URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 7. juni 2018 om status for implementeringen af Verdensmålene internationalt, til ministeren for udviklingssamarbejde

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt

Talepunkt til brug for udviklingsministerens deltagelse i samråd i udenrigsudvalget

d. 7. juni 2018 vedr. Samrådsspørgsmål W:

Ministeren bedes redegøre for status for

implementeringen af Verdensmålene internationalt og særligt med henblik på de mål, der

er i fokus til den årlige, globale rapportering i New York, UN High Level Political Forum, i

2018.

Tak for muligheden for at sætte fokus på verdensmålene og drøfte, hvor-

dan det går med at gennemføre dem.

Jeg vil besvare spørgsmålet ved dels at redegøre for den foreløbige status

internationalt for verdensmålene, og dels ved at give eksempler på, hvad

Danmark konkret gør gennem udviklingssamarbejdet på de mål, der er i

fokus på årets HLPF. Vi gør nemlig rigtig meget, og har

–

som I ved

–

og-

så gjort verdensmålene til et omdrejningspunkt i den udviklingspolitiske

og humanitære strategi, Verden 2030.

For god ordens skyld vil jeg minde om, at opfølgning på verdensmålene i

Danmark er finansministerens ressort. Jeg vil derfor ikke komme ind på

denne del af opfølgningen. Blot vil jeg nævne, at regeringen inden for kort

tid forventer at kunne offentliggøre en fremdriftsrapport på målsætninger-

ne i regeringens handlingsplan.

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 216: Spm., om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet den 7. juni 2018 om status for implementeringen af Verdensmålene internationalt, til ministeren for udviklingssamarbejde

[Overordnet status for verdensmålene globalt]

FN’s

Generalsekretær har mandat til hvert år at offentliggøre en rapport,

der redegør for fremskridt inden for verdensmålene. FN har netop delt en

foreløbig rapport, som fortsat kan undergå visse ændringer, og som jeg vil

basere min besvarelse på. Så snart den endelige rapport foreligger, vil vi

kunne oversende den til udvalget.

Datagrundlaget i Generalsekretærens rapport er fortsat spinkelt og holdt

relativt overordnet, hvilket skal ses i lyset af de få år, der er gået siden ver-

densmålenes vedtagelse i 2015.

Den overordnede konklusionen er dog klar: Der er sket fremskridt, men

ikke nok til, at vi når i mål inden 2030, hvis tempoet ikke sættes op.

Et par eksempler på status i nogle af de overordnede mål. Med hensyn til

mål 1 om fattigdom er andelen af verdens befolkning, der lever i dyb fat-

tigdom faldet fra 35 procent til lige under 11 pct. siden 1990. Det er et

stort fremskridt og viser, at det er muligt at bekæmpe fattigdom. Men tallet

dækker også over, at der fortsat er ca. 783 millioner mennesker, der lever i

dyb fattigdom. Heraf bor mere end halvdelen i Afrika syd for Sahara. Må-

let er, som bekendt, at dyb fattigdom skal være udryddet i 2030. De frem-

skridt, der er gjort, giver anledning til optimisme, men ingen tvivl om, at

opgaven fortsat er meget stor.

I forhold til verdensmål 2

om ”stop sult”,

viser de seneste tal, at ca. 11 pct.

af verdens befolkning er underernærede sammenlignet med 15 pct. i 2000.

Desværre fremgår det, at udviklingen faktisk går den forkerte vej pga. kon-

flikter, tørke og andre katastrofer. Andelen, der sulter, er således stigende.

På verdensmål 3 om sundhed er der fremskridt, men også massive udfor-

dringer. I forhold til perioden fra 2000-2005, hvor kun 62 procent af føds-

ler fandt sted med sundhedspersonale til stede, er det tal for perioden

2012-2017 steget til 80 procent. Det gør en stor forskel. Men alt for mange

kvinder får ikke den støtte og behandling, de bør have, og der dør årligt

fortsat ca. 300.000 kvinder i forbindelse med graviditet og fødsler.

