Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1823347_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017 - 38880
VBE
24. november 2017
URU alm. del
svar på spørgsmål 33 fra Mette Gjerskov stillet
den 9. november til udviklingsministeren.
Spørgsmål
”Vil ministeren implementere de anbefalinger til bekæmpelse af skattely i
IFU-regi, som fremgår af Lars Kochs artikel i Globalnyt den 7.
november 2017 og af Oxfam Ibis’ rapport om samme emne fra 2016?”
Svar
IFU er en af de udviklingsfinansieringsinstitutioner, som er kommet langt
med at implementere ansvarlige og transparente skattepolitikker og
procedurer. Dette bemærkes også i ovennævnte rapport fra 2016. IFU bør
også i fremtiden være i front med implementeringen af ansvarlige og
transparente skattepolitikker, og der er behov for løbende at justere
politikker og procedurer, herunder i forhold til de internationale
udviklinger der i øjeblikket foregår i bl.a. EU og OECD regi.
Med hensyn til de konkrete anbefalinger fra Oxfam IBIS, har IFU oplyst
mig, at deres politikker og procedurer langt hen ad vejen er på linje med
anbefalingerne. Som opfølgning vil jeg dog opfordre IFU til at fortsætte
dialogen med de involverede interessenter og gennemgå IFU’s
skattepolitik med henblik på en eventuel opdatering.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs