Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1907593_0001.png
Folketinget
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. jnni 2018
EMRK Task Force
Rasmus Kieffer-Kristen-
sen
2018-0032/21-0025
760840
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 211 (Alm. del), som Folketin-
gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. maj 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Rasmus Kieffer-Kristensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 211: Spm. om, hvorvidt København-erklæringen begrænser Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols mulighed for at foretage dynamisk fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 211 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Skal ministerens udtalelser under besvarelsen af samråds-
spørgsmål T den 24. maj 2018 forstås på den måde, at Køben-
havn-erklæringen begrænser Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstols mulighed for at foretage dynamisk fortolkning af
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention? I givet fald
ønskes en nærmere henvisning til, hvilke formuleringer i erklæ-
ringen der rummer en sådan begrænsning.”
Svar:
1.
Det fremgår af København-erklæringen, at Menneskerettighedsdomsto-
lens fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) skal ske i lyset af de almindelige traktatfortolkningsregler, jf. pkt.
26.
Dermed sigtes navnlig til artikel 31 i Wiener-konventionen fra 1969 om
traktatretten, som fastslår, at en traktat skal fortolkes loyalt i overensstem-
melse med den sædvanlige mening af dens bestemmelser i deres sammen-
hæng og i lyset af dens formål.
Det fremgår endvidere bl.a. af København-erklæringens pkt. 30 og 31, at
medlemsstaterne påskønner, at Menneskerettighedsdomstolens fortolkning
af EMRK sker på en forsigtig og afbalanceret måde, og at subsidiaritetsprin-
cippet og princippet om staternes skønsmargin videreudvikles i Domstolens
praksis.
2.
Med ovennævnte udtalelser understreger København-erklæringen, at selv
om menneskerettighederne skal fortolkes i nutiden, så er der grænser for,
hvor ”dynamisk” Menneskerettighedsdomstolen kan og bør være i sin for-
tolkning af EMRK.
I forlængelse heraf lægger København-erklæringens pkt. 33-41 op til, at der
fremadrettet skal være styrket dialog mellem medlemsstaterne og Menne-
skerettighedsdomstolen om fortolkningen af EMRK. Dette skal sikre en
bedre demokratisk forankring af menneskerettighederne.
2