Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018 - 23432
AFR
13. juni 2018
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 209 fra Kenneth Kristensen
Berth (DF) stillet den 23. maj 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvorvidt den danske regering over for den
sydafrikanske regering har rejst problemet med de 4567 angreb og 1942
mord på hvide farmere, deres familier og børn, der siden 1990, ifølge
Farmers Union TLU, er sket i Sydafrika, og vil ministeren oplyse, om
regeringen fremadrettet vil rejse problemet over for den sydafrikanske
regering særligt i lyset af den anspændte stemning, som er blevet skabt af
bl.a. Julius Malema, der mere eller mindre direkte har opfordret til mord
på boere.
Svar
I maj 2018 afgav den sydafrikanske politikommissær et skriftligt svar i
parlamentet, hvor politiets seneste officielle statistikker vedrørende angreb
og mord på farmere blev offentliggjort. På baggrund af disse seneste data,
samt historiske data fra det sydafrikanske politi, har den sydafrikanske
landbrugsforening AgriSA udarbejdet en rapport omhandlende mord og
overgreb på farmere i Sydafrika.
Det fremgår af rapporten, at mord på farmere i Sydafrika er faldet til det
laveste niveau i 20 år. 47 mord blev registreret i 2017/2018, og tendensen
er et faldende antal mord på farmere fra de omkring 150 årlige mord, der
blev registreret i slutningen af halvfemserne. For så vidt angår overgreb på
farmere blev der i 2017/2018 registreret 561 tilfælde. Sammenligner man
igen over en 20-årig periode er tendensen også her faldende fra det højeste
niveau på over 1000 angreb registreret ved årtusindeskiftet. Rapporten
konkluderer, at landdistrikter i Sydafrika er særligt sårbare over for