URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 15. marts 2018 om den ændrede situation i Syrien, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt

NOTITS

Til:

Udenrigsministeren

MENA, SSP, HMC

Sagsnr.:

Dato:

2018 - 11647

15. marts 2018

Fra:

Emne:

Besvarelse af samrådsspørgsmål Q om Syrien

Samrådsspørgsmål Q:

Hvad vil regeringen gøre politisk, militært og humanitært i lyset af

den ændrede situation i Syrien? Herunder Tyrkiets angreb på SDF-alliancen i Afrin, Assad-

regimet og Ruslands bombardementer af Ghouta og Idlib, sammenstødende mellem Israel

og Iran, samt kampene mellem amerikanske soldater og russiske lejesoldater?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL) og Eva Flyvholm (EL).

***

Jeg vil gerne starte med at sige tak til spørgerne for muligheden for at

uddybe regerings Syrienpolitik på baggrund af det meget brede

samrådsspørgsmål.

De seneste måneder har vi set en optrapning af konflikten i Syrien. Dette

ses tydeligst i forbindelse med det syriske regimes brutale offensiv mod

det østlige Ghouta. Efter en periode med meget intensive bombardementer

har regimet nu også indledt en landoffensiv med russisk luftstøtte.

Fremgangsmåden minder ubehageligt meget om den, vi var vidne til i

Aleppo i slutningen af 2016. Indtil nu har vi ikke set tegn på, at

FN’s

Sikkerhedsrådsresolution 2401 implementeres. Oppositionsgrupperne i det

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 15. marts 2018 om den ændrede situation i Syrien, til udenrigsministeren

østlige Ghouta har forpligtet sig til at implementere resolutionen. Men fra

syrisk og russisk side har man valgt at fortsætte kamphandlingerne.

Situationen i Idlib-provinsen er også bekymrende. På trods af, at Idlib

ligger i en af de såkaldte de-eskaleringszoner, og at Tyrkiet har

observationsposter i regionen, pågår der fortsat kamphandlinger og

bombardementer. Det har resulteret i både civile tab og ødelæggelsen af

civil infrastruktur.

Samtidig fortsætter den tyrkiske operation Olivengren i Afrin-distriktet i

det nordvestlige Syrien. På trods af intensive kampe bevæger operationen

sig støt fremad mod Afrin-by. Selvom regeringen anerkender Tyrkiets

legitime sikkerhedsinteresser i området, er vi selvsagt meget bekymrede

over situationen. Derfor har regeringen også løbende understreget over for

Tyrkiet, at Tyrkiet skal udvise tilbageholdenhed og proportionalitet og

samtidig beskytte de civile i Afrin. Det er derudover problematisk, at den

tyrkiske operation fjerner fokus fra kampen mod ISIL.

Konflikten i Syrien har længe været karakteriseret af den militære

tilstedeværelse af flere lande. Det er ikke nyt. Men de seneste udviklinger

med israelske nålestiksoperationer i det sydlige Syrien og træfninger

mellem amerikanske og russisk-affilierede enheder komplicerer konflikten

yderligere, og de understreger behovet for deeskalering og for en politisk

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 15. marts 2018 om den ændrede situation i Syrien, til udenrigsministeren

løsning. Jeg hæfter mig ved, at parterne har formået at holde hovedet koldt

og undgå yderligere eskalationer mellem de eksterne aktører.

Når det kommer til det danske engagement relateret til Syrien, hviler

indsatsen på tre ben.

Militært

som en del af kampen mod ISIL.

Politisk

form af støtte til de FN-ledede forhandlinger og stabiliseringsindsatser i

ikke-regimekontrollerede områder. Og endelig

humanitært

for at afhjælpe

de enorme menneskelige lidelser, som Syrien-konflikten gennem de sidste

7 år har forårsaget.

Militært har Danmark som bekendt tidligere været engageret med F16-

kampfly for at fratage ISIL muligheden for at udgøre en trussel mod Irak,

regionen og Vesten. Derudover har de danske specialoperationsstyrker

siden januar 2017 haft mandat til opgaveløsning i det irakisk-syriske

grænseområde, som en del af bekæmpelsen af ISIL.

