Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1928181_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-30238
MENA
20. august 2018
URU - svar på spørgsmål 274 fra Christian Juhl (EL) stillet den
30. juli 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Israelsk militær har arresteret den danske statsborger Mikkel Grüner
ombord på skibet MS Kårstein, da det befandt sig 49 sømil fra Gaza.
Skibet var på vej til Gaza med bl.a. medicin. Den israelske hær har
bekræftet, at de har standset skibet og overført det til det israelske havn i
Ashdod. Hvad mener ministeren om denne hændelse i internationalt
farvand? Hvad vil ministeren gøre for, at den arresterede danske
statsborger Mikkel Grüner frigives? Eller hvad har ministeren gjort? Har
ministeren taget kontakt til de israelske myndigheder i sagen - og i givet
fald hvornår? Er ministeren enig i, at Israel i sagen handler i strid med
international ret/ søretten? Vil ministeren fordømme Israels handlinger i
sagen?
Svar
Den tilbageholdte danske statsborger kunne den 1. august 2018 forlade
Israel efter at have været tilbageholdt siden den 29. juli, da den israelske
flåde stoppede skibet ”Kårstein”, hvor bl.a. danskeren var om bord. Under
tilbageholdelsen af Mikkel Grüner har ambassaden i Tel Aviv og
Udenrigsministeriets Borgerservice i koordination med Norge og Sverige,
der også har haft statsborgere tilbageholdt under forløbet, ydet konsulær
bistand, herunder været i kontakt med de israelske myndigheder
vedrørende Mikkel Grüners forhold under tilbageholdelsen.
Der er divergerende opfattelser af lovligheden af den israelske sømilitære
blokade blandt folkeretseksperter. Under alle omstændigheder rejser
blokaden alvorlige problemstillinger i forhold til civilbefolkningen i Gaza,
fordi den er med til at isolere området. Derfor arbejder Danmark særligt
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 274: Spm. om at Israelsk militær har arresteret den danske statsborger Mikkel Grüner ombord på skibet MS Kårstein, til udenrigsministeren
2
gennem EU for, at grænseovergangene til Gaza åbnes for humanitær
hjælp, varer og personer.
Efter regeringens opfattelse bør de, som gerne vil levere humanitær
assistance til befolkningen i Gaza, gøre dette gennem de etablerede kanaler
som UNRWA og relevante NGO’er.
Det gælder så meget desto mere,
fordi Udenrigsministeriets rejsevejledning fraråder alle rejser til Gaza,
herunder rejser ad søvejen.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen