URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, oversendelse af talepapir fra orientering om udkast til landepolitikpapir for Somalia den 11. september 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt

Møde i Udenrigsudvalget

–

indlæg til brug for ministeren for udviklingssamarbejde

Udviklingsministerens indlæg i URU den 11/9

–

2018.

Dagsordenspunkt:

Orientering ved ministeren for udviklingssamarbejde om udkast til

landepolitikpapir for Somalia, jf. URU alm. del - bilag 253

Jeg vil i dag præsentere udkastet til landepolitikpapir for Somalia, der vil ud-

gøre rammen for vores bilaterale forhold til Somalia for perioden 2018 til

2023. Jeg ser frem til at få jeres input og refleksioner.

Formålet med en samlet dansk landepolitik er at udstikke de overordnede poli-

tiske og strategiske mål samt fastlægge og skabe sammenhæng mellem de cen-

trale indsatsområder for den danske interessevaretagelse i Somalia.

Landepolitikken tager afsæt i regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske

strategi, Danmarks udviklingspolitiske og humanitære strategi ”Verden 2030”

samt FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. For regeringen er det vigtigt,

at visionen og de strategiske målsætninger for det kommende danske engage-

ment i Somalia er ambitiøs, interessebaseret og samtænkt.

Danmark har en klar interesse i, at Somalia fortsætter den nuværende udvik-

ling mod varig stabilitet, fred og statsopbygning. Danmarks interesser i Soma-

lia koncentrerer sig særligt om globale udfordringer som flygtninge- og irregu-

lære migrationsstrømme, bekæmpelse af voldelig ekstremisme og terrorisme

samt maritim sikkerhed på den centrale søtransportkorridor mellem Europa og

Asien, hvor Danmark har væsentlige udenrigsøkonomiske interesser.

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 292: Spm. om, oversendelse af talepapir fra orientering om udkast til landepolitikpapir for Somalia den 11. september 2018, til ministeren for udviklingssamarbejde

Somalia er fortsat udfordret på adskillige fronter. Somalia er blandt verdens

fattigste og mest skrøbelige lande, og statskollapset i 1991 sætter stadig spor

politisk, sikkerhedsmæssigt og humanitært.

Sikkerhedsmæssigt er det positivt, at al-Shabaab nu har været fordrevet fra alle

større byområder gennem en årrække, selvom terrorbevægelsen stadig kontrol-

lerer en stor del af landområderne og gennemfører terrorangreb mod civilbe-

folkningen, de somaliske myndigheder og internationale aktører. Islamisk Stat

udgør også en trussel i afgrænsede dele af Somalia.

På alle økonomiske og sociale parametre er Somalia blandt verdens fattigste

og mindst udviklede lande. Over halvdelen af befolkningen lever under den

internationale fattigdomsgrænse [på 1,90 USD per dag], og den menneskelige

kapital er ekstremt begrænset som følge af manglende adgang til kvalitetsud-

dannelse og sundhedsydelser. En gennemsnitslevealder på knapt 60 år taler sit

tydelige sprog i forhold til sundhedssituationen. Når det kommer til kvinders

og pigers rettigheder anslås det, at op mod 95 pct. af somaliske pigebørn om-

skæres.

Samtidig stiger Somalias befolkningstal med 2,9 pct. årligt. Befolkningen er

ung - over 70 pct. er under 30 år. Det kan være en styrke, forudsat at ung-

dommen får redskaberne til at skabe en meningsfuld tilværelse i Somalia. Men

hvis ikke de får det, kan arbejdsløshed og fattigdom give frustrationer, der i

sidste ende kan lede til voldelig ekstremisme og migration. Der er derfor et

enormt behov for at skabe økonomisk vækst og arbejdspladser.

Den humanitære situation er fortsat alvorlig. Tilbagevendende tørke og kon-

flikt har forstærket de i forvejen massive humanitære behov, og Somalia har

gennem årtier været et epicenter for mennesker på flugt. I dag lever over en

million somaliere som flygtninge, primært i nabolandene men også i Europa,

og over to millioner somaliere er internt fordrevne i Somalia.

I stedet for at flygte over Somalias grænser, forbliver størstedelen af den nød-

stedte befolkning i dag inden for landets grænser som internt fordrevne. Det

betyder, at Somalia og det internationale samfund står over for en stor udfor-

dring, når det kommer til at sikre varige løsninger for de millioner af internt

fordrevne, der særligt bor i byområderne

–

og for de flygtninge, der vender

hjem fra andre lande.

Udfordringerne er derfor til at få øje på. Når jeg alligevel tillader mig at være

forsigtig optimist, er det fordi, jeg kan se, at Somalia de seneste år har taget en

række små skridt mod mere politisk stabilitet.

