Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt
1886274_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-1513
SSP
25. april 2018
URU alm. del
svar på spørgsmål 166 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 3. april 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere indholdet i Herbert Pundiks indlæg
”Ingen
har styr på IS-jihadisterne” jf. Politiken den 1. april 2018, herunder oplyse
om ministeren er enig i
- at det er kurderne i Syrien, som først og fremmest har æren for at have
bekæmpet IS-jihadisterne på landjorden,
- at Tyrkiets invasion i Afrin har svækket kampen mod de overlevende IS-
jihadister i Nord- og Østsyrien,
- at manglende støtte til de kurdiske styrker også fremover vil svække
kampen mod de overlevende IS-jihadister og give disse mulighed for at
komme over Eufrat-floden og videre ind i Tyrkiet og derfra til Europa,
- at ovenstående udvikling kan få katastrofale følger for sikkerheden i
Europa med islamistiske terrorangreb, som ellers kunne være undgået.
Svar
Koalitionen mod ISIL har befriet en stor del af de områder, som ISIL
tidligere kontrollerede i Syrien. ISIL er dog fortsat til stede i Syrien, hvor
de kontrollerer mindre områder. De er derfor endnu ikke endeligt
nedkæmpet. I Syrien har Koalitionen samarbejdet med Syrian Democratic
Forces (SDF), der er en sammenslutning af mange forskellige syriske
grupper. Heri indgår også kurdiske styrker.
Tempoet i Koalitionens militære kampagne udfordres i øjeblikket af bl.a.
den tyrkiske Operation Olivengren. Koalitionen har oplyst, at SDF
midlertidigt har indstillet sine offensive operationer mod ISIL som følge
af, at dele af SDF har flyttet enheder til det nordvestlige Syrien og væk fra
URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 166: Spm. om kommentarer til indholdet i Herbert Pundiks indlæg Ingen har styr på IS-jihadisterne, jf. Politiken den 1. april 2018, til udenrigsministeren
2
kampen mod ISIL. Det er bekymrende, at Tyrkiets Operation Olivengren
fjerner fokus fra kampen mod ISIL. Det har regeringen klart understreget
over for Tyrkiet.
Der er de seneste to år gjort mærkbare fremskridt i kampen mod ISIL.
Derfor fokuserer Koalitionen nu på at konsolidere opnåede resultater og
gennem løbende tilpasning at opnå en til stadighed effektiv bekæmpelse
af ISIL. Det er afgørende, at ISIL ikke får nye fristeder, hvorfra gruppens
medlemmer kan planlægge og udføre terror mod Irak, regionen og resten
af verden.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen