Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-1995
EUN
9. maj 2018
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 183 fra Nick Hækkerup (S)
stillet den 17. april 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren fremsende en oversigt over USAs sanktioner over for
Rusland, herunder indholdet af sanktionerne, hvornår de er vedtaget, og
hvilke lande de er koordineret med?
Svar
USA har igennem en årrække indført en række sanktioner over for
Rusland, der løbende er blevet udvidet og tilpasset. I december 2012 blev
den såkaldte Magnitsky-lov vedtaget og i 2014 fulgte en række sanktioner
relateret til situationen i Ukraine. Hertil kommer en række sanktioner, der
ikke i udgangspunktet er rettet mod Rusland, fx sanktioner over for
Nordkorea, Iran, Syrien, kriminelle netværk m.m., men som alligevel har
resulteret i designeringen af russiske personer eller entiteter.
I august 2017 samledes og kodificeredes en række af de amerikanske
sanktioner i
“Countering America’s Adversaries Through Sanctions Act”
(CAATSA).
Fra amerikansk side tilstræbes løbende koordination med andre, ikke
mindst EU og EU-medlemslandene. Dette gælder også løbende
konsultationer med partnere omkring de ikke-bindende dele af CAATSA.
Fra amerikansk side lægges vægt på at informere om sanktionernes
indhold igennem det amerikanske finansministeriums hjemmeside. Der
henvises til de mest relevante i nedenstående oversigt over sanktionerne.