URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 1. marts 2018 om, hvad regeringen agter at gøre i forhold til Tyrkiets militære angreb på Afrin, til udenrigsministeren

Udenrigsudvalget 2017-18
URU Alm.del
Offentligt

NOTITS

Til:

Fra:

Emne:

Udenrigsministeren

MENA, SSP

Sagsnr.:

Dato:

2018 - 9344

1. marts 2018

Besvarelse af samrådsspørgsmål O om Afrin

Samrådsspørgsmål O:

Hvad agter regeringen at gøre i forhold til Tyrkiets militære angreb

på Afrin?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Holger K. Nielsen (SF).

***

Jeg vil gerne starte med at sige tak til spørgeren for muligheden for at

uddybe regeringens reaktion på Tyrkiets Operation Olivengren i Afrin-

distriktet i det nordvestlige Syrien. Den tyrkiske operation er

–

som

spørgeren allerede ved

–

en sag, jeg løbende har taget op med mine kolleger,

herunder den tyrkiske udenrigsminister over de seneste uger.

***

Det er regeringens holdning, at Tyrkiet har legitime sikkerhedsinteresser i

Syrien. Den holdning deler regeringen med USA, Tyskland, Frankrig og

Storbritannien. Men det ændrer ikke ved, at Tyrkiet løbende skal udvise

militær tilbageholdenhed og proportionalitet, samt beskytte de civile i Afrin.

Samtidigt er det vigtigt, at Tyrkiet ikke bidrager til at fjerne fokus fra

kampen mod ISIL. Det er et budskab, vi fra dansk side har rejst flere gange,

både i bilaterale samtaler med tyrkerne og i multilaterale fora.

URU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 142: Spm. om, oversendelse af talepapir fra samrådet den 1. marts 2018 om, hvad regeringen agter at gøre i forhold til Tyrkiets militære angreb på Afrin, til udenrigsministeren

***

Tyrkiet indledte den 20. januar Operation Olivengren mod det kurdisk-

kontrollerede Afrin-distrikt i det nordvestlige Syrien. Tyrkiet har erklæret,

at operationen blev indledt som konsekvens af den forværrede

sikkerhedssituation langs den tyrkiske grænse. Operationen er delvist

baseret på et samarbejde mellem Tyrkiet og forskellige segmenter af den

væbnede syriske opposition. Indtil videre møder den tyrkiske operation stor

modstand fra de kurdiske styrker i området, og den bevæger sig kun

langsomt fremad.

Der har på det seneste været forlydender om en aftale mellem det syriske

regime og YPG

–

altså de kurdiske styrker, der opererer i det nordlige Syrien

–

hvor regimet skulle engagere sig militært i kampene i Afrin. Detaljerne

om en eventuel aftales karakter og omfang er endnu uklare. Indtil videre har

vi udelukkende set eksempler på pro-regime militser, som har bevæget sig

ind i Afrin-regionen, men det er på nuværende tidspunkt ikke kommet til

egentlige kamphandlinger mellem tyrkiske tropper og regimets hær.

***

Situationen i og omkring Afrin er meget bekymrende ud fra et humanitært

synspunkt. De nye kampe har resulteret i civile tab, og FN estimerer, at

mindst 15.000 mennesker er blevet internt fordrevet. Det er dog vanskeligt

for FN at verificere det præcise antal af fordrevne, bl.a. grundet den

begrænsede tilstedeværelse i området af humanitære partnere. Ifølge FN er

det efter den 20. januar lykkedes mere end 800 familier at flygte til

regeringskontrollerede områder, herunder især til Aleppo.

I Afrin er der ifølge FN fem funktionsduelige hospitaler, hvoraf tre af dem

leverer gratis ydelser ved krigsskader. Der er endvidere to mobile klinikker

i området; men der er behov for at udvide og forbedre sundhedstilbuddene.

Ikke mindst for at kunne håndtere eventuel ny fordrivelse i større skala.

På den humanitære front er det dog vigtigt at sætte forholdene i Afrin i

perspektiv. Der er løbende ny intern fordrivelse i Syrien grundet

kamphandlinger, og selvom situationen i Afrin er bekymrende, så er der ikke

noget, der pt. tyder på, at vi nærmer os en humanitær krise på niveau med

den i det østlige Ghouta.

***

Samlet set er regeringen meget bekymret over situationen i Afrin.

Regeringens holdning er, at Tyrkiets operation er en eskalering, som gør en

allerede vanskelig situation endnu mere kompliceret. Der er behov for

deeskalering, så der kan fokuseres på de politiske forhandlinger under FN’s

ledelse i Genève.

Tyrkiet skal udvise tilbageholdenhed og proportionalitet og beskytte de

civile i Afrin. Samtidigt er det vigtigt, at Tyrkiets operation ikke bidrager til

at fjerne fokus fra kampen mod ISIL. Kampen er ikke afsluttet, og vi må

fortsat fokusere på at fjerne ISIL fra deres tilholdssteder, så de ikke igen

udgør en trussel.

Jeg har selv gjort denne linje klar over for Folketinget ved adskillige

lejligheder.

***

Regeringen har dertil været meget aktiv og har løbende - og på højeste

niveau - gjort vores bekymring helt klar over for Tyrkiet. Det har jeg også

redegjort for i mit svar på det åbne brev fra bl.a. spørgeren i Information

den 15. februar.

Regeringen har dertil ad flere omgange tilkendegivet og understreget den

danske holdning over for Tyrkiet

–

både bilateralt og i relevante

internationale fora:

Da Tyrkiet den 6. februar gav en briefing i NATO om operationen mod

Afrin, udtrykte vi fra dansk side bekymring over den tyrkiske operation.

Blot en uge senere udtrykte jeg ligeledes den danske holdning under min

deltagelse i udenrigsministermødet i koalitionen mod ISIL den 13. februar i

Kuwait, hvor den tyrkiske udenrigsminister også var til stede.

Og dagen efter rejste jeg spørgsmålet direkte over for min tyrkiske

udenrigsministerkollega i en bilateral samtale samme sted.

Og endelig fremhævede jeg endnu engang regeringens holdning over for

Tyrkiet under min deltagelse i et uformelt udenrigsministermøde i EU den

16. februar.

Jeg kan endvidere oplyse, at Forsvarsministeren den 13. februar i et C-ISIL

koalitionsmøde på forsvarsministerniveau, fremhævede den danske linje og

opfordrede

til

udvise

tilbageholdenhed

proportionalitet.

Forsvarsministeren opfordrede tillige behovet for en politisk løsning på

situationen i Syrien.

***

Afslutningsvis vil jeg nævne, at udviklingen i Afrin understreger behovet

for en forhandlet løsning. De politiske forhandlinger pågår løbende under

FN’s ledelse i Genève, men vi har endnu ikke set et gennembrud i

forhandlingerne. Det skyldes primært det syriske regimes manglende vilje

til at engagere sig i forhandlingerne. Meget tyder på, at Assad fortsat tror på

en militær løsning. Jeg vurderer, at der vil skulle et markant pres til fra

Assads allierede for at tvinge ham til forhandlingsbordet i Genève. Jeg

drøftede personligt dette med FN’s Særlige Udsending, Staffan di Mistura,

tidligere på ugen. Mødet var også en anledning til at understrege behovet

for, at de syriske kurdere repræsenteres i de politiske forhandlinger.