Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1911926_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-2710
EUN
15. juni 2018
URU alm. del
svar på spørgsmål 226 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 11. juni 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren
på linje med, hvad den hollandske udenrigsminister har
lovet det hollandske parlament
kontakte de tyrkiske myndigheder med
opfordring til øjeblikkelig løsladelse af den varetægtsfængslede
præsidentkandidat Selahattin Demirtas, så denne kan deltage i de sidste
dage af valgkampen?
Svar
Fra dansk side følger vi
i samarbejde med EU og andre ligesindede lande
- fængslingen af Selahattin Demirtas og andre medlemmer af HDP tæt.
Ud over fængsling af politikere og parlamentsmedlemmer er der desværre
mange eksempler på en fortsat negativ udvikling i Tyrkiet, herunder
indskrænkning af mediefriheden, arrestationer og fyringer i tusindtal og
den fortsatte undtagelsestilstand, der skaber rammerne for disse tiltag.
Dette er forhold som Danmark og EU rejser igen og igen for at lægge pres
på Tyrkiet.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen