Samråd den 11. april 2018: URU-samrådsspørgsmål R og FEU-
samrådsspørgsmål A vedr. fiskeriaftale mellem EU og Marokko.
Samrådsspørgsmålene lyder:
Samrådsspørgsmål R:
EU-domstolen afgav 27. februar 2018 en klar dom, der har stor betydning for
den fiskeriaftale mellem EU og Marokko, som bl.a. Danmark har anbefalet.
Dommen afgør, at fiskeriaftalen kun er lovlig, hvis den ikke omfatter
Vestsaharas fiskerizone.
I forlængelse af tidligere samråd om denne sag, vil vi gerne have svar på
følgende spørgsmål:
Hvad mener ministrene om EU-domstolens afgørelse?
Hvilken betydning får EU-domstolens afgørelse for Danmarks anbefaling af
fiskeriaftalen?
Er ministrene enige i, at fiskeriaftalen ikke kan omfatte Vestsaharas fiskerizone,
uden at dette er aftalt med sahrawiernes repræsentanter i Polisario?
Samrådsspørgsmål A:
Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser EU-dommen af 27. februar
2018 (C-266/16) om, at fiskeriaftalen og protokollen mellem EU og Marokko
kun er gyldig, fordi den ikke omfatter Vestsahara og farvandet ud for
Vestsahara, får for den danske regerings holdning til en fornyelse af
fiskeriprotokollen samt redegøre for årsagen til, at ministeren fredag den 19.
januar 2018 bad Europaudvalget om et mandat, som så åbenlyst var i modstrid
med international lov.
***
[Fiskeriministeren]
Jeg vil først og fremmest gerne takke for, at det var muligt at lægge de to
samråd vedrørende EU-Domstolens afgørelse om fiskeripartnerskabsaftalen
mellem EU og Marokko, samtidig.
Europaudvalget og Udenrigsudvalget har stillet en række underspørgsmål, som
udenrigsministeren og jeg vil besvare på følgende måde: Jeg besvarer
1