Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1916116_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-23222
UPF
22. juni 2018
URU alm. del
svar på spørgsmål 223 fra Kirsten Brosbøl (S)
stillet den 7. juni 2018 til udviklingsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om regeringen aktivt arbejder på at styrke fokus
Verdensmålene i EU’s
budget, særlig det eksterne instrument, som
ministeren nævnte på samrådet i Udenrigsudvalget den 7. juni 2018 om
status for implementeringen af Verdensmålene internationalt?
Svar
Regeringen har i løbet af foråret under drøftelserne af mandatet, der skal
danne grundlag for EU-Kommissionens forhandlinger senere på året om
det fremtidige samarbejde med landene i Afrika, Vestindien og
Stillehavet (de såkaldte AVS-lande) efter 2020, lagt afgørende vægt på, at
det fremtidige samarbejde skal have fælles fundament i verdensmålene
og 2030-dagsordenen. Det samme gør sig gældende i forbindelse med de
kommende forhandlinger om
EU’s
nye, brede udviklingsinstrument ved
navn ”Naboskab, Udvikling og Internationalt Samarbejde” under den
næste flerårige finansielle ramme (2021-27)
et instrument, der kunne
kaldes et verdensmålsinstrument. Helt overordnet er det afgørende for
regeringen, at det politisk-strategiske fundament for samarbejdet mellem
EU og partnerlandene spiller tæt sammen med finansieringsgrundlaget.
Det er derigennem, at der kan arbejdes på størst mulig synergi,
fleksibilitet og effektivitet i mødet med fremtidens muligheder og
udfordringer, herunder realiseringen af verdensmålenes vision frem mod
2030.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs