URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 5. april 2018 om brug af ulovlige pesticider i forbindelse med bananproduktion i Ecuador, til ministeren for udviklingssamarbejde, erhvervsministeren og miljø- og fødevareministeren

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

5. april 2018

Talepapir

–

URU alm. del

–

samrådsspørgsmål K og dels-

pørgsmål d) i samrådsspørgsmål L om bananproduktion i

Ecuador stillet den 4. januar 2018 efter ønske fra Christian

Rabjerg Madsen (S) og Christian Juhl (EL)

(ministeren overtager ordet efter miljø- og fødevareministeren)



Tak for spørgsmålene.



Mine svar tager udgangspunkt i spørgsmål K, som hand-

ler om forbrugerne, og sidste del af spørgsmål L d), som

handler om virksomhedernes ansvar.



Først vil jeg gerne understrege, at jeg

–

som udviklings-

ministeren og miljø- og fødevareministeren

–

er meget

rystet over de forhold for bananproduktion i Ecuador,

som DR og Danwatch rapporterer om.



Desværre er det ikke første gang, at vi ser den type rap-

porter. Det er heller ikke første gang, vi sidder i et sam-

råd og drøfter, hvad vi kan gøre ved problematiske pro-

duktions- og arbejdsvilkår i udviklingslandene.



Det har før handlet om bl.a. kaffeproduktion og vanilje-

produktion. I dag handler det om bananproduktion.

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 176: Spm. om, oversendelse af talepapirer fra samrådet den 5. april 2018 om brug af ulovlige pesticider i forbindelse med bananproduktion i Ecuador, til ministeren for udviklingssamarbejde, erhvervsministeren og miljø- og fødevareministeren



Spørgsmålene bliver ved med at dukke op, fordi der er

tale om komplekse globale udfordringer, der berører

danske virksomheder inden for en lang række sektorer,

og som hverken lader sig løse let eller hurtigt.



Som i de øvrige samråd, så er et af de vigtige omdrej-

ningspunkter virksomhedernes arbejde med at sikre so-

ciale og miljømæssige hensyn i deres globale værdikæ-

der.



Vi er i regeringen meget optaget af, at vi har regler,

rammer og vejledninger, der hjælper virksomhederne

med at løse udfordringerne i tæt samarbejde med myn-

digheder, forbrugere, leverandører og andre aktører.



Inden jeg vender tilbage til dette, vil jeg sige noget om

de regler, der gælder på forbrugerområdet.

Ad. Spørgsmål K, del I

Hvad mener ministeren, der kan gøres for at sikre danske for-

brugere oplysninger om, at de bananer, de køber i danske su-

permarkeder, indeholder de forbudte pesticider



Spørgsmål K handler om, hvad der kan gøres for, at for-

brugerne får bedre oplysninger om eventuelle pesticider

i deres bananer, og hvilke initiativer jeg vil tage over for

supermarkederne.



Generelt gælder det efter markedsføringsloven, at virk-

somheder ikke må vildlede forbrugerne. Det betyder, at

virksomheder ikke må give vildledende oplysninger til

forbrugerne om f.eks. produktions- og miljøforhold. Su-

permarkeder må altså ikke oplyse, at bananer

ikke

sprøjtet med pesticider, hvis bananerne faktisk

sprøj-

tet med pesticider.



Danske supermarkeder er altså ikke forpligtet til at oply-

se, om de bananer, de sælger, er sprøjtede.



Sagerne om produktion af bananer, vanilje og kaffe vi-

ser, at der er tale om yderst komplicerede problemstil-

linger, som ikke kan løses ved at stille krav om forbru-

gerinformation.



Selv når virksomhederne forsøger at gardere sig mod fx

menneskerettighedskrænkelser ved at købe produkter,

der er certificerede med frivillige mærkningsordninger,

fair trade eller som i dette tilfælde Rainforest Alliance,

viser det sig indimellem, at der alligevel er problemer i

leverandørkæden.



Jeg mener grundlæggende, at mærkningsordninger kan

være en god ting, fordi de kan gøre det nemmere for for-

brugerne at købe ansvarligt ind.



Samtidig kan de være et godt værktøj til at sikre løbende

forbedringer af forholdene i produktionen, fordi der er

en række standarder, der skal overholdes for at få mær-

ket. Og som organisationerne bag mærkerne følger op på

med løbende kontroller.



Når det er sagt, så viser sagen her, at mærkerne heller

ikke er uden problemer. Det vil jeg knytte to kommenta-

rer til.



For det

første

er reglerne sådan, at når danske supermar-

keder eller andre virksomheder sælger produkter med et

miljømærke, der har til formål at understrege produktets

miljømæssige eller etiske egenskaber, så må brugen af

mærket ikke være vildledende. Det betyder bl.a., at for-

brugerne ikke må vildledes til at tro, at produktet er bed-

re for miljøet eller følger en højere etisk standard, end

det, der rent faktisk er tilfældet.



Lovgivningen er altså ret klar på det her område.



For det

andet

er det afgørende, at virksomhederne for-

holder sig aktivt til de mærker, de vælger at bruge. Stil-

ler mærket tilstrækkeligt høje krav? Er kontrollen med

leverandørerne i orden? Mærkerne er en del af værktøjs-

kassen for virksomhederne, men må ikke træde i stedet

for virksomhedernes egne processer for ansvarlig leve-

randørstyring.



På den baggrund mener jeg, at vi får langt mere ud af at

sikre gode rammer for, at virksomheder og andre aktører

kan arbejde sammen om at løfte et socialt og miljømæs-

sigt ansvar og løse problemerne i værdikæderne. Det

gælder både samarbejdet i regi af frivillige mærknings-

ordninger eller partnerskaber og fælles internationale

principper og retningslinjer for samfundsansvar.

Ad. Spørgsmål L, punkt d.

Hvad agter ministeren at foretage sig for at sikre, at danske

detailbutikker løfter et socialt og miljømæssigt ansvar, når de

indkøber bananer i Ecuador?



Og det bringer mig til spørgsmålet om, hvad jeg agter at

foretage mig for at sikre, at danske detailbutikker løfter

et socialt og miljømæssigt ansvar, når de indkøber bana-

ner fra Ecuador.



Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke har noget grundlag

for at tro, at danske detailbutikker ikke allerede arbejder

for at sikre, at de løfter et socialt og miljømæssigt an-

svar. Snarere tværtimod.



Det er i detailbutikkernes egeninteresse at sikre, at for-

brugerne kan stole på, at deres produkter er ansvarlige

og lever op til det, de lover.



Arbejdet med at forbedre leverandørkæderne er imidler-

tid komplekst og kræver aktiv dialog samt samarbejde

på tværs af aktører, sektorer og lande, for at komme pro-

blemerne til livs.



Fælles principper for samfundsansvar hjælper i den

sammenhæng til at afstemme forventninger om, hvordan

virksomheder kan sikre det fornødne hensyn til menne-

sker, miljø og lokalsamfund, uanset hvor de opererer el-

ler importerer varer fra.



Det er min holdning, at der skal være klarhed over,

hvordan man som virksomhed bedst muligt lever op til

de forventninger, der følger af disse principper og ret-

ningslinjer.



Derfor nedsatte jeg i 2017 en arbejdsgruppe, der har haft

til opgave at se på eventuelle behov for opdatering af

ministeriets vejledninger om samfundsansvar, så virk-

somhederne er bedst muligt klædt på til at leve op til

forventningerne.



Arbejdsgruppen sendte sine anbefalinger til mig ultimo

2017.



Og baggrund af anbefalingerne har jeg igangsat en ræk-

ke initiativer. Jeg har bl.a. lanceret en ny vejledning om

ansvarlige investeringer, og igangsat opdateringer af vej-

ledningen til årsregnskabslovens § 99a og opdateringer

af CSR-kompasset og samfundsansvar.dk.



Samtidig er regeringen ved at etablere et nyt råd for

samfundsansvar og verdensmål, hvor det er hensigten at

fortsætte indsatsen for at fremme ansvarlighed i globale

værdikæder.



Endelig vil jeg gerne understrege, at vi

–

idet der er tale

om globale, grænseoverskridende udfordringer

–

har en

klar interesse i også at adressere denne type udfordringer

i regi af EU og internationalt.



Den dagsorden kan vi ikke sætte alene, men vi kan søge

at påvirke den. Derfor var jeg og ministeren for udvik-

lingssamarbejde i september sidste år også medunder-

skrivere af et brev til EU-kommissær Frans Timmer-

mans, hvor vi sammen med kollegaer fra Finland, Frank-

rig, Sverige og Nederlandene meget klart opfordrer til en

stærk forankring af CSR-arbejdet i EU.

Afslutning



Tak for ordet.