Vores opgave frem mod 2030 bygger på de allerede opnåede udviklingsre-

sultater og de erfaringer, vi har gjort os, blandt andet fra 2015-målene, der

var forløberne til verdensmålene. En af erfaringerne er blandt andet, at vi

skal have fokus på de mest marginaliserede. Vi skal opnå resultater der,

hvor fattigdommen har bidt sig fast, og visse steder endda er blevet værre,

såsom i nogle lande i Afrika syd for Sahara.

En af mine egne mærkesager er at styrke indsatsen for kvinder. Her kan vi

virkelig gøre en forskel, illustreret ved, at verdens BNP anslås at kunne

stige med 25 pct., hvis der var fuld ligestilling. Det er også først gennem

fuld ligestilling og sikring af kvinders reelle ret og mulighed for at be-

stemme over egen krop, at vi kan adressere det faktum, at befolkningstil-

væksten sine steder risikerer at udfordre udviklingsresultaterne.

Andre ”game-changers” knytter sig til et større unge fokus og på at udnytte

de muligheder, som nye teknologier giver.

[HLPF

–

de specifikke verdensmål]

På det kommende High Level Political Forum i New York d. 9.-18. juli vil

der blive gjort status på seks specifikke mål: nr. 6, 7, 11, 12, 15 og 17. Lad

mig give udvalgte eksempler på fremskridt og fortsatte udfordringer på

målene med udgangspunkt i FN Generalsekretærens foreløbige rapport.

[Mål 6

–

rent vand og sanitet]

På mål 6, som omhandler sikker adgang til vand og sanitet samt, at dette

forvaltes bæredygtigt, er status, at lige over 70 pct. af verdens befolkning

har adgang til rent vand, som samtidig er let tilgængeligt. Der er dog fort-

sat næsten 850 mio. mennesker, der end ikke har basal vandadgang.

Et konkret dansk eksempel på fremme af mål 6 er vores indsatser i Burki-

na Faso og Niger, hvor vand er en prioritet i landeprogrammerne. Vores

mangeårige indsats bidrager til at sikre adgang til rent drikkevand året

rundt på trods af perioder på op til 6-7 måneders tørke og til at opbygge

relativt velfungerende nationale vandmyndigheder i en sådan grad, at

vandsektoren vurderes blandt de mest velfungerende sektorer.

[Mål 7

–

bæredygtig energi]

På mål 7 om tilgængelig, ren energi, rapporterer Generalsekretæren, at an-

delen af verdens befolkning med adgang til elektricitet er steget fra 78 pct.

i 2000 til 87 pct. i 2016. Dog har stadigvæk næsten én milliard mennesker

ikke adgang til elektricitet. Vedvarende energi udgør 17,5 pct. af verdens

energiforbrug og stiger mere end andre energiformer. Meget positivt.

Et andet eks. er støtten til Den Afrikanske Udviklingsbanks fond for bære-

dygtig energi

–

SEFA. Fonden blev oprettet med et samlet offentligt ind-

skud på 95 mio. USD, og har katalyseret ca. 1,7 mia. USD i private inve-

steringer

–

svarende til en gearingsfaktor på 17. SEFA støtter bæredygtige

energiprojekter med startkapital, og har bevilget midler til projekter i om-

råder, hvor meget få mennesker har adgang til energi.

[Mål 11

–

bæredygtige byer og lokalsamfund]

På mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund fremhæver Generalse-

kretæren især, at den urbanisering, der finder sted i mange udviklingslan-

de, er en stor udfordring for myndighederne. De skal sikre boliger, infra-

struktur og håndtering af de miljømæssige konsekvenser af urbaniseringen.

Andelen af verdens bybefolkning, der bor i slumområder er faldet fra 46

pct. i 1990 til 23 pct. i 2014, men pga. urbaniseringen er antallet af menne-

sker, der bor i slum, steget med næsten ¼ til ca. 881 millioner.

Danmark er aktiv på denne dagsorden og betragtes som verdensledende

inden for bæredygtige byer og klimatilpasning. Danmark samarbejder med

C40, som er et netværk af verdens største byer, der arbejder for at bidrage

til Paris-aftalen, om klimaplaner for 5 storbyer i Afrika og Asien. Indenfor

myndighedssamarbejdet prioriterer vi også byudvikling og ”smart cities”.

