Med henvisning til ministerens svar på URU alm. del - spørgsmål 16 ønskes følgende oplyst:
- Hvad kan ministeren oplyse om de vigtigste konklusioner fra den af ministeren omtalte rapport fra DG MARE om EUs fiskeriaftale omfattende det af Marokko besatte Vestsahara, da rapporten jo ikke er offentlig, men ministeren åbenbart har indgående kendskab til den?
- Ifølge folkeretten og FNs juridiske eksperter skal saharawierne høres og give deres samtykke i forbindelse med udnyttelsen af deres naturresurser. Kan ministeren oplyse, hvilke organisationer, der repræsenterer saharawierne, der har været inddraget i udarbejdelsen af omtalte rapport og har givet deres samtykke?
- Ifølge folkeretten og FNs juridiske eksperter skal saharawierne ikke kun give samtykke, men også drage fordel af udnyttelsen af deres naturresurser. Kan ministeren oplyse, hvordan dette er sket, og hvilke organisationer, der repræsenterer saharawierne, der har været inddraget i den vurdering?
- Vil ministeren fremsende omtalte rapport fra DG MARE til udvalget, når denne foreligger?
Dato: 23-11-2017
Status: Endeligt besvaret
Emne:
internationale aftaler