topmødet var en vigtig anledning til at styrke og udbygge det strategiske

partnerskab mellem EU og Afrika, hvor en række udfordringer presser sig

på bl.a. ift. irregulær migration, ustabilitet og konflikter.

På topmødet blev der konstateret enighed om en politisk erklæring, som

fokuserede på investeringer og vækst og beskæftigelse, fred og sikkerhed,

god regeringsførelse samt irregulær migration og mobilitet. [Vi har endnu

ikke set den endelige tekst på den politiske erklæring, da der viste sig at

være to forskellige sproglige versioner af teksten. Erklæringen gennemgås

pt. med henblik på konsolidering.]

EU og AU vedtog også en erklæring om forholdene for migranter i

Libyen. Det er yderst positivt, at EU, FN og AU nu er blevet enige om at

styrke samarbejdet om at hjælpe de tusindvis af strandede migranter i

Libyen tilbage til deres hjemlande. Det er godt, at de afrikanske lande

tager ansvar og mere aktivt hjælper med at få deres egne statsborgere

tilbage.

Irregulær migration var en topprioritet for regeringen under topmødet. Det

er vigtigt for regeringen at få stoppet migrationsstrømmen mod Europa, og

topmødet har bidraget til yderligere at styrke dialogen med de afrikanske

lande om migration.

På topmødet markerede jeg på Danmarks vegne klart, at de afrikanske

lande bør leve op til deres ansvar og tage deres egne statsborgere tilbage,

hvis de ikke har lovligt ophold i Danmark og Europa. Det er en

international forpligtigelse alle lande har. Og helt afgørende for at håndtere

den irregulære migration. For at skabe fremdrift på tilbagetagelse er vi fra

dansk side klar til gennem udviklingsbistanden at belønne de lande, der er

villige til at tage imod egne statsborgere. Mens vi samtidig øger presset på

de lande, der ikke lever op til deres forpligtelser.

Under topmødet var Danmark også stærk fortaler for fremme af seksuel og

reproduktiv sundhed og rettigheder - SRSR. Retten til at bestemme over

egen krop, eget liv og egen seksualitet er en fundamental menneskeret. Og

ikke mindst helt afgørende for, at unge piger og kvinder kan udfolde deres

fulde potentiale og bidrage til udviklingen af bæredygtige samfund. Der er

store forskelle internt i den afrikanske gruppe, og ved sidste EU-Afrika

topmøde lykkedes det slet ikke at få SRSR omtalt. Dette års forhandlinger

var som forudset lige så vanskelige, og resultatet heller ikke så stærkt som

ønsket. Men det var dog opmuntrende at se lande som Sydafrika og

Zambia støtte op om SRSR.

Topmødets

overordnede tema var ”Investeringer i unge”. De store

ungdomsårgange i Afrika er en mulighed for at skabe øget vækst og

bæredygtig udvikling, men også en potentiel stor udfordring. Danmark

engagerede sig tidligt i forberedelsen af topmødet i forhold til netop denne

dagsorden. Danmark vil skabe udvikling

med

unge og ikke alene

for

unge. Vi har aktivt bidraget til, at AU-EU-topmødet ikke alene blev om

unge, men også med værdifulde input og anbefalinger fra de unge selv.

Det er vigtig, at vi nu, både nationalt og i EU, arbejder for at sikre en god

opfølgning på topmødet på de ovennævnte prioriteter. Vi skal ikke mindst

have skabt muligheder for de mange unge

–

til gavn for både Afrika og

Europa.

[Rådskonklusioner om implementeringsrapport vedrørende

EU’s

ligestillingshandlingsplan]

Derudover vil jeg kort nævne, at Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner

om status for implementering af

EU’s ligestillingshandlingsplan

for 2016-

2020, Gender Action Plan II eller på forkortet form, GAP II.

EU’s

første ligestillingshandlingsplan, GAP 1, for 2010–2015 havde

udelukkende fokus påudviklingslandene. Med GAP II er man gået et stort

skridt videre, fordi den nu dækker alle EU's eksterne relationer. Det gælder

for eksempel naboskabsindsatser, skrøbelige stater, konfliktsituationer og

humanitære indsatser.

GAP II har desuden et øget fokus på tre områder; vold mod kvinder,

uddannelse og kvinders lige deltagelse i politiske processer. Desuden

sætter GAP II fokus på at opnå kulturændringer i Kommissionen og Den

Fælles Udenrigstjeneste.

Kommissionen har udarbejdet en omfattende

”årlig

implementeringsrapport”

for GAP II, som er grundlaget for de

foreliggende rådskonklusioner. Fra et dansk perspektiv er det særlig

interessant og tilfredsstillende, at det - på trods af flere EU-medlemslandes

tiltagende modstand mod seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder -

er lykkedes at fastholde formuleringer i rådskonklusionerne fra maj 2015

samt fra den Europæiske Konsensus om Udvikling fra juni i år.

Regeringen støtter varmt op om GAP II og dermed også implementeringen

af denne.

EKN/UPF, den 5. december 2017