Århus Kommune samarbejder med Pretoria i Sydafrika og Udaipur i Indi-

en, mens København er ved at forberede et samarbejde med Beijing.

[Mål 12

–

ansvarligt forbrug og produktion]

På mål 12 om ansvarligt forbrug og produktion, rapporterer Generalsekre-

tæren, at det er en udfordring at afkoble vækst fra ressourceudnyttelse samt

at ressourceforbruget er steget i perioden siden 2000, hvilket har miljø-

mæssige konsekvenser og er med til at udtømme naturressourcer.

Som et eksempel på dansk støtte til dette mål har Danmark i Bangladesh

samarbejdet med en række store tekstilvirksomheder om at gøre produkti-

onen mere bæredygtig ved at gennemføre

”Energy Audits”. ”Energy Au-

dits” er ekspertgennemgange af fabrikker, der leverer anbefalinger til re-

duktion af vand- og energiforbrug, hvilket er med til at gøre produktionen

mere bæredygtig

–

og økonomisk rentabel.

[Mål 15

–

livet på land]

På mål 15 om livet på land fremhæves det, at den del af kloden, der er

dækket af skov, fortsat er faldende. Det nævnes dog også, at farten, med

hvilken skovrydningen finder sted, er faldende. Det fremhæves, at andelen

af arter inden for både flora og fauna, der er udryddelsestruede, er stigen-

de, hvilket ofte skyldes landbrug, skovrydning, og ikke bæredygtig handel

med og udnyttelse af ressourcer.

Gennem udviklingssamarbejdet har Danmark givet 435 mio. kr. til den

Grønne Miljøfacilitet fra 2014-2018, der bidrager til bevarelse af den glo-

bale biodiversitet, ligesom vi som et eksempel på civilsamfundsniveau har

støttet en organisation som Verdens Skove, der arbejder for både at redu-

cere fattigdom blandt sårbare grupper, fremme skovbevarelse og forebyg-

ge klimaforandringer.

[Mål 17

–

partnerskaber for handling]

På mål 17 om partnerskaber, som er et tværgående mål i dansk udviklings-

samarbejde, efterspørger Generalsekretæren en accelereret indsats. Det

fremhæves, at kun 5 lande lever op til FN-målet om at give mindst 0,7 af

BNI i officiel udviklingsbistand, heriblandt Danmark.

Addis-erklæringen om verdensmålsfinansiering fremhæver specifikt beho-

vet for, at privatsektoren bidrager til opnåelsen af verdensmålene gennem

øget finansiering af bæredygtig udvikling. Den seneste rapport om opfølg-

ningen på Addis-erklæringen slår fast, at mobiliseringen af private midler

til investeringer i bæredygtig udvikling stiger. Men også, at en række lan-

de, herunder de mindst udviklede, ikke modtager nok midler fra denne kil-

de til at dække behovet. Derfor understreges, at fortsat udviklingsbistand

fortsat er afgørende nødvendigt.

Fra dansk side er vi meget langt fremme i at engagere den private sektor

langt mere i partnerskaber for bæredygtig udvikling og i at bruge udvik-

lingsbistanden som katalysator for mobilisering af private investeringer.

Netop i dag lancerer vi Verdensmålsfonden i regi af IFU, der med offentli-

ge og private indskud på i alt samlet 6 milliarder kroner på sigt ventes at

generere mindst 30 milliarder kroner i yderligere investeringer for bære-

dygtig udvikling. Et andet helt nyt initiativ er P4G

–

Partnering for Green

Growth and the Global Goals, der har fået en flot start. Initiativet skal løfte

partnerskaber, der kan accelerere, skalere og replicere grønne, markeds-

drevne løsninger.

[Afslutning]

De årlige højniveaumøder er en god anledning til at gøre status for ver-

densmålene. Regeringen deltager ikke i år på ministerniveau, da Danmark

ikke skal eksamineres. Men jeg glæder mig over, at der vil være en betyde-

lig dansk

delegation med deltagelse af flere MF’ere, danske civilsam-

fundsorganisationer, ungedelegater og erhvervsliv.

Tak for ordet.