Med valget af præsident Mohamed Abdullahi Mohamed

”Farmajo” i 2017

gennemførte Somalia sin anden fredelige politiske magtoverdragelse i træk.

Den føderale regering tager i stigende grad ansvar for landets udvikling. Der

ses fremskridt på økonomiske reformdagsordner som regulering af den private

sektor, offentlig økonomistyring og skatteopkrævning. Somalia er derfor også

kommet nærmere gældssanering og adgang til finansiering hos Verdensban-

ken. Det er resultater, Danmark i vid udstrækning har bidraget til. Andre ek-

sempler på konkrete resultater, Danmark har bidraget til de seneste år, er at

reducere pirateriet, etablere delstater i Somalias sydlige og centrale regioner

og at styrke kriseresponsen markant. Derudover undslap Somalia

–

til trods for

langvarig tørke

–

hungersnød i 2017 takket være en hurtig og effektiv humani-

tær indsats fra bl.a. Danmark.

Dette leder mig til, hvad det er, vi gerne vil fremadrettet med vores samarbejde

med Somalia.

Den overordnede vision er at understøtte udviklingen af et stabilt, fredeligt og

modstandsdygtigt Somalia i inklusiv økonomisk udvikling, der kan tilbyde si-

ne borgere en positiv fremtid. Samtidig er visionen et Somalia, hvor regerin-

gen er i stand til at udøve myndighedshåndhævelse, så situationen i landet ikke

længere truer regional og international fred, sikkerhed og velstand. Til at un-

derstøtte den vision foreslår vi i landepolitikken tre strategiske målsætninger:

For det første at fremme stabilitet, sikkerhed og statsopbygning samt styrke

respekten for menneskerettigheder, med særligt fokus på kvinders rettigheder,

unge og beskyttelse af børn.

For det andet at styrke somaliernes modstandsdygtighed og understøtte Soma-

lias håndtering af internt fordrevne og tilbagevendte borgere for at forebygge

flygtningestrømme og irregulær migration. Den humanitære krise i Somalia er

langvarig, og der er behov for løsninger, der forholder sig til de fordrevnes

mere langsigtede behov såsom støtte til forbedrede levevilkår, uddannelse og

jobskabelse. Det er i den forbindelse en prioritet at styrke sammenhængen

mellem humanitære indsatser og udviklingssamarbejdet. Under denne målsæt-

ning vil vi også fremme et konstruktivt samarbejde omkring tilbagetagelse af

somaliske statsborgere. Danmark vil også fortsætte indsatser på reintegrati-

onsområdet for frivilligt hjemrejste og derigennem sikre en værdig og bære-

dygtig tilbagevenden. Derudover vil vi fortsat løbende inddrage den ressour-

cebase, som den somaliske diaspora i Danmark udgør.

Og for det tredje vil det danske engagement bidrage til fattigdomsbekæmpelse

gennem inklusiv og bæredygtig, privatsektordrevet økonomisk udvikling og

jobskabelse med særligt fokus på kvinder og unge. Vi vil bidrage til bedre

rammevilkår for den private sektor og støtte investeringer i små og mellemsto-

re virksomheder. Vi vil også understøtte de danske erhvervsinteresser og virk-

somheder, der i begrænset men stigende grad er ved at få øjnene op for mulig-

hederne i Somalia.

De strategiske målsætninger i landepolitikpapiret vil bl.a. i de kommende år

blive understøttet af et nyt landeprogram for Somalia for perioden 2019-2023

samt et regionalt Freds- og Stabiliseringsprogram for Afrikas Horn for perio-

den 2018-2022.

Med landepolitikken ønsker vi at fremme

indfrielsen af FN’s verdensmål i

Somalia. Engagementet i Somalia vil bl.a. fokusere på verdensmål 1 og 2 om

afskaffelse af fattigdom og sult, mål 5 om ligestilling mellem kønnene og styr-

kede rettigheder for piger og kvinder, herunder bekæmpelse af kønsbaseret

vold og omskæring af kvinder, mål 8 om fremme af bæredygtig vækst og an-

stændigt arbejde. Mål 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner vil stå

særligt centralt i en somalisk sammenhæng.

Vi har generelt en god dialog med de somaliske myndigheder. I den politiske

dialog med regeringen vil vi i den kommende periode lægge vægt på emner

som god regeringsførelse og anti-korruption, sikkerhed, økonomiske reformer

og menneskerettigheder samt fortsat dialog om tilbagetagelse af somaliere

uden lovligt ophold i Danmark.

Om vi kan lide det eller ej, har udviklingen i Somalia væsentlig betydning for

Danmark. Vi vil ikke lade stå til, selvom situationen i landet er vanskelig.

Udkastet til landepolitikken er et ambitiøst bud på, hvordan Danmark, i

partnerskab med andre, kan bidrage til at fremme potentialet i Somalia.