Spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:
”Mener
ministeren, at herboende udenlandske lovovertræderes
beskyttelse mod udvisning i kraft af Den Europæiske Menne-
skerettighedskonventions artikel 8 er svækket efter vedtagelsen
af den såkaldte København-erklæring?”
Svar:
1.
København-erklæringen ændrer ikke på det materielle indhold af Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8-11, men fastslår, at der
særligt
–
men ikke udelukkende
–
i forhold til disse bestemmelser skal være
et rimeligt politisk spillerum til medlemsstaterne, så længe de inddrager de
relevante menneskeretlige hensyn.
2.
I forhold til spørgsmålet om udvisning af kriminelle udlændinge lægger
København-erklæringen sig i forlængelse af en række nyere afgørelser fra
Menneskerettighedsdomstolen, bl.a. sagerne Hamesevic, Salem og Alam
mod Danmark samt Ndidi mod Storbritannien, som alle går i retning af at
overlade et større spillerum til nationale domstole i forhold til at afgøre,
hvornår kriminelle udlændinge kan udvises, uden at der foreligger en kræn-
kelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret-
ten til respekt for privat- og familieliv.
Det følger af København-erklæringens pkt. 28, at hvis de nationale domstole
i en konkret sag har foretaget en rimelig afvejning af de hensyn, der er på
spil
–
i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis
–
så
skal Menneskerettighedsdomstolen som udgangspunkt ikke tilsidesætte
denne vurdering.
Med baggrund i ovenstående har regeringen skærpet de danske udvisnings-
regler. Det indebærer bl.a., at det nu er fastslagt i lovbemærkningerne til lov
nr. 469 af 14. maj 2018 om ændring af udlændingeloven (Skærpede regler
om udvisning af kriminelle udlændinge), hvornår kriminelle udlændinge i
almindelighed kan udvises, uden at det er i strid med Den Europæiske Men-
neskerettighedskonventions artikel 8.
Det er min klare forventning, at København-erklæringen, som er vedtaget
med opbakning fra alle Europarådets 47 lande, sammenholdt med den skær-
pelse, der er gennemført af de danske udvisningsregler, kommer til at be-
tyde, at vi fremover kan udvise flere kriminelle udlændinge af Danmark.
2