Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 26034
HMC
1. juli 2018
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 227 fra Christian Juhl (EL)
stillet den 13. juni 2018 til ministeren for udviklingssamarbejde.
Spørgsmål
Puk Damsgaard gav søndag aften den 10. juni 2018 i P1-nyhederne endnu
en gribende beretning fra den brutale konflikt i Yemen. I over tre år har
der været krig i Yemen mellem houthi-oprørerne og den inter-nationalt
anerkendte regering ledet af præsident Hadi. Mindst 10.000 menes at være
dræbt i krigen. Mange flere er sårede, syge eller under-ernærede. Et meget
stort antal børn rammes særlig hårdt af konflikten. Yemen har samtidig
længe været centrum for terrorgrupper som Al-Qaeda og Islamisk Stat.
På den baggrund bedes ministeren redegøre for, hvilke humanitære
initiativer Danmark har taget.
Svar
Danmark støtter en aktiv rolle for FN og EU i arbejdet for at sikre bedre
humanitær adgang og yde nødhjælp til civilbefolkningen i Yemen, der er
ramt af hvad FN betegner som verdens værste humanitære krise.
EU’s
Udenrigsråd (FAC) vedtog d. 25. juni 2018 rådskonklusioner, der stærkt
fordømmer angreb på civile og på ny opfordrer alle konfliktens parter til
at sikre beskyttelse af civile, samt at overholde den humanitære folkeret og
internationale menneskerettighedslovgivning. EU udtrykker dyb
bekymring over intensiveringen af militære operationer omkring
havnebyen Hodeidah og konsekvenserne for den civile befolkning. EU
opfordrer konfliktens parter til at sikre fuld adgang for humanitære
operationer, herunder at holde Hodeidah havn åben for nødhjælp og
kommerciel import af fødevarer m.v.
Danmark bidrog i 2017 med 219 millioner kroner i humanitær bistand. På
en humanitær donorkonference
ledet af FN’s Generalsekretær
i Genève