Det er vigtigt at understrege, at Danmarks militære engagement i Syrien

hele tiden alene har fundet sted i regi af koalitionens kamp mod ISIL, som

et kollektivt selvforsvar af Irak mod ISIL i medfør af FN-Pagtens artikel

51.

Politisk støtter Danmark aktivt op om de FN-ledede fredsforhandlinger i

Genève og om den syriske oppositions forhandlingsdelegation.

Forhandlingerne tager udgangspunkt i

FN’s Sikkerhedsrådsresolution

2254, som understreger behovet for en politisk transitionsproces i Syrien.

Transitionsprocessen skal blandt andet omfatte en ny syrisk forfatning og

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 15. marts 2018 om den ændrede situation i Syrien, til udenrigsministeren

afholdelsen af frie valg. Vi er enige med en lang række af vores

internationale partnere om, at en politisk forhandlet løsning forsat er den

eneste måde, vi kan sikre stabilitet og fred i Syrien på den lange bane. Det

kunne jeg også personligt bekræfte over for FN’s særlige udsending for

Syrien, Staffan de Mistura, da jeg mødtes med ham i slutningen af februar

i år.

Forhandlingerne har dog svære betingelser, fordi det syriske regimes

militære fremgang giver regimet begrænset incitament til at engagere sig i

reelle forhandlinger. I den sammenhæng er det vigtigt, at regimets støtter,

særligt Rusland og Iran, er med til at presse regimet til at engagere sig i

forhandlingerne. Derfor forsøger vi, sammen med vores allierede, at holde

presset på Rusland og Iran.

Parallelt med vores støtte til det politiske spor forsøger vi at skabe

stabilitet i Syrien igennem det danske stabiliseringsprogram. Programmet

omfatter blandt andet støtte til minerydning og det syriske civilforsvar, de

såkaldte White Helmets, som dagligt redder civile ud af murbrokkerne

efter regimets bombetogter. Gennem vores stabiliseringsindsatser hjælper

vi de hårdt prøvede syrere og er med til at opbygge en form for

modstandskraft hos civilbefolkningen.

Humanitært bidrager Danmark med livsnødvendig humanitær bistand til

de millioner af syrere, som er ofre for konflikten. Det gør vi bl.a. med

nødhjælp inde i Syrien samt støtte til uddannelse, beskæftigelse og

muligheder for selvforsørgelse i nabolandene

–

til gavn for såvel sårbare

syriske flygtninge som udsatte mennesker i lokale værtssamfund.

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 156: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 15. marts 2018 om den ændrede situation i Syrien, til udenrigsministeren

Med et budget på 2,5 milliarder kr. for 2018 har den humanitære bistand

aldrig været højere

–

Danmark er en af verdens største humanitære donorer

målt i forhold til befolkningstal. Siden Syrienkonfliktens start i marts

2011, for syv år siden, har Danmark ydet over 2,2 milliarder. kr. i

humanitær bistand til indsatser i Syrien og nabolandene. Der er ingen tvivl

om, at situationen i Syrien fortsat er en af de største humanitære kriser

verden har oplevet. Derfor vil Syrien og nærområderne fortsat vil være

blandt de højest prioriterede kriser for den danske humanitære indsats i

2018.

Lad mig afslutte med at understrege, at konflikten i Syrien forbliver en

dansk prioritet. Alene i 2017 gav Danmark det højeste bidrag til indsatser i

Syrien og nærområderne siden krisens start i 2011 - med samlet set 858

millioner kr. i humanitære, udviklings- og stabiliseringsmidler. Det gør

regeringen, fordi det der sker i Syrien har direkte effekt på Danmark. Vi

skal hjælpe det syriske folk, der i syv år har gennemlevet ufattelige

overgreb begået af deres egen regering. Men vi har også en direkte

egeninteresse i at være engageret. Det gælder både i forhold til

terrortruslen og flygtningestrømme mod Europa og Danmark.

Som jeg lige har redegjort for, så handler regeringen i forhold til den

syriske konflikt. Og det agter vi at fortsætte med, så længe behovet er der.

Og i sagens natur tilpasser vi løbende vores indsatser i lyset af udviklingen

på jorden.