TALEPUNKT til udenrigsministeren til brug for samråd den 27. august 2018 vedr. situ-
ationen i Yemen
Samrådsspørgsmål Z stillet af Christian Juhl: Puk Damsgaard gav søndag aften den 10. juni 2018
i P1-nyhederne endnu en gribende beretning fra den brutale konflikt i Yemen. I over tre år har
der været krig i Yemen mellem houthi-oprørerne og den internationalt anerkendte regering ledet
af præsident Hadi. Mindst 10.000 menes at være dræbt i krigen. Mange flere er sårede, syge eller
underernærede. Et meget stort antal børn rammes særlig hårdt af konflikten. Yemen har samtidig
længe været centrum for terrorgrupper som Al-Qaeda og Islamisk Stat.
På den baggrund bedes ministeren redegøre for,
1. hvad ministeren mener om situationen?
2. hvorfor Danmark og det øvrige samfund ikke reagerer på løsning af konflikten?
3. hvilke initiativer EU har taget?
4. hvordan krigshandlingerne kan stoppes?
5. hvilken rolle FN kan spille?
Jeg er glad for at få en mulighed for at give en status for konflikten i Ye-
men. Det er mere end to år siden, Yemen sidst blev drøftet på et samråd, og
krigen er eskaleret siden da, uden at det har været muligt at få parterne til at
indgå en fredsløsning, og med vidtrækkende konsekvenser for den civile
befolkning. Udviklingen i landet er dybt bekymrende, og FN betegner kri-
sen som den værste humanitære krise i verden. Der spørges til hvilken rolle
det internationale samfund kan spille for at stoppe krigshandlingerne og nå
frem til en løsning på konflikten, herunder hvilke initiativer EU og FN har
taget for at afhjælpe situationen. Jeg vil indlede med en status, hvor jeg kort