Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-15284
ØKO
16. april 2018
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 159 fra Eva Kjer Hansen
stillet den 23. marts 2018 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre, hvor mange studiejobs, der skønnes at blive
udflyttet i hele Udenrigsministeriet som følge af bedre Balance I, Bedre
Balance II, og de to udflytningsrunder samlet set? Ministeren bedes også
opgøre, hvor disse studiejobs forventes at blive placeret.
Svar
Som følge af Bedre Balance I udflyttes en række stillinger på
fiskeriområdet. Udflytningen af stillinger i relation til fiskeriområdet under
Bedre Balance I blev varetaget af Miljø- og Fødevareministeriet. Der er
ikke studiejobs blandt de stillinger på fiskeriområdet, der er udflyttet til
Augustenborg.
Derudover udflyttes Danida Fellowship Centre til Holbæk som led i Bedre
Balance I. I den forbindelse forventes udflyttet et studiejob.
Der udflyttes ikke studiejobs i Udenrigsministeriet som følge af Bedre
Balance II. På baggrund af de to udflytningsrunder udflyttes dermed i alt
et studiejob under Udenrigsministeriet, som forventes placeret i Holbæk.
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen