Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
27. september 2018
Folketingets Udenrigsudvalg har den 31. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 284 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem
af udvalget (MFU) Nikolaj Villumsen (EL).
Spørgsmål nr. 284:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan anmodninger fra FN om danske bidrag til fredsbe-
varende missioner
behandles og håndteres i ministeriet.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at i Forsvarsministeriet er behandlingen af anmodninger fra FN om danske
bidrag til fredsbevarende missioner forankret i Afdelingen for Sikkerhedspolitik og Operatio-
ner.
Håndteringen af de indkomne anmodninger sker i et tæt samarbejde med Udenrigsministe-
riet, herunder mhp. at vurdere om et evt. dansk bidrag vil flugte med de centrale udenrigs-
og sikkerhedspolitiske interesser som eksempelvis beskrevet i regeringens Udenrigs- og Sik-
kerhedspolitiske Strategi for 2017-2018. I forbindelse med håndteringen belyses desuden de
juridiske aspekter forbundet med en evt. udsendelse.
Såfremt det på den baggrund findes relevant at arbejde videre med et evt. dansk bidrag
inddrages Værnsfælles Forsvarskommando mhp. at udarbejde en militærfaglig vurdering,
herunder blandt andet vurdere rådig kapacitet og økonomiske konsekvenser forbundet med
en udsendelse. Desuden vil Danmarks faste mission til FN løbende blive inddraget, således
at der kan opretholdes en konstruktiv dialog med FN om et evt. dansk bidrag.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 9
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200