Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1884402_0001.png
Samråd om urolighederne mellem Israel og Gaza
UM-besvarelse af samrådsspørgsmål S den 19. april 2018
Tak for lejligheden til her i samrådet at svare på spørgsmål om
konfrontationerne de seneste uger mellem demonstranter i Gaza og det
israelske forsvar. Der er seks spørgsmål: Jeg vil forholde mig samlet til de
første to spørgsmål, der hænger tæt sammen. Så vil jeg besvare spørgsmål
tre og fire hver for sig. Til sidst vil jeg besvare spørgsmål fem og seks
sammen på grund af sammenhængen mellem dem.
* * *
[Svar
på de første to spørgsmål]
De to første spørgsmål har fokus på den israelske adfærd i forhold til
demonstrationerne i Gaza og konsekvenserne heraf. Lad mig starte med at
slå fast, at regeringen finder urolighederne de seneste tre fredage dybt
bekymrende. Dels fordi sammenstødene har resulteret i det største antal
dræbte palæstinensere siden Gaza-konflikten i 2014. Og dels fordi risikoen
for yderligere sammenstød i den tilspidsede situation er stor, om end man
heldigvis kan konstatere en nedadgående tendens de seneste par uger.
 URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. april 2018 om israelernes fremfærd i Gaza påskelørdag, til udenrigsministeren
Alle parter må bestræbe sig på at undgå handlinger, som kan føre til en ny
eskalering. Tabstallet de seneste uger er en sørgelig understregning af, hvor
langt vi er fra at nå målet om en fredelig og forhandlet to-statsløsning mellem
israelere og palæstinensere.
Baggrunden for urolighederne er de tilbagevendende demonstrationer i
Gaza, som ventes at kulminere den 14.-15. maj, der er henholdsvis 70-
årsdagen for Israels grundlæggelse og dagen for den forventede amerikanske
ambassadeåbning i Jerusalem. På palæstinensisk side refererer man til den
15. maj som
”katastrofedagen”,
der førte til, at over 700.000 palæstinensere
flygtede fra områder i det, vi i dag kender som Israel.
Det er jo ikke svært at forstå den frustration, som mange almindelige
palæstinensere føler på grund af deres dagligdag i Gaza. De vanskelige
forhold skyldes flere faktorer. Men det er vigtigt at engagere sig i disse
spørgsmål med den balance, som generelt kendetegner dansk politik i forhold
til konflikten mellem israelere og palæstinensere - og som generelt tager sit
klare udgangspunkt i EU’s politik. Det er regeringens og EU’s politik, at
Israel har ret til at leve i fred og sikkerhed, herunder at beskytte sine grænser.
Men at brugen af magt i alle tilfælde skal udøves med proportionalitet.
 URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. april 2018 om israelernes fremfærd i Gaza påskelørdag, til udenrigsministeren
Samtidig er det regeringens og EU’s politik, at palæstinenserne
har ret til en
stat som led i en forhandlet to-statsløsning. Det er også nogle af
hovedbudskaberne i erklæringerne fra EU’s Høje repræsentant.
Det er denne
fælles europæiske stemme, der igennem mange år har dannet grundlag
fordansk mellemøstpolitik, som et bredt flertal i Folketinget bakker op om.
Der er fortsat mange uklarheder om det nærmere forløb af begivenhederne,
herunder hvorfor tabstallet er så højt, og hvilken rolle Hamas spillede i den
sammenhæng. Det er vigtigt, at det bliver klarlagt, og at det sker troværdigt.
[Svar
på spørgsmål tre]
I forhold til spørgsmål 3 om at orientere den israelske regering om den
danske regerings holdning til forløbet - og på den måde medvirke til at sænke
konfrontationsniveauet -, er det centralt, hvad man gør på israelsk side for at
gennemføre en troværdig undersøgelse.
Derfor har Udenrigsministeriet i samtaler i det israelske udenrigsministerium
og med den israelske ambassadør i Danmark opfordret til gennemførelsen af
en troværdig undersøgelse, der bl.a. kan afdække proportionaliteten ved den
 URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. april 2018 om israelernes fremfærd i Gaza påskelørdag, til udenrigsministeren
anvendte magtudøvelse. Samtidig er der udtrykt stor bekymring over det høje
antal døde og sårede de seneste uger. Det samme har været et gennemgående
budskab i de internationale reaktioner.
Israel har nu iværksat interne undersøgelser i det israelske militær, og det
hilser jeg umiddelbart velkommen. Undersøgelserne vil ifølge israelske
oplysninger fokusere på sager, hvor militærets regler for magtanvendelse kan
være brudt. Disse sager vil senere blive videresendt til det israelske militærs
Generaladvokat, der vil vurdere, om der skal rejses tiltale. Undersøgelserne
gennemføres ved, at forskellige hold fra det israelske forsvar rykker ud for
at undersøge konkrete tilfælde. Holdene er sammensat med fagfolk som
jurister, ingeniører og militærkyndige.
