URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm., om ministeren mener, at beskyttelsen af forsamlings- og foreningsfriheden i kraft af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 er svækket efter vedtagelsen af den såkaldte København-erklæring, til justitsministeren

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udenrigsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

22. maj 2018

Kontor:

EMRK Task Force

Sagsbeh: Rasmus Kieffer-Kristen-

sen

Sagsnr.: 2018-0032/21-0022

Dok.:

736743

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 192 (Alm. del), som Folketin-

gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 2. maj 2018. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).

Søren Pape Poulsen

Rasmus Kieffer-Kristensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm., om ministeren mener, at beskyttelsen af forsamlings- og foreningsfriheden i kraft af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 11 er svækket efter vedtagelsen af den såkaldte København-erklæring, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 192 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg:

”Mener

ministeren, at herboende udenlandske lovovertræderes

beskyttelse mod udvisning i kraft af Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions artikel 8 er svækket efter vedtagelsen

af den såkaldte København-erklæring?”

Svar:

København-erklæringen ændrer ikke på det materielle indhold af Den Eu-

ropæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8-11, men fastslår, at der

særligt

–

men ikke udelukkende

–

i forhold til disse bestemmelser skal være

et rimeligt politisk spillerum til medlemsstaterne, så længe de inddrager de

relevante menneskeretlige hensyn.

I forhold til spørgsmålet om udvisning af kriminelle udlændinge lægger

København-erklæringen sig i forlængelse af en række nyere afgørelser fra

Menneskerettighedsdomstolen, bl.a. sagerne Hamesevic, Salem og Alam

mod Danmark samt Ndidi mod Storbritannien, som alle går i retning af at

overlade et større spillerum til nationale domstole i forhold til at afgøre,

hvornår kriminelle udlændinge kan udvises, uden at der foreligger en kræn-

kelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret-

ten til respekt for privat- og familieliv.

Det følger af København-erklæringens pkt. 28, at hvis de nationale domstole

i en konkret sag har foretaget en rimelig afvejning af de hensyn, der er på

spil

–

i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis

–

så

skal Menneskerettighedsdomstolen som udgangspunkt ikke tilsidesætte

denne vurdering.

Med baggrund i ovenstående har regeringen skærpet de danske udvisnings-

regler. Det indebærer bl.a., at det nu er fastslagt i lovbemærkningerne til lov

nr. 469 af 14. maj 2018 om ændring af udlændingeloven (Skærpede regler

om udvisning af kriminelle udlændinge), hvornår kriminelle udlændinge i

almindelighed kan udvises, uden at det er i strid med Den Europæiske Men-

neskerettighedskonventions artikel 8.

Det er min klare forventning, at København-erklæringen, som er vedtaget

med opbakning fra alle Europarådets 47 lande, sammenholdt med den skær-

pelse, der er gennemført af de danske udvisningsregler, kommer til at be-

tyde, at vi fremover kan udvise flere kriminelle udlændinge af Danmark.

Generelt er det min overbevisning, at København-erklæringen

–

ved at

sikre et mere balanceret, fokuseret og effektivt europæisk menneskeretssy-

stem

–

kommer til at styrke beskyttelsen af menneskerettigheder i Europa.