Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1816300_0001.png
Udenrigsministeriet
UDENRIGSMINISTERIET
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
1
2017 - 40662
VBE
28. oktober 2017
URU alm. del
svar på spørgsmål 5 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 9. oktober 2017 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
”Vil ministeren oplyse om alle de investeringer, som den danske
Landbrugsinvesteringsfond har foretaget til dags dato, herunder de
involverede parter, det investerede beløb og projekternes geografiske
placering?”
Svar
Landbrugsinvesteringsfonden (DAF) blev etableret i 2016 som et
offentligt privat partnerskab mellem Udenrigsministeriet, IFU og danske
institutionelle investorer. Fondens formål er at investere i landbrug og
fødevareproduktion samt relaterede sektorer i udviklingslande. Det
samlede kapitaltilsagn til DAF er på 800 mio. kr., hvoraf 88 mio. kr. er fra
Danida, 212 mio. kr. fra IFU og de resterende 500 mio. kr. fra tre
pensionskasser (PensionDanmark, PKA og PFA).
DAF har ultimo oktober 2017 indgået fire investeringsaftaler indenfor
svineproduktion og
-forarbejdning, herunder 3 i Kina og et i Chile, jf.
anneks 1. Den samlede forventede investering i de fire projekter er DKK
1,9 mia. kr., hvoraf DAF’s aftalte investering udgør 253,6 mio. kr. Der er
således til dato kun investeret ca. 30% af fondens midler.
DAF kan investere i projekter med en dansk finansieringspartner, eller i
projekter der har en dansk økonomisk interesse, hvilket bl.a. kan omfatte
salg af dansk udstyr, viden eller service til projektselskabet, som
eksempelvis vil sikre projekterne høj produktivitet, gode arbejdsforhold
og høje standarder for miljø og dyrevelfærd. Herudover er det fastlagt, at
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, de investeringer, som den danske Landbrugsinvesteringsfond har foretaget til dags dato, til ministeren for udviklingssamarbejde
2
et beløb som mindst svarer til Danidas indskud i DAF skal investeres i
lande med et BNI per capita under 80% af den øvre grænse for Lavere
Mellem Indkomst Lande (pt. USD 3.228 per capita). DAF har udover de
fire godkendte projekter en pipeline, der bl.a. omfatter projekter indenfor
frøavl, frugtavl, fremstilling af gødning og foderingredienser. Geografisk
dækker DAF’s aktuelle pipeline bl.a. Brasilien, Chile, Sydafrika, Gabon,
Togo, Malaysia, Kina og Indien. Det forventes, at fonden vil være fuldt
investeret i løbet af 2018. Det skønnes at ca. 75% af DAF’s kapital vil blive
investeret indenfor primær landbrug og forarbejdningsvirksomhed,
medens 25% vil blive investeret i projekter som fremstiller varer og udstyr
til landbrug- og fødevaresektoren. Den geografisk porteføljefordeling
skønnes at blive 30-35% i Asien, 25-30% i Afrika og 30-35% i
Latinamerika. Det skal dog nævnes, at den estimerede porteføljefordeling
på sektorer og lande/kontinenter er behæftet med nogen usikkerhed.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om, de investeringer, som den danske Landbrugsinvesteringsfond har foretaget til dags dato, til ministeren for udviklingssamarbejde
1816300_0003.png
Udenrigsministeriet
UDENRIGSMINISTERIET
Anneks 1
Landbrugsinvesteringsfondens (DAF) indgåede investeringsaftaler ultimo oktober
2017
Land
Projekt navn
DAF
investering
(mio. kr.)
Aktivitet
Partnere
Kina
Heilongjiang
Asia-Europe
37,7 Produktion af
slagtesvin
Zhejiang Provincial
Agricultural Development
Group Co., Ltd
Hangzhou Jiedao
Investment Management
Co., Ltd
Heilongjiang Green
Agricultural Development
Group Co., Ltd.
DAF
Huayang Animal
Husbandry Ltd.
CM-SSP Invest Limited
Partnership
DAF
Scandinavian Farms Invest
A/S
Scandinavian Farms Ltd.,
Hong Kong
Sønderborg Korn Aps
Jørgen Lindberg
IFU
DAF
Agricola Soler Cortina
Agricola Santa Francisca
Agricola San Ramon Ltd
Sociedad Agricola La Islita
Ricardo Yanine Milad
Agricola Mansel Ltda.
Agricola La Morera Spa
JB Equity
DAF
Kina
Huayang
Sangshuiping
Co.
42,0 Produktion af
avlsdyr til
svineproduktion
Kina
Scandinavian
Farms
Industry
89,4 Produktion af
slagtesvin
Chile
Coexca
84,5 Produktion af
slagtesvin, samt
slagteridrift og
forædling
Total
253,6