Man vil også iværksætte et internt review af det samlede israelske svar på
demonstrationerne for at sikre, at de indhøstede erfaringer bliver en del af de
israelske soldaters praksis i fremtiden. Der foreligger ikke information om
yderligere israelske undersøgelser af hændelserne de seneste uger; men
tidligere har også den israelske State Comptroller, der kan sammenlignes
med en ombudsmand, foretaget undersøgelser og er kommet med
 URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. april 2018 om israelernes fremfærd i Gaza påskelørdag, til udenrigsministeren
vurderinger af hændelsesforløbet. Det skete f. eks. efter den seneste Gaza-
konflikt i 2014.
Samtidig bør det søges klarlagt, hvordan det samlede billede af hændelserne
tager sig ud, herunder anklagerne mod Hamas om at have udnyttet
demonstrationerne til at agere med voldelige midler. Ifølge oplysninger fra
PLO skulle initiativtagerne til demonstrationerne være en bredt sammensat
gruppe drevet af civilsamfundsrepræsentanter - men med deltagelse også fra
politiske grupperinger, herunder Hamas.
Jeg er således enig med udmeldingen fra EU’s Høje
Repræsentant om, at
rapporter fra det israelske forsvar om demonstranters brug af stenkast og
brandbomber mod de israelske soldater og forsøg på at bryde gennem hegnet
ind i Israel også må undersøges. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart,
hvordan det konkret vil kunne gennemføres. Det er en særlig udfordring, at
området ikke er under PA’s kontrol.
FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR) vil dog kunne
levere noget dokumentation via organisationens lokale tilstedeværelse i
 URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. april 2018 om israelernes fremfærd i Gaza påskelørdag, til udenrigsministeren
Gaza. I overensstemmelse med sit mandat foretager OHCHR løbende
monitorering af menneskerettighedssituationen og indsamling af information
om eventuelle konkrete menneskerettighedskrænkelser. OHCHR har endnu
ikke oplyst, i hvilken form eller hvornår det vil redegøre for det aktuelle
forløb i Gaza.
De videre undersøgelser fra israelsk side vil sammen med anden
dokumentation, som måtte fremkomme fra bl.a.
FN’s side
gennem OHCHR,
blive vigtige at følge. Det er lige nu for tidligt at drage en konklusion; men
det er et spørgsmål, som regeringen følger tæt.
* * *
[Svar
på spørgsmål fire]
I forhold til spørgsmål 4 om mulige selvstændige danske diplomatiske
initiativer tror jeg, det vigtigste er, at alle parter bestræber sig på at undgå
handlinger, som kan føre til eskalering. Det har både regeringen og EU klart
signaleret. Og vi har som nævnt fra dansk side været i direkte kontakt med
den israelske regering gennem både vores ambassade i Tel Aviv og den
israelske ambassade i København. Fordi vi har vurderet, at det var vigtigt at
give klart udtryk for den bekymring, som vi nærer for en videre eksplosiv
 URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. april 2018 om israelernes fremfærd i Gaza påskelørdag, til udenrigsministeren
udvikling. Og fordi vi i den sammenhæng finder det nødvendigt og rigtigt,
at Israel foretager en undersøgelse af hændelserne de forløbne uger, der er
troværdig.
[Svar
på spørgsmål fem og seks]
Det bringer mig frem til de sidste to spørgsmål, som bredere fokuserer på,
hvad regeringen og Folketinget kan gøre i forhold til den mellemøstlige
fredsproces. Som nævnt indledningsvist understreger de seneste hændelser
behovet for en hurtig genoptagelse af forhandlingerne om to-statsløsningen
og en genetablering af det palæstinensiske selvstyres fulde kontrol over
Gaza. Regeringen er af den klare opfattelse, at det er gennem EU, vi bedst
kan skubbe på for en løsning af konflikten. Derfor støtter vi det stærke
engagement og de diplomatiske initiativer, som Den Høje Repræsentant har
taget og tager for at placere EU mere centralt end før i fredsprocessen.
Drøftelserne med Netanyahu og Abbas på rådsmøder omkring årsskiftet og
derefter med centrale arabiske udenrigsministre er konkret udtryk for det.
Et fortsat amerikansk engagement er nødvendigt. Der bliver ikke nogen
fredsaftale uden USA. Men der kan heller ikke skabes fred alene med USA
 URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 19. april 2018 om israelernes fremfærd i Gaza påskelørdag, til udenrigsministeren
som mægler. På nuværende tidspunkt er det dog uklart, hvad den
amerikanske strategi vil være, og om de vil lancere et nyt fredsudspil. Derfor
er det vigtigt og rigtigt, at EU nu melder klart ud til parterne og de øvrige
væsentlige aktører, at EU fortsat er engageret. Og at EU gør det på de kendte
præmisser i form af de helt centrale elementer: to-statsløsningen og
Jerusalems status som delt hovedstad for to stater.
Mange års vedtagelser også under tidligere regeringer om linjen i dansk
mellemøstpolitik har demonstreret en grundlæggende bred enighed. Det
hilser jeg med tilfredshed. Det giver en dansk regering det bedste
udgangspunkt for at fremme disse synspunkter, først og fremmest i EU og
FN.