Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1810523_0001.png
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. november 2017
J nr. 2015-3797
Udenrigsudvalget har i brev af 4. oktober 2017 stillet mig følgende spørgsmål nr. 2
alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick
Hækkerup (S).
Spørgsmål 2
Kan ministeren oplyse, hvem der ejer det selskab, som ønsker at anlægge
gasledningen North Stream 2, gerne med fordeling af aktieejerandele?
Svar
Nord Stream 2 AG er et projektselskab, der er stiftet for at kunne varetage
planlægningen, etableringen og den efterfølgende drift af Nord Stream 2-
rørledningsanlægget. Selskabet har base i Zug, Schweiz, og ejes 100 pct. af
selskabet PJSC Gazprom.
Det bemærkes, at PJSC Gazprom den 24. april 2017 udsendte en presse-
meddelelse sammen med en række europæiske energiselskaber (ENGIE,
OMV, Shell, Uniper og Wintershall), hvoraf det fremgår, at PJSC Gazprom
har underskrevet en finansieringsaftale om Nord Stream 2-projektet med sel-
skaberne. Aftalen indbefatter, at PJSC Gazprom forbliver eneaktionær af
projektselskabet Nord Stream 2 AG, men at ENGIE, OMV, Shell, Uniper og
Wintershall har forpligtet sig til at finansiere 50 pct. af projektets samlede
omkostninger.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk