Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 25134
ALO
25. juni 2018
EUU alm. del
–
svar på spørgsmål 215 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 4. juni 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvordan den danske regering hidtil har protesteret
over for det mere og mere autoritære Ortega-regimes undertrykkelse af
den nicaraguanske befolkning (herunder nedskydning af demonstranter)
og oplyse, hvilke unilaterale og/eller multilaterale initiativer regeringen vil
tage for at forsøge at få det nicaraguanske regime til at ændre kurs?
Svar
Situationen i Nicaragua er meget bekymrende, og den danske regering føl-
ger udviklingen i landet tæt, primært gennem EU.
EU har løbende udtalt sig om situationen og har også presset på for en
fredelig og demokratisk løsning. Den 20. april 2018 offentliggjorde EU-
delegationen i Managua en erklæring, som blandt andet fordømte volds-
handlingerne og opfordrede til dialog.
To dage efter, den 22. april 2018, kom EU’s Fælles
Udenrigstjenestes tals-
person med en opfordring til Nicaraguas sikkerhedsstyrker om at udvise
tilbageholdenhed og at respektere retten til fredelige demonstrationer samt
pressefrihed.
Efterfølgende udtrykte talspersonen den 15. maj 2018
EU’s støtte til
etab-
lering af en national dialog forestået af den katolske kirke samt anerken-
delse af Nicaraguas beslutning om at invitere den Interamerikanske Kom-
mission for Menneskerettigheder, IACHR, til at besøge landet.